FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
22/7 - 2019 Paul Stig Andersen
Etape Bornholm - Dag 1 - formiddag    Skriv svar   Ret indlægget

Så blændes der op for årets Etape Bornholm med transmissioner, baggrund og interviews fra det uofficielle nordiske mesterskab i terrænløb. Redaktionen har etableret sig i naturskønne omgivelser lige nord for Hasle med havudsigt, solnedgang og brægende får.

BAC er repræsenteret med:

Annette Sejerø Wetche

 Benedicte Kastrup

Charlotte Dam

Kirsten Kähler

Laurits Pantmann

Lennart Gerard Pedersen

Lise Thurmann

Morten Laursen

Ole Kähler

Paul Andersen

Et stærkt og konkurrencedygtigt hold, som sammenbidt vil kæmpe for klubbens farver! En skam er det dog, at Lars Wetche blev skadet i den ene læg umiddelbart inden afrejsen til den afsluttende træningslejr på Bornholm. Et i mere end en forstand smerteligt tab for klubben.

Etape Bornholm adskiller sig på mange punkter fra det sædvanlige motionsløb. Der hersker en særlig stemning blandet af ferie og konkurrence og man har fire dage til at forbedre sin placering efter førstedagens strabadser i Hasle. Men fem dage i konkurrencetempo trækker tænder ud og restitution er en afgørende faktor. En der virkelig går all in på dette punkt i dette års løb, er Lennart, der i anledning af sin 54 års fødselsdag har valgt en asketisk og benhård tilgang. Vil fire iskolde nætter på et knaldhårdt liggeunderlag kunne trumfe den mere traditionelle tilgang med en blød og varm seng, lune brusebade og et godt glas rødvin. Det skal blive spændende at følge!

Tranmissionen fra dagens løb uploades i aften. For dem der ikke kan vente så længe, kan løbet følges live online på TV2 Bornholm fra klokken 18:15.

Paul

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
19/11Bestyrelsesmøde tirsdag d. 19. n...
21/1118/11Julefrokost
24/1116/112. runde af Cross Nationals
Nyheder 
13/11 Trippel Sølv ved NM Cross
30/10 De 2 suveræne BAC'ere udtaget til la...
30/10 Suveræne præstationer af suveræne ...
11/10 Nu kan du atter købe klubtøj
6/10 Mega flotte BAC-resultater til Eremit...
Medlemmerne