FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
24/11 - 2012
3. runde af Cross Challenge om "De unge"    Skriv svar   Ret indlægget
Vinder af Juniorrækken og nr. 3 hos seniorerne.
I dag søndag d. 24. november afholdt Odense (OA/OGF) sammen med DAF 3. runde af Cross Challenge, der bød på 18x1 km CrossStafet for hold af 3 løbere.
Hos pigerne stillede vi med et ægte juniorhold bestående af Josefine Rytter, Sara Schou Kristensen og Mia Helene Mørck samt et andet hold med Trine Sørensen, Emilie Fraisse og Amanda Grønning, som stillede op som seniorhold pga. Amandas høje alder. Juniorholdet vandt suverænt i deres række og samtidig blev de nr. 3 i seniorrækken, kun slået af 2 stærke hold fra AGF, hvilket er meget flot af 3 løbere fra årgang 1994, 1997 og 1999. Seniorholdet blev en flot nr. 13.
Individuelt, hvor det er de 4 hurtigste ture sammenlagt der tæller, vandt Josefine i juniorrækken og i seniorrækken blev hun nr. 3, slået af 2 stærke AGFere med 2 og 4 sek. Faktisk kunne Josefine muligvis have vundet, da hun på førsteturen førte kvindefeltet an sammen med den Nordiske Crossmester Simone Glad og tænkte at så måtte hun løbe stærkt, men her løb hun nok 7-10 sek. for langsomt. Men alligevel en flot placering og Josefines bedste i seniorrækken i Cross Challenge. Sara blev nr. 5 i juniorrækken, hvor det var uhyggeligt tæt mellem Sara og de 3 foran. Sara fik den samlede tid 14.09 og alle de 3 foran fik samme tid 14.07. Altså sølle 3 sek. fra 2. pladsen. I seniorrækken blev Sara også meget fint placeret som nr. 12. Mia, som havde sin kun anden optræden i den store vinterturnering, gjorde det også meget imponerende. Mia fik lagt ud med 3.28 og den langsomste tur var på 3.43, så hun fik løbet sine 6 ture meget stabilt, hvilket medførte at Mia fik en 6. plads i juniorrækken og nr. 19 hos seniorerne. Trine havde været syg, men var blevet rask nok til at stille op og derfor var det flot at hun også kunne ende så langt fremme som nr. 9 i juniorrækken, hvor også Emilie løb godt og endte som nr. 14. De 2 blev placeret som nr. 36 og 48 hos seniorerne, hvor også Amanda fik kæmpet sig igennem som nr. 45.
Hos drengene stillede vi med et juniorhold bestående af Joachim Weel Rosbo, Søren Jøhnk og Sebastian Valentin Buschardt alle fra årgang 1997. Sebastian er sprinter, men stiller op for holdet da de 2 andre ellers ville mangle en holdkammerat. Holdet fik kæmpet sig frem til en 7. plads og blev kun slået af hold med ældre besætninger. Joachim fik endnu engang løbet rigtig stabilt og kom ind som nr. 9 og her var det også tæt, da de 3 foranliggende var 1, 2 og 3 sek. hurtigere. Hos seniorerne endte Joachim som nr. 52 og dagens hurtigste BACer. Søren fik lavet en hurtig første tur og derefter var der kun 7 sek. til forskel mellem de 5 sidste, så også meget stabilt af Søren. Sebastian fik løbet alle sine 6 ture med et gennemsnit på 3.50, hvilket er hurtigt og rigtigt langt for en sprinter. Søren og Sebastian endte som nr. 113 og 144 og holdet som nr. 38 hos seniorerne.
Klaus Præst Jaque løb på et seniorhold og blev næstbedste BACer på en samlet 54. plads. Til gengæld havde Klaus BACs hurtigste enkelttur med tiden 2.51.
Alle de fine ungdomsresultater sammen med senior/veteran-resultaterne, som Svend vil omtale, giver rigtig mange point til Klubkonkurrencen, så den bliver spændende at se når stillingen bliver opdateret.  
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
25/1117/11Cross nationals - 3. runde - Køb...
25/1120/112. Runde af de unges vinterturnering
25/1117/111600m udtagelsesløb til EM Cross...
28/1117/11Julefrokost for alle BAC's 18+ me...
5/1230/11BAC 1 årsafslutning
14/12Bestyrelsesmøde
19/1215/12Gløgg og æbleskiver for motioni...
Nyheder 
12/11 NM Bronze til Anton Østdal
2/11 Så kommer der snart lys
31/10 2 BAC'ere udtaget til Landsholdet
29/10 2 AWARD's til BAC'ere
24/10 Bestilling af klubtøj og prøver på...
Medlemmerne