FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
22/4 - 2020
Der åbnes nu lidt for træning igen    Skriv svar   Ret indlægget

 Bestyrelsen glæder sig som I alle til at få normale tilstande igen. Vi er dog som alle underlagt sundhedsmyndighedernes vejledninger og krav.

DGI, DIF og DAF har lavet anbefalinger indenfor retningslinjerne, og kommunen har nu behandlet sagerne.

Vi må gerne organisere træning på stadion og uden for stadion, men det bliver ikke som før. Uden for stadion, kan I, der ikke er afhængige af at benytte stadion faciliteter, frit aftale at mødes og træne, så længe I overholder krav til afstand og til at forsamlingsforbuddet forsat gælder, så I må ikke være større grupper end 10, så er I det, må I dele jer op. Husk fortsat at vaske hænder med sæbe eller brug håndsprit før og efter jeres træning og nys/host i ærmet. BLIV HJEMME hvis I har symptomer og sørg for at blive testet. Jakob sender specifikke retningslinjer ud til jer, der er medlemmer i motionsafdelingen.

For børn yngre end årgang 2006, kan vi desværre fortsat ikke tilbyde træning under tilfredsstillende vilkår mht afstand og hygiejne. Derfor er træning for B1 og B2-holdene fortsat aflyst med mindre I får specifikke invitationer fra trænerne på dage, hvor vi mener at have trænere nok og program til at dele gruppen op og have forældre med til at sikre hygiejnen.

For B3, 14+, mellem-lang, sprint/spring og kast og senior/masters bane-atleter, kan vi nu åbne for at der organiseres træning på stadion i samråd med trænerne i små grupper på op til max 6-8 atleter og en træner. Der må gerne være 4-5 grupper på stadion, og vi har bedt kommunen om, at få vores stadion tider tilbage så vi har retten til at være her 16-19 på hverdage og 10-12 om lørdagen. Vi har så også fri adgang til kasteanlægget, når dette er repareret (fra torsdag er det lukket i 5 dage for at sikre tørretid på ny beton og sikring af vingen). Uden for disse tider kommer andre brugere og skolerne.

Det er en god ide at benytte træningsforum, så der nemmere kan planlægges, hvis grupper skal splittes op.

HVIS der benyttes redskaber fra BAC skuret, skal disse vaskes af med sæbevand eller afsprittes før og efter brug. I skal selv medbringe evt håndsprit. Klubben sørger for, at der står sæbe, klude og spand i redskabsrummet, så kan der laves sæbevand med vand fra støvlevasken foran fodboldens omklædning. I første omgang er indkøbt rengøring på sprayflasker, husk at tørre også flaskerne af efter brug.

 Mht generalforsamlingen gør forsamlingsforbuddet fortsat at denne er udsat og det samme gælder alle stævner og løb ind til videre. Her kan Ifølge med på Dansk Atletiks hjemmeside og på arrangørernes.

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
Nyheder 
22/5 Nu er alle hold igang igen. Vis hensyn.
28/4 Opstart af løbetræning for hold 3 - 4
22/4 Der åbnes nu lidt for træning igen
16/4 Bestyrelsesmøde d. 21/4
6/4 Joel nr. 1 på "listerne"
Medlemmerne