BAC interne
stævner torsdag den
11.06.
Dejligt at komme lidt i gang med stævne aktivitet igen. Det har
været prioriteret at 14 års og op kan deltage af hensyn til begrænset antal
deltagere og at de har behov for mulighed for at kvalificere sig til DM som
bliver i august eller september.
Lars
Bach Jensen skriver om længdespring:
Torsdag fik seks af pigerne i vores træningsgruppe debut her i
corona-sæsonen. For alle på nær Signe var det debut ude med planke. Sophia og Sarah
havde dog et planke resultat i inde 2020 sæsonen. En lille
længdespringskonkurrence på stadion gav følgende officielt godkendte
resultater:
Nr 1. Sarah Engsig-Karup med 4.69 (w- 0.1) debut
Nr 2. Signe Von Rosen med
4.52 (w 0.0). PR 23 ude cm
Nr 3. Elle Munkholm med 4.48 (w -0.4) debut
Nr 4. Anna Brad med 4.12 (w -1.1) debut
Nr 5. Sophia Bosack med
4.10 (w 0.4) PR 37 cm
Nr 6. Sara Mouridsen med
3.82 (w 0.0) PR 36 cm
Flotte resultater fra alle
pigerne - som alle træner rigtig flittigt og stabilt trods den mærkelige corona
sæson.
Det lykkedes også at organisere
et lille BAC internt stævne i hammer, vægt og kugle – det første udendørs
stævne for vores kastere i år.
Trænerne
var rigtig glade for deltagergruppen, som var meget blandet – her deltog nogen,
som ikke har prøvet stævne før og lige er startet hos BAC (Magnus Munk, 2007),
nogen som har prøvet lidt konkurrence før og for nylig er startet i
kastegruppen (Oliver Tengvad og Oscar Merkens, begge 2006), nogen som er vendt
tilbage efter ca. 2 års pause (Benjamin Klein, 2002), to rutinerede
ungdomskaster (Ida Mørck, 2006 og Julius Klein, 2004) og to meget erfarne
veteraner (Steen FM og Mogens Larsen). Vi var også glade for, at BACs tidligere
kastetræner Steen MM var med som hoveddommer på disciplinerne. Tak også til
Magnus’ far Gunner og Julius’ mor Henriette med hjælpetjanserne!
Vi startede med hammerkast, hvor
især Ida og Julius fra ungdomsgruppen satte deres præg helt fra starten. Begge
havde en meget stabil serie kast over 40m med ny PR på 42.35m (Ida) og på
42.56m (Julius). Ida slog hermed klubrekorden med næsten 7m! Det er muligt at se
videoer af Ida og Julius i aktions, hvis I følger dette link:
Ida: https://www.dropbox.com/s/kxaikx89zg2i2xm/2020.06.11%20Ida%20st%C3%A6vne%2041%2C90m.mp4?dl=0
Julius:
https://www.dropbox.com/s/06drkk67ebxdjbl/2020.06.11%20Julius%20pr%2042%2C56m.mp4?dl=0
Benjamin
klarede sig også godt uden stor træning de sidste 2 år med det længste kast på
32.52m. Magnus, Oliver og Oscar fik en fin debut i hammer og lavede sikre
stående kast, hvor de længste landede på 16.84m, 13.41m og 13.14m. Steen Fleigh
Mortensen med flotte 47.69m (KR-M55) og Mogens med 28.69m (KR-M75) var også
meget tilfredse med deres resultater.
Bagefter fortsatte de mere
rutinerede kastere med vægtkast. Noget som var nyt for Ida og Julius, og som
begge kun har trænet en enkelt gang. Begge kastede meget langt. Især Idas
præstation kan fremhæves med længste kast på 14.13m (KR-P15). Julius kom på
11.20m, som også er ny KR-D17. Benjamin nåede 11.02m, mens Steen og Mogens
kastede 15.37m og 10.27m i deres klasser og igen var det nye KR til begge!
Efter vægt flyttede hele gruppen
til stadion for at afslutte med kuglestød. Her kom også Sarah Engsig-Karup
(2006) med fra spring/sprintgruppen. Selvom det var sent, atleterne var lidt
trætte, og det startede med at regne, gik det også meget fint i denne
disciplin, hvor 4 atleter fra ungdomsgruppen stødte over 9m: Sarah (9.03m), Ida
(9.41m), Julius (9,14m) og Benjamin (9.70m). Magnus fik en fin debut også i
kugle med længste stød på 7.38m. Oscar med 6.83m og Oliver med 6.49. Steen
kæmpede lidt med den våde ring og de glatte sko og nåede desværre intet gyldigt
resultat. Mogens kæmpede hele vejen igennem og det længste stød landede på
8.76m, som er ny KR i M75.
Vi takker alle deltagere og
hjælpere og glæder os til vores næste BAC interne kastearrangement, som er nu
her på fredag, hvor vi
konkurrerer i spyd og diskos, hvor veteran Torben Søderberg er også med i spyd.
Mange hilsner
Elo & Tino