Ved lørdagens vinterturnering i cross havde vi udover de, der var gamle
nok til at deltage i cros schallenge også en stor flok børn med. Normalt løber
børnene ikke vinterturnering i så hårdt et terræn, så det kom som en
overraskelse for os alle. Løbene skulle lægges sammen så børnene kunne få
fordel af det mere professionelle set-up der er til ”Cross Nationals”, og ”Cross
Nationals” ville få glæde af den mængde deltagere og tilskuere som vores vinterturnering
traditionelt har. Det er vigtig at pointere her, at vinterturneringen nok skal
bevare sine værdier og komme til at tænke på børnene og de unges tarv igen.
Børnene tog dog mudderet med et smil (de fleste af dem) og flere kunne
prale af, hvor mange gange de havde været nede og ligge.
Der er taget rigtig mange fine billeder og vi kan kun opfordre til at I
kigger på Facebooks grupper for øst vinterturnering og cross nationals.
I pigegruppen op til 9 år,
havde vi 5 piger til start i gruppen på 14. Pigerne ligger lige nu nr. 1 som
hold, og det er vores Emma Hjortshøj Møller som lige nu fører turneringen i
aldersgruppen.
I drengegruppen op til 9 år
havde vi tre raske gutter til start i 12 personers gruppen, og de ligger lige
nu nr. 2 som hold.
I pigegruppen 10-11 år havde
vi tre piger med i den 20 personers store gruppe. De ligger lige nu nr. 5 som
hold.
I drengegruppen 10-11 år
havde vi fem gutter med i den 38 personers store gruppe. De ligger lige nu nr.
7 som hold.
I pigegruppen 12-13 år havde
vi 4 piger med der alle er blevet eller bliver 11 i år, mens der er en hel del
i gruppen, der allerede er 12. I gruppen på 38 blev de 4 nr. 6
Hos drengene i samme
aldersgruppe havde vi en enkelt 11 års dreng med. Der var således ikke et
hold, men Thomas løb superflot løbet igennem. Mon ikke, der kommer flere drenge
ved næste løb?
I klubkonkurrencen ligger Bagsværd lige nu nr. 3. Dette kan dog nå at
ændre sig når de sidste resultater for D15 og D19 kommer ind.