En lille beretning fra NM i Stockholm, hvor jeg her i weekenden var eneste BAC deltager i en forholdsvis beskeden dansk delegation. Jeg løb 800m fredag og 1500m søndag - og turnerede Gamla Stan mv. med Lisa om lørdagen.

På 800m løb jeg mod to svenskere, der begge var med på det svenske 4x800m hold der i sommer satte M50 verdensrekord med en snittid på 2:06. Netop de to tog også guld og sølv. Jeg blev fanget bag en finne, som jeg først fik overhalet kort før 400m og da var de to andre langt væk (jeg skulle have taget ham 100m før). Tor fra Norge overhalede mig til gengæld med godt 200m til målet, men jeg vidste jeg kunne slå ham i spurten så det var bare om at bide sig fast i haserne på ham og sikre bronzen ved at overhale igen på de sidste 50 meter.

På 1500m var kun en af de to stærke svenskere med. Den anden løb og vandt 400m på 56.46(!), hvilket den første kunne og burde have gjort, hvis ikke snøblen havde trukket sig og sparet sig til 1500m 2 timer senere. Jeg vidste jeg ikke kunne tage ham i spurten, så jeg lagde et hårdt tempo og fik lov til at trække med normanden og svenskeren lige i hælene. Med 350 meter til mål gik svenskeren forbi (han havde for mange kræfter tilbage så jeg burde helt klart have presset hårdere på) og jeg optog forfølgelsen hvorimod normanden måtte give slip. Svenskeren holdt presset og lettede taktisk klogt kun lidt på speederen i sidste sving (hvor jeg burde have forsøgt at overhale) og på den sidste langside måtte jeg se mig besejret med 26/100 sekund.

Så 3 værdifulde erfaringer i parenteserne herover... Tiderne er jo underordnede til et mesterskab, og mens 2:13.47 og 4:32.85 er godkendt, kan det helt også sikkert gøres bedre.

Tillykke med bronzen på 800m og sølv på 1.500m Michael, og tak for en go fortælling fra NM.