FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
2/3 - 2020 Paul Stig Andersen
Frostcup 2019-2020 5. runde    Skriv svar   Ret indlægget

Så nåede vi vejs ende i denne vinters (eller hvad vi nu kan kalde den….) Frostcup og det endelige regnskab kunne gøres op.

Sidste afdeling løb som altid af stablen på den hurtige DAF-godkendte rute på DTU, som havde lokket nogle særdeles hurtige løbere til uden at de dog kunne gøre sig gældende i den samlede Frostcup.

Vejret var i det mindste tørt, men 4 grader og en lidt frisk vind kan ikke ligefrem kaldes forår. Afgøres skulle det og afsted det gik.

Damerne først – kort distance:

Hos de unge (0 – 34 år) repræsenterede Astrid Koch Hollingbery BAC på fornem vis med en samlet 5. plads. Astrid løb alle 5 løb og kunne derfor smide en 8. plads væk, hvilket var medvirkende til den fine placering. Dejligt at der er en af de unge kvinder, der har mod på at stille op for BAC i en konkurrence som ellers mest har lidt ældre deltagere.

Vi skal frem til gruppen under 99 år for at finde de næste BAC-kvinder, men her blev der så sandelig hevet op i skørterne! Birgitte Rubek (Phillips mor) kunne de med 4 førstepladser ikke røre, men Julie Rosbo blev med 3 andenpladser og en førsteplads en lige så sikker nr. 2 og Benedicte Kastrup kunne heller ikke røres på 3. pladsen med 10 placeringspoint. Tillykke til Julie og Benedicte. I samme aldersgruppe sluttede Annette Wetche på en 37. plads.

På den lange distance var BAC fornemt repræsenteret af Tina Kristensen og Bettina Guldbæk i klassen 35 -49 år. Bettina har i hele konkurrencen ligget godt til og sluttede på en flot 3. plads mens Tina smed en 12. plads fra 1. afdeling væk og sluttede på en samlet 5. plads. Dejligt at se, at Tina efter en lang fodskade nu virkelig er ved at finde formen. Tillykke til begge kvinder.

Og så til herrerne:

Vi starter på den korte distance hvor vi i den yngste kategori (0 – 34 år) finder dette års største positive overraskelse blandt BACs deltagere. Emil Kundal løb sig til en meget flot 9. plads på trods af gruppen med tunge drenge, og her ser man potentialet til mange flotte resultater i fremtiden.

I klassen 35 – 49 år blev Henrik Hansen bedste BACer med en flot 3. plads i et skrapt selskab. Henrik Sørensen blev nr. 8 og Christian Van Maarschalkerweerd blev nr. 9. Christian lå til en 5. eller 6. plads inden starten, men en fiberskade ødelagde mulighederne. Nu er placeringspoint jo ikke alt i denne verden og Christian scorede i stedet mange kærestepoint ved at følges rundt med sin bedre halvdel.

På andenpladsen i aldersgruppen under 99 år finder man navnet Michael Pilegaard Hansen, som måske lyder bekendt… Men klubben er ”Ørsted – Arena”, så det er nok ikke ham…

På den lange distance måtte Kim Hansen springe over 3 gange på grund af en skade og det kostede på placeringen. Kim sluttede på en plads som nr. 106 i aldersgruppen 35 – 49 år.

Hos de voksne herrer blev undertegnede bedste BACer med en 6. plads. Inden sidste runde var det det bedst mulige resultat, så ingen sure miner herfra.

Lars Wetche måtte springe 2 løb over i denne omgang og sluttede derfor på en 43. plads.

Vi siger tak for et godt arrangement tilsat godt humør og masser af præmier. Vi ses til næste vinter og håber på endnu flere BACere i startfeltet.

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
1-2/818/7Copenhagen Open, Hvidovre
5-6/830/7Sommeratletik uge 32, B1, B2-1 B2-2
25/822/8Indkaldelse til Generalforsamling
29-30/826/8Hjælpere til DM-Kastemangekamp s...
29-30/817/8DM/DMU/DM masters i Kaste mangekamp
Nyheder 
8/7 Nyheds-Danmark spærrer øjnene op !
28/6 Kasterne fortsætter rekord høsten
20/6 Joel Ibler Lillesø løber under den ...
15/6 En regn af kaste KR
15/6 Resultater fra Løbestævne på Øste...
Medlemmerne