FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
31/7 - 2019
Michael Pilegaard Hansen vinder Guld ved European Masters Games    Skriv svar   Ret indlægget
Michael Pilegaard Hansen øverst på skamlen ved European Masters Games.
Stort tillykke til Michael Pilegaard Hansen med sejr og Guldmedalje ved European Masters Games på 800m i M50.
Nærmeste til at berette om de faktiske forhold er Michael selv, så her et lille nyhedsbrev fra ham.

Kære løbevenner!

Lige en kort beskrivelse fra Torino og samtlige danskeres atletikpræstationer ved European Masters Games - som desværre kun omfatter min egen 800m. Der var 16 deltagere indskrevet men kun 11 mødte op til 800m i M50. Derfor fik vi i call room i går at vide at der var direkte finale. I dag tænkte jeg vel at de friske ben godt kunne holde til at traske rundt i centrum og bl.a. besøge det egyptiske museum inden løbet (lesson learned: museumsben er ikke lette ben - heller ikke i 33 graders varme).

Men løbet gik godt. En schweitzer lagde hurtigst fra land og jeg brugte godt en omgang på at hente ham, hvilket så gav os et godt hul bagtil. Jeg hang roligt på ham de følgende 300m, hvilket især en bagvedliggende italiener brugte til at komme helt op til os med 100m igen. Så havde han dog brugt sine kræfter og det var op til de to i rødt og hvidt. Heldigvis havde jeg trods alt mest speed i benene og kunne trække fra til sidst. Et styks guld

Tiden var ikke noget specielt. Kun en brøkdel under 2:20. Så det var godt at det ikke var det "rigtige" Masters EM (dvs. atletikforbundenes mesterskab) og men kun IOC-familiens version af det. Så havde tiden nemlig rakt som en skrædder i helvede - selv her i varmen.

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
27/1019/101. runde af Cross Nationals
21/1118/11Julefrokost
Nyheder 
11/10 Nu kan du atter købe klubtøj
6/10 Mega flotte BAC-resultater til Eremit...
16/9 Joachim Weel Rosbo Danmarksmester på...
11/9 Kvalifikation til Eliten
9/9 Joel Ibler Lillesø sætter Dansk Ung...
Medlemmerne