FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
10/3 - 2018 Carsten Rytter
Decimeret bestyrelse i BAC    Skriv svar   Ret indlægget

Til medlemmer, forældre til medlemmer og andre interessenter af Bagsværd Atletik Club.

I forgårs torsdag d. 8. marts 2018 blev der afholdt Generalforsamling i Bagsværd Atletik Club, hvor der blev valgt en ny Formand Anne Line Mørck og en ny Motionsudvalgsformand Jakob Rønhoff Hyllegaard, hvilket var 2 positive elementer. Mere alvorligt var det, at der ikke var nogen der stillede op til posterne som Ungdomsudvalgsformand og Atletikudvalgsformand, hvormed at det er en meget decimeret bestyrelse der skal løfte alle opgaverne, som er pålagt bestyrelsen.

Som Formand for Elite- og Talentudvalget er jeg meget afhængig af at de 2 store grundpiller, som Ungdomsudvalget og Atletikudvalget er, fungerer og at opgaverne i udvalgene bliver udført. Det er en del af atleterne fra de 2 udvalg, der også er involveret i Elite- og Talentudvalget og uden et aktivt Ungdomsudvalg og Atletikudvalg vil det ikke være muligt med en overbygning som Elite- og Talentudvalget.  Det er via et godt samarbejde de 3 udvalg imellem, at vi har en mulighed for at fortsætte den gode og positive udvikling af de unge atleter vi har i klubben.

Hvis der også skal være overskud til at arbejde med forbedrende projekter, som dem vi har fået gennemført ny sarg, lys på stadion, ny kuglestødsring, etablering af kastelæskure, øget brug af græs m.m., hvor det der måske kan komme på tale er ny atletikhal, udbedring af mangler på kasteområdet, ny tartan i halvmånerne på stadion, ny tartan på længde-/3-springstilløb og afsætskasser, spydkasttilløb på kasteområdet, så er der brug for at den decimerede bestyrelse aflastes af en Ungdomsudvalgsformand og en Atletikudvalgsformand, således at den decimerede bestyrelse ikke skal udføre opgaverne i Ungdomsudvalget og Atletikudvalget.

Ud over posten som Formand for Elite- og Talentudvalget, så er jeg sammen med Morten Müllertz træner for Ungdoms Mellem/Langgruppen, hvor en del af klubbens Eliteatleter og Talenter træner. Denne post tager mange timer i løbet af ugen og pga. alle de andre opgaver, så er det nok ikke alle de unge der har fået en 100% indsats fra min side. Hvis der pålægges yderligere opgaver fra Ungdomsudvalget og Atletikudvalget, så vil det bare forværre situationen for de unge i Ungdoms Mellem/Langgruppen.

Derfor håber jeg meget, at der er nogen, der vil være med til at hjælpe børnene, ungdommerne, seniorerne, masters, ja alle medlemmer i Bagsværd Atletik Club til en fortsat funktionsdygtig klub og med mulighed for at fortsætte fremgangen ved, at der er nogen der melder sig som Ungdomsudvalgsformand eller Atletikudvalgsformand eller endnu bedre, at der er flere der melder sig, så der kan blive tale om både et Ungdomsudvalg og et Atletikudvalg.

MVH
Carsten Rytter
Passioneret medlem af BAC

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
19/6Dagsorden til bestyrelsesmøde ti...
19/615/6Spisning for B2-B3 og special gru...
21/614/6Tracks 6 (BT6) Frederiksberg
21/615/6Tages kaste 3-kamp
23/614/6Kronborg outdoor
29/6-1/71/6VUS
4/73/7Tømning på genbrugspladsen
8/77/7Tømning på genbrugspladsen
2/826/7Tracks 8 (BT8) København
11/89/8Fællessalg på genbrugsloppen
16/810/8Tages Kaste 3-kamp
21/814/8Tracks 11 (BT11) Amager
29/822/8Tracks 12 (BT12) Holbæk
20/915/9Tages Kaste 3-kamp
Nyheder 
15/6 Sommerfest Løb & Motion
6/6 Filmoptagelser på stadion og i vores...
2/6 Mia løber et SUPER-løb og sætter P...
29/5 Bube har klaret krav til EM til sommer
28/5 Mia klarer krav til Junior VM
Medlemmerne