FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
14/6 - 2019 Carsten Rytter
TRACKS 6 på Østerbro    Skriv svar   Ret indlægget
BAC trio på 5000m ved TRACKS 6.

Torsdag d. 13. juni blev der afholdt TRACKS 6 på Østerbro Stadion, hvor der var 5000m og 1500m på programmet sammen med nogle sprintdistancer og tekniske discipliner.
Der var nok en del, der havde prioriteret Royal Run om mandagen og derfor var tilslutningen ikke så stor til dette stævne.
BAC havde de 2 unge drenge Philip Grundt Hansen (2004) og Noah Grunnet Nouri (2002) med på 5000m i A-heatet og Joel Ibler Lillesø ville gerne agere hare frem mod en tid lige under 16 min. Første omgang gik lidt hurtigere end det bestilte pace, men derefter kørte det næsten snur lige i tæt på 3.10-tempo. Desværre måtte Noah udgå efter 2200m med smerter ved knæet. Philip fokuserede på at holde Joels ryg og dermed få bedst udbytte af Joel’s pace. Joel trak yderst fornemt helt frem til sidste omgang, som Philip selv skulle klare, hvilket han gjorde og faktisk havde kræfter til en lille spurt på de sidste 200m. Dette medførte, at Philip kom i mål på meget flotte 15.51,08, som er en forbedring af hans Personlige Rekord med 23 sek. Den tidligere PR blev sat ved TRACKS 3 på hjemmebane i Bagsværd i år og var en forbedring med 1½ min. Og hvor god er den tid så ? BAC har ikke Klub Rekord på 5000m i D14-15, men det kan bemærkes, at for de 3 hurtige unge drenge/mænd fra Royal Run i mandags, så er der for dem, dengang de var på Philips alder, ikke registreret tider på hverken 5000m eller 5 km, der er hurtigere end Philips.
Kæmpe stort tillykke med den flotte tid.
På 1500m i A-heatet var der kun deltagelse af Christoffer Frost-Jensen Johansen (Danmarks hurtigste Miler), som havde indvilget i at pace nogle unge drenge fra Viborg og Ballerup, som havde et mål om at klare krav til internationale mesterskaber. Flot at vi kan hjælpe hinanden i de danske atletikklubber.
I B-heatet var BAC repræsenteret af Josefine Rytter og Stinus Dolmer Nielsen og her ville både Joachim Weel Rosbo og Anton Østdal gerne være pace for Josefine. Pacet forløb godt på første omgang, hvor de 2 lå skulder ved skulder og lavede et bredt læbælte. Desværre havde de 2 pacere lidt for travlt med at holde tempoet og så ikke hvad der skete bag dem. Det gør vi bedre næste gang. Josefine fik dog holdt et OK-tempo på 2. og 3. omgang og fik også sluttet godt af i tiden 4.30,90, som er Årsbedste og kun 1½ sek. fra PR. Stinus kom i mål på 4.50,74.
I C-heatet fik Michael Pilegaard Hansen kæmpet sig i mål på 4.48,76 og Tine Østergaard fik 4.55,02, som er Personlig Rekord med 7 sek.

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
19/11Bestyrelsesmøde tirsdag d. 19. n...
21/1118/11Julefrokost
24/1116/112. runde af Cross Nationals
Nyheder 
13/11 Trippel Sølv ved NM Cross
30/10 De 2 suveræne BAC'ere udtaget til la...
30/10 Suveræne præstationer af suveræne ...
11/10 Nu kan du atter købe klubtøj
6/10 Mega flotte BAC-resultater til Eremit...
Medlemmerne