|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ny start kommando ved løb
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
På vegne af Teknisk Komité er her meddelelse om, at der pr.
1. april 2016 skal anvendes ny kommando ved starter til danske atletikstævner.
Formanden for Teknisk Komite, Martin Roald-Arbøl:
DAF's Tekniske Komité har besluttet, at de nationale regler vedr.
startkommandoen ændres, således at kommandoen "FÆRDIGE" ændres til "SET"
(som i den internationale/engelske kommando). I de danske konkurrenceregler drejer
det sig om § 162, hvor ændringen foretages alle de steder, hvor kommandoen
forekommer. Ændringen
træder officielt i kraft pr. 1. april 2016. DAF sørger for at
formidle ændringen direkte til alle registrerede, uddannede startere - men vi
beder klubberne være behjælpelige med videreformidling til egne startere, der
eventuelt ikke har gennemført starteruddannelsen.
Begrundelsen for ændringen er, at
enstavelseskommandoen SET er kort og klar, i modsætning til
trestavelseskommandoen FÆRDIGE. Løberne vil fremover således heller ikke opleve
en væsentlig anderledes kommando, hvis de deltager i internationale stævner.
Dog opretholdes den danske kommando PÅ PLADSERNE ved nationale stævner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|