FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
18/4 - 2023
Motionsudvalgets beretning til GF 18. april 2023    Skriv svar   Ret indlægget
2022 blev sæsonen vi trådte ud af pandemien skygge.
Det betød at motionister igen kunne deltage i de mange store og små motionsløb. Der blev i løbet af 2022
opnået flere klubrekorder samt vundet flere medaljer til Danmarks Mesterskaberne. BAC-farverne blev
også luftet til de store events som blandt andet CPH marathon, Etape København, Etape Bornholm samt
CPH Half og Berlin Marathon.
BAC havde også fornøjelsen af at afholde den første runde i TRACKS Serien. Der var dog ikke så mange der
stillede op. Om det skyldes den sene annoncering eller efterveer fra coronaen er uvist.
Vi fejrede også jubilæum, hvor der var lagt op til en festlig dag på med blandet aktiviteter på stadion og
efterfølgende fest. Desværre viste vejret sig fra den knap så gode side og arrangementet druknede væk i
regn, så fremmødet var begrænset. De der trodsede vejret, havde dog en dejlig dag og der blev dystet i
flødebolle løb og beer mile. Festen der blev holdt om aftenen gik også virkelig godt og det var godt at se
sammenholdet mellem unge og ældre medlemmer.
Livet viste sig også fra sin barske side, idet vi måtte sige farvel til Anders Gerhardt i en alt for tidlig alder.
Anders var en aktiv foreningsperson og hjalp gerne til med frivilligt arbejde i Bagsværd Atletik Club. Klubben
var repræsenteret til begravelsen og lagde en bukket blomster. Ære være Anders minde.
Der er blevet lagt en del arbejde i at finde en løsning til nyt administrations system med hjemmeside og
app. Udvalget forventer at det nye system vil komme i drift inden årets udgang.
Henrik Eiersholt tilbyder stadig trail løb om søndagen til stor glæde for mange af motionisterne.
Susan Ravn som står for gymnastikken, oplever også stadig stor succes med et højt fremmøde til træningen.
Der skal til slut lyde en kæmpestor tak til alle trænere og hjælpere for den indsats I har ydet til fordel for
klubbens medlemmer.
Jakob Rønhoff Hyllegaard
Formand for motionsudvalget
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
24/9Afslutningsstævne i Greve
30/9Socialt løbearrangement i samarb...
24/11Julefrokost
Nyheder 
7/9 Tre "mand" høj fra BAC til...
6/9 OBS info omkring d. 7. september.
3/9 Dobbelt Danmarksmester
24/5 Mindeord for Rita Christensen
15/5 CPH Marathon 2023
Medlemmerne