FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
29/10 - 2017
2 AWARD's til BAC'ere    Skriv svar   Ret indlægget
Erik Kold og Mia Helene Mørck vandt DAF Award.
Lørdag d.28. oktober blev der afholdt DAF's Årsfest i Middelfart og her skulle der uddeles Award's i 8 forskellige kategorier.
Det blev til dobbelt hædring til Bagsværd AC, som både blev hædret på aktiv fronten og på leder fronten.
I kategorien "Årets unge leder" havde BAC 2, der var blevet udvalgt blandt de 3, der kunne stemmes på og da stemmerne blev talt op, så var det Erik Kold der løb med hædringen. Den korte version af teksten der fulgte med Erik's indstilling lød:
Erik "trækker vejret gennem atletikken". Han forvalter ikke bare klubbens materiel, men er i år også indtrådt i bestyrelsen som atletikudvalgsformand. Derudover er han træner for to af klubbens børne/ungdomshold. Altid "hjælpsom" og "ivrig" er to af Eriks kendetegn. 
Sebastian Valentin Buschardt var også blandt de 3 kandidater og hans tekst lød:
Sebastian kan betegnes som landets yngste stævnearrangør. Han stod i spidsen for sin klubs meget velafviklede debut i Skole OL. Det var en stor succes, og børnene fik gode oplevelser med Skole OL og atletik generelt.
I kategorien "Årets Ungdomstalent" var Mia Helene Mørck bla. oppe imod Sparta's Anna Mark Helwigh, som havde rigtig mange klubkammerater der kunne stemme på hende, men så sandelig også en meget kvalificeret kandidat. Det skulle dog vise sig, at Mia fik flest stemmer og løb dermed med hædringen.
Den korte version af teksten, der fulgte med Mia's indstilling, der blev stemt ud fra, lød:
Mia har i år haft sin bedste sæson nogensinde. Trods sine kun 17 år vandt hun både 400 og 800 meter ved Store DM. Hun gjorde det af med en legendarisk U20-rekord på 1000 meter og blev ved EM-U20 nr. 6 i 800-meter-finalen. Derudover blev hun på samme distance nordisk juniormester.
Og her havde man endda udeladt, at Mia også vandt DM Inde på 800m i 2017.
Der skal lyde to store tillykker til Erik og Mia og alle 3 indstillede skal have en stor tak for den indsats I hver især gør for Bagsværd AC.
 
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
20/915/9Tages Kaste 3-kamp
25/9Bestyrelsesmøde
29-30/913/9Afslutningsstævnet - Greve
5/1028/9Lysstævne - Amager
Nyheder 
16/9 Bagsværd nr. 6 i Kvalifikationskampe...
15/9 Anton Østdal er optaget i DAF's Cent...
7/9 Joel Ibler Lillesø har klaret kravet...
3/9 DMU med 3 medaljer
1/9 Sommerfest Løb & Motion
Medlemmerne