FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
12/11 - 2017
NM Bronze til Anton Østdal    Skriv svar   Ret indlægget
Anton HoldBronze og Juniorholdet ved Cross Nationals.
De Nordiske Mesterskaber i Cross blev afviklet i Middelfart lørdag d. 11. november og her var der nogle unge mænd/drenge, der gjorde det rigtig flot for Danmark og Bagsværd AC. Ud over NM var det også 2. runde af Cross Nationals, hvor yderligere et par drenge stillede op. Ruten der skulle løbes på var en stor græsplæne med hældning ned mod Lille Bælt midt i Fænø Ferie- og Konferencecenter og for at en runde skulle blive 3 km, så var der et utal af små sløjfer, som gav mange sving og masser af op- og nedture. Regnen op til og på dagen gjorde at underlaget hurtigt blev pløret og løbet op og dermed meget tung at løbe på.
Det første heat, hvor der var Bagsværd-løbere til start var Junior Drenge, der skulle løbe 6 km. Anton Østdal var på det danske juniorlandshold og deltog dermed i NM, mens Joel Ibler Lillesø og Stinus Dolmer Nielsen stillede op i Cross Nationals og her dannede hold med Anton. Anton, der er 16 år, skulle løbe mod løberne fra de andre nordiske landshold, som var op til 3 år ældre, men det tog Anton med oprejst pande. Han løb et rigtigt godt løb, hvor han kæmpede med alt han havde fra start til slut og kunne løbe i mål som 3. bedste dansker og på en 11. plads i NM. Det danske hold blev nr. 3 ved NM og dermed var Anton på skamlen for at få overrakt en Bronzemedalje. Stort tillykke til Anton. (og hvad kunne det ikke have blevet til, hvis Anton havde været skadesfri og havde fået trænet optimalt frem til NM ?).
I Cross Nationals juniorløb blev Anton nr. 2 og her løb Joel et super flot løb. Joel er 14 år og løb mod hele gruppen af drenge der i 2017 er op til 18 år og her blev det til en flot 12. plads, hvor Joel kun var lige godt 1 minut efter Anton. Stinus, der også er 14 år, kæmpede flot for at holdet skulle få et godt resultat. Stinus er mere til fast underlag og de korte distancer, men kom godt igennem som nr. 37. Holdet med de 3 unge blev nr. 4 i Cross Nationals, som er super flot med 3 så unge drenge til at udgøre holdet.
På seniorlandsholdet var Joachim Weel Rosbo udtaget og han skulle løbe mod de bedste nordiske løbere samt flere andre udenlandske løbere, da løbet også var udnævnt til EA Permit, som er en betegnelse fra det Europæiske Atletikforbund om et bestemt niveau og pæne pengepræmier. Seniorerne skulle ud på 3 runder og i alt 9 km. Joachim havde lidt tunge ben, men han prøvede alt hvad han kunne for at opnå bedst mulige resultat i det skrappe selskab. Bestræbelserne gav en samlet 19. plads i hans første forsøg med seniorerne ved NM.
D. 25. november er der igen mulighed for at vise Crossformen frem ved 3. runde af Cross Nationals på Amager.

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
25/1117/11Cross nationals - 3. runde - Køb...
25/1120/112. Runde af de unges vinterturnering
25/1117/111600m udtagelsesløb til EM Cross...
28/1117/11Julefrokost for alle BAC's 18+ me...
5/1230/11BAC 1 årsafslutning
14/12Bestyrelsesmøde
19/1215/12Gløgg og æbleskiver for motioni...
Nyheder 
12/11 NM Bronze til Anton Østdal
2/11 Så kommer der snart lys
31/10 2 BAC'ere udtaget til Landsholdet
29/10 2 AWARD's til BAC'ere
24/10 Bestilling af klubtøj og prøver på...
Medlemmerne