FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
3/3 - 2019 Peter Busk
Sidste afdeling af Frost Cup    Skriv svar   Ret indlægget

Sidste afdeling af Frost Cup, hvor placeringerne blev afgjort på en hurtig rute.

Foråret er allerede startet, så det var på høje tid at vinterturneringen Frost Cup blev afsluttet i dag på DTU. Frost Cup består af fem, hårde løb fra november til marts og vindes ved at få gode resultater i fire af de fem løb. I dag var den korte distance på 5 km og den lange på 10 km. Ruten på DTU er den næstkedeligste i Frost Cuppen, men den er hurtig, og præcist opmålt af DAF, så det er et godt sted at teste formen før forårets mange, spændende løb. I dag var vejret også fint. Det regnede lidt fra morgenstunden, men kl. 10, da starten gik, var det tørvejr. Mens vi løb tittede solen indimellem frem fra skyerne.

Før den sidste runde var BAC godt repræsenteret i toppen af stillingen. Med fire 1.pladser i de fire første løb havde Benedicte Kastrup allerede vundet den samlede Frost Cup i klassen kort, kvinder 50-99, så hun ”nøjedes” med en 2. plads (tid 23:17) i dagens løb.

I de andre klasser var intet afgjort for BAC løberne, så det var nødvendigt at løbe hurtigt i den sidste runde. Det klarede Christian van Maarschalkerweerd, da han vandt sin klasse, kort, mænd 35-49, med en 2.plads (tid 17:36) i dag kom i mål 43 sekunder foran den eneste konkurrent til førstepladsen. Michael Pilegaard Hansen fik en endnu bedre placering i dag, da han vandt klassen kort, mænd 50-99 ved at blive nummer 1 i dagens løb (tid 18:10). Hans nærmeste konkurrent var dog kun 8 sekunder efter, så det var et spændende løb til det sidste. De to herrer løb i den samme skomodel, men i hver sin farve, og stod og diskuterede sko efter løbet.

Det er flot, at BAC løbere vandt halvdelen af de korte klasser! Tillykke til de tre klassevindere.

I de lange klasser havde BAC en enkelt løber på podiet. Bettina Guldbæk blev nummer tre i den samlede Frost Cup for lang, kvinder, 35-49 efter en 4.plads (tid 42.23) i dag. Bettina er ny løber i klubben og deltog i Frost Cup for første gang, så godt løbet.

Paul Andersen blev nummer 7 (tid 40:28) i klassen lang, mænd 50-99. Paul har løbet på et højt niveau hele vinteren og får en 4.plads i den samlede Frost Cup i sin klasse.

Mange andre BAC løbere løb Frost Cup i dag. I kort, kvinder 0-34 deltog Astrid Koch Hollingbery (nr 8 i tiden 22:16), Mille Zentner Svenson (nr. 24 i tiden 26.40) og Selma Østergaard Van Maarschalkerweerd (nr. 37 i tiden 30:39). I mændenes korte konkurrence havde vi udover de to klassevindere deltagelse af Emil Kundal (mænd 0-34, nr. 15 i tiden 22:29), Henrik Sørensen, der blev nummer 7 (tid 19.01) i den hurtige klasse mænd, 35-49 og Steffen Fjellander (mænd 50-99, nummer 8 i den flotte tid 20.14). Emils resultat var en kæmpe forbedring af hans personlige rekord på 5 km. Tillykke!

I lang, kvinder 35-49 blev Sine Borup nummer 35 i tiden 53.11.

I lang, mænd 35-49 bliver der altid løbet stærkt. Her fik BAC fine placeringer i form af trioen Finn Adser (nummer 11 i tiden 36:54), Kim Hansen (nummer 23 i tiden 39:38) og Michael Elgaard Nielsen (nummer 64 i tiden 46:15). Finn var tilfreds med den gode tid (det skal han også være), mens Kim var lidt skuffet, da han syntes at han underpræsterede på dagen.

I lang, mænd 50-99 blev Jensen nummer 21 i tiden 48:29, mens jeg fik en 4.plads i tiden 38:10. Det var langsommere end forventet, men heldigvis er der træning igen på tirsdag, hvor formen kan forbedres.


  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
14-16/89/8Store DM
21/87/8Danish Masters Open
25/822/8Indkaldelse til Generalforsamling
25/817/8FIF stafetstævne Tirsdag 25. august
26/818/83-kamp i Herlev
27/821/8TRACKS 27. august, Amager
29-30/826/8Hjælpere til DM-Kastemangekamp s...
29-30/817/8DM/DMU/DM masters i Kaste mangekamp
29/914/9BAC løbet 2020
Nyheder 
7/8 Mia løber dansk årsbedste og næsth...
5/8 4 flotte resultater til TRACKS med DU...
16/7 Joel sætter endnu en DUR17 og Dansk ...
13/7 Nye Bagsværd Atletik Club B-Talenter...
8/7 Nyheds-Danmark spærrer øjnene op !
Medlemmerne