FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
3/7 - 2013 Svend Guldbrandsen
3. dagen ved de Nordiske veteranmesteskaber    Skriv svar   Ret indlægget

Efter Jakob Skjoldans fyldige beretning fra de to første dage af de Nordiske mesterskaber i Moss, Norge kommer så her hvad der skete på tredie og sidste dagen.

Mette, K40, som sammen med undertegnede var ankommet om lørdagen, skulle i ilden søndag formiddag sammen med Charlotte K50, på 5000m distancen. K40-K45 og K50 skulle løbe sammen. På forhånd havde Mette udpeget en normand som sin formodede værste konkurrent, idet de to andre, iøvrigt svenskere, ikke havde virket særlig overbevisende på 1500m dagen forinden. Men den norske pige kom aldrig til start og Mette måtte derfor være klar favorit. Charlotte som fortsat var ovenpå efter de de to guld dagen forinden, meddelte at hun var træt i benene, hvilket dog viste sig ikke at have indflydelse på hendes præstation. Løbet udviklede sig straks til, at Mette gik i front fra start og øgede støt og roligt hele vejen i overbevisende stil. Charlotte valgte at løbe lidt afventende de første par omgange, men derefter trak hun fra feltet og de to Bagsværd løbere lå nu nr. 1 og 2 i løbet. Denne stilling hold sig hele vejen til mål. Mette kom i mål på den gode tid 17.54.57 og Charlotte som nr. 2 i hele løbet løb på 18.36.97. Charlottes tid er i øvrigt kun 2 sek. fra anden pladsen på alletiders K50 topliste. Fornemt. Men omsider blev det Carstens tur i M50, til at komme i ilden. Denne gang gjaldt det 1500m distancen. Også her var Henrik Kjeldgaard Jørgensen hans værste konkurrent. Carsten lagde hårdt ud og lagde sig som nr. 2, 10 meter efter en 40 årig med en 45 årig normand lige i hælene. Henrik Jørgensen lå ca. 30 meter efter Carsten og denne stilling holdt sig indtil der manglede en omgang og det virkede som om, at Carsten ville løbe sejren hjem. Men netop som klokken ringede til sidste omgang satte Henrik i med en kraftig tempo forøgelse. Carsten holdt dog på den modsatte langside et forspring på 10-15 meter. På opløbsiden kom Henrik uimodståeligt og kneb sig lige akkurat foran Carsten. Henriks tid på første pladsen 4.23.01 og Carstens tid på anden pladsen 4.23.24. Begge tider meget fornemme og kun ca. 1 sek. fra den den danske M50 rekord. Begge havde stor ære af et meget spændende og flot løb. En tredie dansker, Rene Lehmann Pedersen blev nr. 3. Et rigtigt dansker løb.

Men nogle rigtige hyggelige og gode dage blev det deroppe i Norge og når Bagsværd så kommer hjem med 5 guld, 3 sølv og 1 bronze kan det næsten ikke blive bedre vel. Tillykke alle fire.

  

Mette på sejrsskamlen
Charlotte på sejrsskamlen
To glade piger på færgen
Norske jenter med medaljerne
Carsten på podiet
Jakob ved morgenbordet
To seje løberpiger
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
24/9Afslutningsstævne i Greve
30/9Socialt løbearrangement i samarb...
24/11Julefrokost
Nyheder 
7/9 Tre "mand" høj fra BAC til...
6/9 OBS info omkring d. 7. september.
3/9 Dobbelt Danmarksmester
24/5 Mindeord for Rita Christensen
15/5 CPH Marathon 2023
Medlemmerne