FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
16/9 - 2017 Erik Kold
BACs 10-11 årige i aktion til Øst Hold Greve    Skriv svar   Ret indlægget
Team BAC

Klubbens 10-11 års hold, B2-1, var i dag i aktion på Greve stadion til Øst holdkamp.
4 drenge og 5 piger stillede sammen op om et stærkt Mix hold i en skarp duel med HG Atletik, Hvidovre AM og IK Hellas. Dagen startede overskyet og de konkurrerende klubber gav BAC hård modstand, så vi var godt bagud fra start.
I længdespring sprang Tais Palmberg Nordhald 4.00m og Sophia Bosack 3.53m. I højdespring sprang Ingrid Vølund 1.05m (PR!) og Ida Caroline Mørck 1.00m (tangering af PR!). På 60m sprinten løb Oskar Westerlin over målstregen i tiden 9.75 efterfulgt et splitsekund efter af Mille Zentner Svenson i tiden 9.76. På den lange 1000m distance kom Thomas Malis ind i tiden 3.50.32 og Ingrid Vølund i tiden 3.59.51.
Selvom solen stille og roligt begyndt at brænde igennem skyerne og temperaturen blev varmere, så måtte BACs drenge og piger sande at de lå på 4. pladsen med 253 point op til førstepladsen og 89 point fra at komme på podiet, men så skete der noget...
I boldkast kastede Tais Palmberg Nordhald bolden ud på 34.80m og August Steenbeck på 23.50m (PR!). På 400m kom Sophia Bosack i mål med tiden 1.18.55 øjeblikkeligt efterfulgt af Laura Halberg Nome i tiden 1.19.06 (PR!). I kuglestød stødte Mille Zentner Svenson kuglen ud på 6.76m og Ida Caroline Mørck stødte 6.18m.
Med dagens første sejre i boldkast og kuglestød møvede BAC sig op på førstepladsen med hele 317 point ned til Hvidovre på andenpladsen! Det betød at Hvidovre skulle vinde stafetten med hele 3.83 sekunder foran BAC for at erobre guldet. Moralen var i den grad høj inden starten på stafetten.
På 4x60m stafet stillede BAC med to hold. A-holdet bestod af Sophia Bosack, Mille Zentner Svenson, Oskar Westerlin og Tais Palmberg Nordhald. B-holdet bestod af Ingrid Vølund, Ida Caroline Mørck, Laura Halberg Nome og August Steenbeck. Dagens backup var Thomas Malis der spillede en nøglerolle til stafetopvarmningen.
Begge hold kom godt fra start og A-holdet kom i mål med tiden 37.54, hvilket var 1.65 sekunder foran Hvidovre. B-holdet kom ind på 41.93, 2.74 sekunder efter Hvidovre, hvorpå sejren i den grad var sikret af både A- og B-holdet i dagens Mix 11 holdkonkurrence med hele 452 point ned til nummer 2.
Efter en længere diskussion blandt pigerne og drengene kom et kampråb på plads og podiet blev indtaget med stil i blændende solskin.
Stor tak til forældreudvalget for arrangering af forsyninger og opsætning af pavillon samt Anne Line Mørck og Mia Helene Mørck for mange timers startertjans.
Én atlet skal desuden have et ekstra klap på skulderen. Tais Palmberg Nordhald blev halvvejs gennem stævnet stukket i hagen to gange af en arrig hveps, men formåede alligevel at forsætte kampen mange timer efter.
Trænerne Charlotte Bøttcher og Erik Kold takker for en fantastisk dag med kammeratskab, holdånd og kampgejst.
Flere billeder kan findes på B2's facebook side

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
25/1117/11Cross nationals - 3. runde - Køb...
25/1120/112. Runde af de unges vinterturnering
25/1117/111600m udtagelsesløb til EM Cross...
28/1117/11Julefrokost for alle BAC's 18+ me...
5/1230/11BAC 1 årsafslutning
14/12Bestyrelsesmøde
16/124/12ØDMU Cross
19/1215/12Gløgg og æbleskiver for motioni...
Nyheder 
12/11 NM Bronze til Anton Østdal
2/11 Så kommer der snart lys
31/10 2 BAC'ere udtaget til Landsholdet
29/10 2 AWARD's til BAC'ere
24/10 Bestilling af klubtøj og prøver på...
Medlemmerne