FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
30/8 - 2014
Mette dobbelt europamester ved veteranmesterskaber i Izmir.    Skriv svar   Ret indlægget   Se alle svar
Af Svend Guldbrandsen.
Mette tog guld igen ved de europæiske veteranmesterskaber på 5.000m i K40. Nervøsiteten bredte sig, da Mette pludselig blev ramt af maveonde dagene op til og tvivl herskede om, hvorvidt Mette havde energi nok til at gennemføre de 5.000m. Tvivlen kom hende heldigvis tilgode. Maven artede sig bedre efter intensiv Imodium-behandling. Med starttidspunkt kl.16.00 var varmen allerværst og fuld sol på stadion. Men den kraftige varme afholdte ikke Mette straks fra starten at køre i sit eget malende tempo. Hun fik hurtigt trættet en italiensk konkurrent, som måtte slippe hende efter allerede godt 800m. Mette kørte flot sejren solo hjem i overbevisende stil i rigtig gode 17.47.54, kun 10 sek. fra hendes PR. Et kæmpestort tillykke. Andenpladsen gik til den italienske pige i 18.45.53. Der var ikke et øje tørt da nationalmelodien blev afspillet ved medaljeceremonien.Torben Søderberg der deltog i spydkast i M65 kastede op til sit forventede resultat og endte på en 7. plads med et kast på 39.19 m.
Det har været rigtig spændende at følge de andre danske atleter på sidelinien. Mellem løbene har der også været tid til lidt socialt samvær med den danske trup både inden- og udenfor stadion, bl.a. en rigtig hyggelig aften med fællesspisning. De to holdledere, Poul Grenaa og Annemette Fischer har fungeret fremragende og støttet fantastisk op omkring atleterne før, under og efter deres discipliner. 
Izmir er en by, der summer af liv og aktivitet døgnet rundt. I de små basargader vælter det med kopivarer til spotpriser, og det benyttede Mette sig til fulde af, og der blev købt flittigt ind til børnene. En rigtig god, sjov og spændende tur til Izmir blev det til og bestemt ikke sidste gang, Mette deltager i internationale veteranmesterskaber og undertegnede tager gerne med.
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
12/1210/12Gløg, saftevand og æbleskiver s...
13/129/12Kronborg Games 1, 13 Januar 2024
20-21/131/12Øst danske mesterskaber 2024
Nyheder 
3/12 DM i Marathon og Halv Marathon.
28/11 Tilmelding Øst-inde i Ballerup Super...
19/11 Emma nu Triple-Danmarksmester
11/10 BAC'er sætter ny løbsrekord ved Ere...
5/10 Bestilling af klubtøj
Medlemmerne