FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
30/4 - 2019 Carsten Rytter
9 løbere til Cop Run    Skriv svar   Ret indlægget
Holdene til Cop Run 2019 (Klaus var væk, da der skulle tages billede).
Tirsdag aften blev der afviklet Cop Run rundt om Skt. Jørgens Sø i København. Cop Run er et motionsstafetløb for 3 løbere, der skal løbe 15 x ca.1000m (1050m-1070m) med konkurrence i 3 rækker Herrer, Damer og Mix.
9 løbere stillede op for BAC på 3 hold, 2 herrehold og et mixhold og det var med debut for Andreas Bube til et motionsløb.
Andreas udgjorde et meget stærkt hold sammen med Christoffer Frost-Jensen Johansen og Anton Østdal. Et stærkt hold i mixrækken udgjordes af Martin Skriver Knudsen, Josefine Rytter og Christian Jørn Hansen. Det tredje hold bestod af Klaus Præst Jaqué, Jacob Weel Rosbo og Michael Pilegaard Hansen.
Andreas, Christoffer og Anton kom til at slås forrest i konkurrencen med et stærkt hold fra Kaiser Sport med Abdi Ulad på holdet. 2 OL-løbere i samme motionsløb, så kan det næsten ikke blive større i Danmark. Og de 2 OL-løbere løb begge første tur på deres hold, så de kom til at ligge og slås med hinanden, da der ikke var synderlig forskel på de 2 hold på de 10 første ture. Christoffer og Anton havde lidt nemmere modstand og kunne på deres 2 sidste ture åbne et hul til konkurrenterne. I sidste ende vandt holdet med en margin på 27 sek. og en samlet tid på 44.08. Bube løb sin første tur på 2.46, som blev aftenens hurtigste.
Bube snit på 2.51/tur, Christoffer snit på 2.56/tur og Anton snit på 3.00/tur.
I mix-rækken var det lidt sværere at overskue, hvordan holdene lå i forhold til hinanden, da der blev skiftet i et virvar efter ganske få runder. Det viste sig dog til sidst at BAC's mix-hold var hurtigst og kunne vinde rækken med tiden 48.48 og med en margin på 1 minut 6 sek.
Martin snit på 3.11/tur, Josefine snit på 3.21/tur og Christian snit på 3.11/tur.
Klaus, Jacob og Michael gjorde det også godt med en samlet 14. plads i herrerækken i tiden 52.10.
Klaus snit på 3.31/tur, Jacob snit på 3.16/tur og Michael snit på 3.37/tur.
Alle skal have en stor tak for en fantastisk indsats for BAC og en hyggelig tur omkring et vandhul i det indre København.  
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
19/11Bestyrelsesmøde tirsdag d. 19. n...
21/1118/11Julefrokost
24/1116/112. runde af Cross Nationals
Nyheder 
13/11 Trippel Sølv ved NM Cross
30/10 De 2 suveræne BAC'ere udtaget til la...
30/10 Suveræne præstationer af suveræne ...
11/10 Nu kan du atter købe klubtøj
6/10 Mega flotte BAC-resultater til Eremit...
Medlemmerne