FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
28/7 - 2018 Benedicte Kastrup
Etape 5 i Rønne – Sandhedens time!    Skriv svar   Ret indlægget

Det er vist efterhånden overflødigt at nævne at det var varmt, da vi stillede op til den sidste etape i årets Etape Bornholm. Heldigvis blæste en frisk brise og 10 flade kilometer kunne egentlig ikke skræmme nogen, hvis ikke lige det var for de megatrætte ben. De høje temperaturer og det løse sand på Dueodde havde virkelig trukket tænder ud i år! Etapen har start og mål ved Stadion Nord i Rønne. Først løbes der ned gennem byen til havnen og derefter langs kysten til et skovstykke lige uden for byen, som nås efter 5 km. Efter 3 km i skoven går det gennem villakvartererne og på det gamle jernbanetrace tilbage mod stadion.

Ungdomsløberne løb igen med de voksne mens børnene også afgjorde deres konkurrencer på kortere strækninger omkring stadion.

Fredagen er den store dag for endagsløberne, hvilket giver lidt forvirring i resultatlisterne, men:

Koraline Rønhoff Hyllegaard løb i Pige 00-11 på 39:08 og blev nr. 94 og samlet nr. 56.

Astrid Koch Hollingbery løb i pige 12-14 på 19:28 og blev nr. 6 både sammenlagt og i dagens løb.

Cirkeline og Madeline Rønhoff Hyllegaard fulgtes ad og løb på 1:06:45. Cirkeline havde forvredet foden på Hammeretapen, så det var godt kæmpet. Cirkeline blev samlet nr. 12 og Madeline samlet nr. 17.

Mor Josefin løb på 1:07:00, så hun var lige i hælene på pigerne. Josefin løb den sidste 10 km 3 minutter hurtigere end den første.

Far Jakob strammede omsider ballerne og løb på flotte 36:38 hvilke placerede ham som nr. 4 i Herre 40. Jakob rykkede frem i klassementet og endte som nr. 5 i klassen og som nr. 31 af alle mænd (!). Sq ganske pænt for en, der bare skulle teste sit maratonpace!

Paul Andersen havde sat dagens målsætning efter at komme under 3 timer samlet. Det krævede en tid på maks. 42:02. Det lykkedes med tiden 41:38 og Paul blev nr. 6 i klassen i dagens løb og holdt sin samlede 5. plads samlet.

Lars Wetche havde en lignende målsætning, men cirka 30 sekunder mere at give ad end Paul. På den baggrund forekom det helt unødvendigt at løbe på 41:11 hvilket rakte til en tredjeplads både i dagens løb og sammenlagt i Herre 55. Tillykke til Lars!

Ole Kæhler løb på 49:13 og blev nr. 11 i Herre 60.

Kirsten Kæhler løb på 1:03:51 og blev nr. 30 i Kvinde 55.

Niels Haslund løb på 51:28 og blev nr. 10 i Herre 65 og endte samlet som nummer 6.

Benedicte Kastrup efterlod desværre sin tredjeplads bag en busk i Nordkoven. Dicte løb på 51:29 hvilket rakte til en niendeplads på dagen og en samlet fjerdeplads i Kvinde 50. Dicte endte dog nok så vigtigt øverst i den indædte fight med Haslund med en margin på 28 sekunder.

Lise Thurmann løb på 53:06 hvilket rakte til en flot 7. plads i Dame 55.

Annette Wetche var tilbage i løbeskoene efter at have taget en hviledag torsdag, mens vi andre knoklede i bjergene. Annette løb på 1:04:17 og blev nr. 33 i K55.

Hermed lukker Bagsværd Atletikklubs Bornholmsredaktion ned for i år. Dicte har allerede booket næste års overnatning i uge 30, så efter alt at dømme vender vi tilbage til næste år. Måske tager endnu flere BACere med til Danmarks største etapeløb, der byder på en unik kombination af konkurrence og sommerferie.

Gå ind på TV2 Bornholms hjemmeside og se nogle af årets transmissioner. Jeg vil tro at det giver de fleste løbeglade familier blod på tanden.

Tak for i år.

Paul

Cirkeline er lige startet
Jakob giver den gas!
Dicte har 800 meter til mål.
HOV! Der var han igen!!
Niels Haslund kan også uden en "ryg"!
Paul har noget, som han skal nå!
Poul Thomsen - en gammel BACer.
Ham her kender vi også. Simon blev samlet nr. 3
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
26-27/115/1Pallas Spelen for 14+
26/126/1Cross nationals Frederecia
2/225/1Kronborg Games 2
3/225/1Hvidovre inde 3
16-17/24/2DM-inde (Senior)
23-24/210/2DMU Inde i Skive 23-24 Feb 2019
1/31/3Uge 10=BACs uge til at tjene på ...
2/325/2Vinterturnering Øst ungdom 2. marts
3/31/3Genbrugsloppen Tømmedag 3. marts
4/32/3Tømmedag på loppen 4. marts
6/34/3Genbrugsloppen, tømmedag 6. marts
7/35/3Genbrugsloppen, tømmedag, 7. marts
8/36/3Genbrugsloppen, tømmedag og opst...
9/37/3SALGSDAG på genbrugsloppen
9/33/3DM Cross / Cross Nationals, Roskilde
23/318/3Vinterturnering Øst ungdom AFSLU...
7/51/5TRACKS T1 Esbjerg 7. maj
13/57/5TRACKS T2 Skive 13. maj
16/510/5TRACKS T3 Bagsværd 16. maj
21/515/5TRACKS T4 Aarhus 21. maj
28/522/5TRACKS T5 Amager 28. maj
13/67/5TRACKS T6 Østerbro, Kbh 13. juni
22/616/6TRACKS T7 Aalborg 22. maj
27/621/6TRACKS T8 Frederiksberg 27. juni
20/714/7TRACKS T9 Østerbro, Kbh 20. juli
3/828/8TRACKS T10 Aarhus 3. august
8/82/8TRACKS T11 Østerbro, Kbh 8. august
13/87/8TRACKS T12 Viborg 13. august
20/814/8TRACKS T13 Amager 20. august
30/824/8TRACKS T14 Odense 30. august
3/928/8TRACKS T15 Holbæk 3. september
Nyheder 
31/12 Dansk Ungdomsrekord v Änglamark Nyt...
18/12 Carsten Rytter og Mia Mørck får pri...
10/12 Anton nr. 54 til EM
28/11 Anton Østdal udtaget til EM Cross p...
14/11 Anton Østdal nr. 10 til Nordiske Mes...
Medlemmerne