FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
30/8 - 2017 Mette Bang
DMU 2017 fra 14-17 års gruppen    Skriv svar   Ret indlægget

Af Lars Bach Jensen

Årets DMU var det første ude DMU for de flere af årgang 2003erne i træningsgruppen. Placeret lige efter en lang sommerferie er det en udfordring af få formen helt i top. Men der blev kæmpet flot over hele linjen!

Ellen Geckler Friborg fik lørdag morgen en bronze medalje i trespring for P17 gruppen. Ellen havde en fin serie og tangerede sin PR på 11.35 i sit tredje forsøg. Guldet var inde for rækkevidde så et sidste forsøg skulle lige tages, hvorefter Ellen fik en fiber i baglåret og må afbryde tilløbet. Super ærgeligt og Ellen måtte melde afbud til søndagens længde konkurrence, hvor en førsteplads var meget realitisk.

Amalie Thrane havde en travl weekend med 100 meter indledende lørdag som gav et resultat på 13.73 sekunder. Søndag var Amalie tidligt igang med 80 m hæk indledende. Amalie måtte desværre løbe 2 hække med fem skridt som koster meget tid. Derfor blev det ikke til en ny PR i hendes bare andet 80 m hækkeløb. På 200 meteren senere søndag var kræfterne sluppet op for Amalie og tiden blev beskedne 28.44. Nu står den på træning så den gode form fra juni kan genfindes.

Lia Palmberg var blandt medalje favoritteren i højdespring i P15 gruppen. Lia har som Amalie haft en rigtig flot forsommersæson, men sommerferien er lusket. Lia kunne lørdag ikke få sit tilløb til at fungere som det plejer, og måtte nøjes med et for hende beskedent resultat på 1.38. Lia er en rigtig dygtig højdespringer og kommer snart tilbage igen! I søndagens længde blev det til 4.55 meter, hvilket også er lidt fra Lia's juni niveau. Men nu har Lia fået sin DMU debut og næste år vil tingene komme meget lettere.

Ingrid Sofie Bach Jensen Bang havde søndag en fin stangspringskonkurrence med sikre forsøg på højderne 2.00 meter og 2.20 meter. På 2.40 fik hun lavet 3 rigtig gode spring, men kom desværre ikke over. Derfor kunne hun ærgeligt nok ikke få mulighed for at springe på 2.50 som ville have været ny PR og klubrekord. Men det kommer!

Josefine Bach Jensen Bang havde i lørdagens højdekonkurrence nogle sikre spring helt frem til og med højden 1.48. Ingen nedrivninger og et tilløb der fungerede bedre end længe. Desværre blev det en smule stresset på de to første forsøg på 1.51, og selvom tredje og sidste forsøg var langt over, røg den drilske overligger ned efter den sædvanlige snitter med læggen. 1.54 i første forsøg gav bronze, og den burde Josefine have været kandidat til. Men højde er en øvelse med udsving, hvor held og små marginaler betyder meget.

Tine Østergaard kom til DMU med 2 ugers småskade i baglåret. Derfor var hendes forberedelser ikke helt optimale. I 400 meteren lørdag blev det til 63.68 sekunder, hvilket er ca. et sekund fra Tines gode juni niveau. På 800 meteren var benene lidt tunge i opvarmningen så Tine skulle bare prøve at hænge på feltet så godt som muligt. Tine fightede fint og kom ind i tiden 2.25.85. Tine har haft en rigtig god sæson hidtil med stor fremgang på alle distancer fra 200 til 1500, så et lidt udfordrende DMU ændrer ikke spor på det. Det vigtigste var, at baglåret kunne holde til løbene og nu ser vi frem mod resten af sæsonen.

Cecilie Møller-Jensen viste igen, hvilken dygtig mesterskabsatlet hun er. På lørdagens 400 meter blev det til en flot ny PR med tiden 59.06 sekunder og dermed ny PR på over et sekund. Cecilie fik en fjerdeplads som den bedste årgang 2001er i feltet. Søndagens 800 meter gik om muligt endnu bedre. Taktikken var at løbe en smule afventende og lade de 2 favoritter løbe deres eget udgangstempo. Og så ellers satse på Cecilies gode speed i opløbet. Og det gik mildest talt godt! Cecilie lå super fint placeret som nr. 5 med fornuftige splittider på første omgang. Med 200 meter igen skruede Cecilie markant op for tempoet og kunne med overskud gå forbi de øvrige bronze favoritter. Sidste 200 split gik på lige over 30 sekunder, og det kunne ingen af de øvrige løbere præstere. Og da ellers normalt stærke Nathalie Richter-Mikkelsen fra Aalborg gik voldsomt ned de sidste 50 meter, kunne Cecilie endda gå forbi hende også og veksle bronzen til en super flot og overraskende sølvmedalje som bedste årgang 2001er. Cecilie kappede over tre sekunder af sin PR med resultatet 2.15.78. Et rigtig flot løb som fortjent også blev omtalt på DAFs hjemmeside.

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
25/1117/11Cross nationals - 3. runde - Køb...
25/1120/112. Runde af de unges vinterturnering
25/1117/111600m udtagelsesløb til EM Cross...
28/1117/11Julefrokost for alle BAC's 18+ me...
5/1230/11BAC 1 årsafslutning
14/12Bestyrelsesmøde
16/124/12ØDMU Cross
19/1215/12Gløgg og æbleskiver for motioni...
Nyheder 
12/11 NM Bronze til Anton Østdal
2/11 Så kommer der snart lys
31/10 2 BAC'ere udtaget til Landsholdet
29/10 2 AWARD's til BAC'ere
24/10 Bestilling af klubtøj og prøver på...
Medlemmerne