FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
12/1 - 2020 Svend Guldbrandsen
3. afd. af Frostcup    Skriv svar   Ret indlægget

Efter søndagens Frostcup i Utterslev mose, som var den den tredie i rækken, er man nu kommet over halvvejs gennem turneringen. Efter den megen regn lørdag og med en vejrudsigt til endnu mere regn søndag formiddag, var vejrguderne arrangørerne og løberne venligt stemt med nul regn akkurat som starten gik. 
Som sædvanlig var distancerne 5 eller 10 km.
På 5 km for kvinder i kl. 50-99, gik det vældig godt, idet de to gæve kvinder Julie Rosbo og Benedicte Kastrup blev henholdvis nr. 1 og 2, i 21.44 og 23.45. Et stort tillykke til de to. I samme klasse blev Michael Pilegaard Hansen en fin nr. 2 i fine 17.58. Klassen blev her vundet af Guillermo Luis Salina Ortega i den meget flotte tid 16.19 !
I kl. 35-49 gjorde Henrik Hansen det også godt med en 4. plads i gode 17.09. Henrik bliver bare bedre og bedre for hver gang han stiller til start, hvad skal det ikke blive til, når han for alvor helliger sig løbetræningen !
Christian Van Maarschalkerweerd blev her nr. 5 med 17.33.
På 10 km, som ikke havde det store fremmøde af BAC løbere, løb Bettina Guldbæk på udmærkede 41.03, som nr. 5 i kl. 35-49. Tina Kristensen blev i samme klasse nr. 11 med 44.08. Hos mændene blev Paul Andersen nr. 5 i kl. 50-99 med 40.47.
Øvrige resultater er som følger : 
5 km : Astrid Koch Hollingbery nr. 7 i kl. 0-34 med 22.21
——   Henrik Sørensen nr. 16 i kl. 35-49 med 19.45 
——   Mogens Weel nr. 8 med 21.12
Hvis nogle resultater skulle være glemt, henvises til Run Races hjemmeside.
Næste Frostcup bliver på crossruten i Værløse den 2. februar.

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
Nyheder 
22/5 Nu er alle hold igang igen. Vis hensyn.
28/4 Opstart af løbetræning for hold 3 - 4
22/4 Der åbnes nu lidt for træning igen
16/4 Bestyrelsesmøde d. 21/4
6/4 Joel nr. 1 på "listerne"
Medlemmerne