|
|
|
|
14/11 - 2020 Carsten Rytter |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Update fra Mia
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mia er blevet en "Duck"
|
Hej alle!
Så er det blevet tid til en lille update fra mig i USA
igen. Som mange ved, så flyttede jeg i efteråret 2018 til Nebraska, USA, for at
studere og løbe i det Amerikanske NCAA-system. Jeg er nu på mit 3. år af en
4-årig Amerikansk uddannelse. Jeg læser Business Administration med fokus på Management
og HR samt sidefag i Psykologi.
Efter en 6 måneder lang ”corona-pause” i Danmark, fløj
jeg i september tilbage til Nebraska for at fortsætte min uddannelse og rydde
op i mine løse ender. Jeg efterlod både bil og lejlighed, da jeg rejste til
Danmark i marts. Jeg har travlt med studiet, men jeg har det godt.
Smittetallene stiger også herovre, men jeg mærker det ikke så meget, da jeg bor
alene i en to-værelses lejlighed, træner alene og kun møder ind til fysisk
undervisning en gang om ugen. De største forskelle er, at vi skal have mundbind
på alle steder (også i vægtlokalet), og kantinerne er lukkede, så jeg skal selv
købe ind og lave mad.
Jeg besluttede mig i løbet af sommeren for, at jeg ikke
længere vil studere i Nebraska. Jeg er derfor ikke længere en del af Nebraskas
atletik hold og har heller ikke adgang til deres faciliteter. Derfor foregår træningen
for det meste alene med træningsprogrammer hjemmefra. Lidt kedeligt, men jeg
nyder fleksibiliteten. Jeg ses stadig med mine venner på holdet, og af og til
passer det med, at vi kan løbe en tur sammen, eller de kan cykle med på mine
intervalpas. Jeg har stadig adgang til stadion og de styrkelokaler, der er åbne
for alle studerende, men ellers foregår det meste træningen ude på de såkaldte
”Country Roads” og andre stier rundt omkring i byen.
Midt-vesten er kendt for et omskifteligt vejr, og i år er
ingen undtagelse. De første 3 uger var en tilvænning til temperaturer +30
grader. Skønt med en forlænget sommer, men fra den ene dag til den anden faldt
temperaturen til -6, og vi har lige haft fornøjelsen af den første sne…
Beslutningen om at skifte universitet var produktet af en
forrygende sommer, hvor jeg, trods den kedelige Covid-19 situation, fik
udnyttet muligheden for at komme op på hesten igen efter en lang skadesperiode
og leverede gode resultater. Stor tak skal lyde til træner Carsten Rytter,
træningsmakkerne på mellem-lang holdet, og øvrige medlemmer som støttede op om
mig på min vej tilbage i form. Min daglige gang i klubben var uden tvivl den
største motivationsfaktor.
Fra et sportsligt perspektiv var Nebraska nok ikke den
rigtige skole for mig, og jeg havde længe overvejet om jeg skulle finde noget
andet, men grundet skader og stramme regler, turde jeg ikke tage chancen. For
tænk nu hvis der ikke var andre skoler, der ville have mig.
Kort fortalt er reglerne således, at man ikke må snakke
med andre skoler, før man har sagt til sin egen skole, at man ikke vil gå der
længere. Der er derfor ingen vej tilbage, når beslutningen er taget, og desuden
er ”transfer-processen” lang og besværlig.
Men efter mine gode resultater i sommer fandt jeg
selvtilliden til at tage springet, og oplevede med det samme stor interesse fra
MANGE universiteter. Jeg brugte hele september måned på at snakke med trænere
fra andre universiteter. Det er vigtigt at mærke efter om der er god kemi og om
de rent faktisk er oprigtige i det de ”lover”.
Nu er beslutningen taget, og jeg har fundet min nye
skole. Jeg er enormt stolt af at kunne fortælle, at jeg i januar starter på the University of Oregon, hvor jeg skal
færdiggøre min Bachelor indtil Maj 2022. Her kommer jeg til at træne med mange
andre dygtige internationale løbere, og jeg får fornøjelsen af at træne på det
nyrenoverede legendariske Hayward Field, hvor der bl.a. skal afholdes VM i
2022.
D. 24. november har jeg sidste eksamen i Nebraska,
hvorefter jeg kører mig selv og mine ting til Eugene, Oregon, og derefter
flyver jeg hjem til Danmark på juleferie.
Jeg har fundet en lejlighed i Oregon, hvor jeg kommer til
at bo sammen med 2 piger på Oregons løbehold, og fortsætte min uddannelse uden
problemer.
Jeg ved at interessen for at tage til USA på scholarship er
stigende, så hvis folk har spørgsmål eller er nysgerrige på, hvad det vil sige
at studere og løbe i USA, så er I meget velkomne til at kontakte mig.
Jeg kan fanges på tlf: +45 28 24 09 71, mail: mia.helene.moerck@gmail.com og sociale
medier.
Mange hilsner Mia Mørck
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|