|
|
|
|
|
<< Ældre  | | Alle indlæg  | Skriv nyt indlæg  | Søgning  |
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Joel Ibler Lillesø under 8 min. på 3000m Indendørs
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Junior Verdensranglisten
|
Lørdag d. 16. januar havde Skive AM åbnet for Spar Nord Arena for at hjælpe resten af Atletik-Danmark med at afvikle en hurtig 3000m-Indendørs og i bedste fald hjælpe nogle unge mænd til at løbe 8.00 eller hurtigere, som ville være kravet til Europamesterskaberne Indendørs. Joel Ibler Lillesø var en af de 7 hurtige M/L-løbere samt en yderst kvalificeret pacer i Thijs Nijhuis, som allerede er kvalificeret til OL på Maraton. Thijs gjorde det yderst fornemt ved at løbe 9 omgange, som alle var på ca. 32,0 sek. Da Thijs slog ud efter 1800m, så var det Joel der tog ansvaret for at holde pacet og dermed trække hans konkurrenter videre mod flotte tider. Med 300m tilbage blev der rykket bagfra og Joel faldt tilbage på 4. pladsen, men via en god afslutning fik han kæmpet sig op som nr. 3 i mål. Joels tid var helt fantastiske 7.57,39, som både er Klubrekord i U18-19 og Senior, men desuden er det også DUR18, Dansk U20- og Dansk U23-rekord samt WLU20 (nr. 1 på juniorranglisten i verden). Da Joel kom under de 8 min og han har 3. bedste tid af alle danskere, så har han klaret kravet til Europamesterskaberne (for Seniorer) og er lige nu blandt de 3 som Danmark højst må stille med. OG Joel er alså kun 17 år !!!!!! Der skal yde et kæmpe tillykke til Joel.
Løbet kan ses HER
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Suspendering af træning for motionsafdelingen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kære BAC løber.
Da regeringen har valgt at sænke forsamlingsforbuddet til maksimum
5 personer, bliver klubben desværre nødt til at suspendere træningen i klub
regi. Grunden hertil er at vi som klub ikke mener at vi på forsvarligvis vil
kunne overholde og kontrollere at forbuddet bliver overholdt. Vi ved fra
tidligere at der fra borgere i nærområdet er stor opmærksomhed på hvad vi
foretager os, og vi vil ikke risikere at det giver anledning til misforståelser
om hvorledes vi træner og overholder forbuddet. En anden grund er at det vil
kræve alt for meget af trænerne at planlægge træning og sikre at der ikke er
for mange deltagere på holdene.
Der opfordres til at man fortsat holder sin træning vedlige
og hvis man ikke har lyst til at træne alene, kan man stadig løbe i mindre
grupper på maks. 5 personer. Det vil ikke være tilladt at bruge træningsforum
til at arrangere disse små grupper. Hvis
man ønsker at løbe i små grupper, beder vi om at I arrangerer dette særskilt.
Det vil stadig være muligt for trænerne at lægge forslag til
hvad der skal trænes de respektive dage op på træningsforum.
Ovenstående vil være gældende indtil forsamlingsforbuddet
igen hæves, vi må håbe det ikke varer for længe.
Indtil da må i passe godt på hinanden og jer selv.
De bedste hilsner Jakob R. Hyllegaard, formand for
motionsudvalget.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klub tøj bestilling
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Så er der åbnet op for bestilling af klub tøj hos Trimtex. Webshoppen lukker 01.11.2020
med forventet levering i uge 51.
Klik på dette link for at komme til webshoppen: https://trimtex.dk/en/my-trimtex/bagsvaerd-atletik-club/
1. Inden du kan bestille, er du nødt til at registrere dig / oprette en konto. 2. Klik på «Login eller registrer dig» øverst til højre. Log ind hvis du har en konto på trimtex.dk fra før ellers klik på “Create an Account” hvis det er første gang du bestiller fra os. 3. Klik på «My Account» øverst til højre og derefter på «Teamshop» i menuen til venstre. 4. Udfyld feltet «Activate Access Code» med klubbens teamkode som er «bagsvaerdAC2018» og klik på tilføj. 5. Derefter kan du klikke på «Open for orders» og så kan du begynde at handle. 6. Når du har valgt de ønskede produkter, klik på Indkøbskurven og gennemfør dit køb. 7. Du skal modtage en ordrebekræftelse fra Trimtex når din ordre har er gennemført. Trimtex anbefaler at bruge internetbrowserne Chrome eller Firefox for at det skal fungere optimalt, f.eks. vil brugere af Internet Explorer kunne opleve nogle problemer.
Gode tips! Kommer man “væk” fra klubsiderne, kan man altid klikke på klubbens kundenavn i top menuen for at komme tilbage igen. Husk at vi automatisk får 25% på alle Trimtex standard produkter og at vi kan handle disse på den samme ordre. Her findes feks. Andre sorte tights og bukser.
Hvis der er problemer med at logge ind, eller har andre henvendelser, så tag endelig kontakt enten på support@trimtex.dk eller per telefon 89 87 09 00
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Seniorklubrekord og flere andre gode resultater
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Michael Pilegaard Hansen har travlt med at tage hans tid på GPS-uret.
|
En
lidt sen efterårsaften ift. baneløb med 2 stævner i Storkøbenhavn gav en
Seniorklubrekord og flere andre rigtigt fine resultater.
Ved ”Gert Kærlin Tribute” i Herlev stod Rasmus
Baltzersen (2002) for aftenens højdepunkt, da han stillede op på den lidt
sjældne løbede 1000m. Desværre måtte Christoffer Frost, der havde tilbudt at
løbe pace, melde fra af familiære årsager. Derfor måtte Rasmus løbe den fra
front og helt skabe løbet på egen hånd. Rasmus fik løbet en rigtig hurtig
første omgang, men formåede at holde den kørende rimeligt og der var kræfter
til også at trykke på på de sidste 200m. Derfor kunne Rasmus løbe i mål som en
klar vinder i tiden 2.31,19, som både er ny Klubrekord i D19 samt ny
Senior Klubrekord. De tidligere
indehavere var Lars Gonnsen med 2.36,00 i D19 fra 1982 samt Kim Nørgaard med
2.31,88 i Senior fra 1998.
3 lidt ældre løbere konkurrerede på samme distance, hvor Michael Pilegaard Hansen (1967) var meget tæt på den danske
mastersrekord i M50 på 2.53,00. Michael krydsede målstregen i 2.53,36, hvor han
havde travlt med at tage hans egen tid på GPS-uret. Hmmm… Hvad mon det koster, at tage sin egen tid
mens man løber ? Muligvis
en dansk mastersrekord. Henrik Hansen
(1975) løb også en hurtig 1000m på 2.55,42 og evigt unge Jes Andersen (1951) løb på 3.36,61.
På 3000m-distancen debuterede Peter
Rønning (1991) på banen, som hurtigste mand og derfor i et lidt forsigtigt
udgangstempo. Der blev gemt til sidste halvdel og især den sidste kilometer
blev afviklet i et super flot tempo. Peter kunne løbe i mål som vinder i tiden 9.35,94.
Niels Østergaard (2001) afprøvede sig også for første gang på distancen og kom
fint i mål på 11.18,83. De 2 unge piger Katharina
Zobel (2007) og Frida Elleberg
Møller (2007) løb også begge et flot løb, hvor Katharina disponerede sit
løb rigtigt flot og fik tiden 11.19,85, mens Frida lagde lidt for offensivt ud
og måtte sænke tempoet undervejs. Tiden blev fine 11.34,48, som er en
forbedring af hendes tid fra det uofficielle testløb i maj med 44 sek.
På 5000m-distancen stillede Camilla
Porsdal (2005) til start med Josefine
Rytter som pace. Camilla fløj afsted på første omgang, men fik så afpasset
tempoet. Det medførte et godt disponeret løb, hvor Camilla kunne løbe over
målstregen som vinder af B-heatet i tiden 20.20,01.
På Østerbro Stadion blev der afviklet et TRACKS-stævne med en 3000m. Her
stillede Hjalte Dalskov (2005) til
start. Han formåede at følge med de foranliggende de første næsten 2000m, men
måtte herefter løbe resten alene. Hjalte fik følgende kilometertider 3.03, 3.04
og 3.08 og blev nr. 6 i den samlede tid 9.15,01.
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ungdoms M/L til DMU 14-15 årige
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hjalte Dalskov, Danmarksmester D15 på 1500m.
|
I
weekenden d. 19. og 20. september 2020 havde Ungdoms M/L 2 atleter med til DMU
for 14-15 årige i Hvidovre. Både Camilla
Porsdal og Hjalte Dalskov
stillede op på 1500m om lørdagen og 800m om søndagen.
Camilla har i pænt lang tid haft problemer med ryggen, så hendes træning har
været moderat og forsigtig, men hun havde alligevel mod på at stille til start
og få erfaring, så hun til næste år forhåbentlig er bedre rustet både fysisk og
mentalt.
Om lørdagen løb Camilla en fin 1500m,
hvor hun lagde godt ud, men kom til at løbe det meste af løbet alene. Det blev
alligevel til en fin 8. plads med en seedning som nr. 10 i tiden 5.22,22, som
er PR med 4 sek.
Hjalte havde næstbedste tid på 1500m
og taktikken var, at lægge sig bag favoritten og slå til til sidst. En helt
tredje løber gik frem og satte tempo med favoritten og Hjalte lig bag ved. Med
700m igen rykkede favoritten voldsomt, men Hjalte fulgte med lige i hælene. Den
tredje 400m’er gik på 64,5. Da der mangler 200m går Hjalte frem og rykker
næsten forbi favoritten. De kæmper dog side om side i hele svinget og i starten
af opløbslangsiden. Men på de sidste 80m
er det Hjalte, der er den stærkeste og kan løbe først over målstregen som Danmarksmester. Hjalte får tiden
4.14,72, som er PR med næsten 6 sek.
og sølle 0,48 sek. fra Joel Ibler Lillesø’s KR i D15. Tiden er også opfyldelse
af DAF’s Team Danmark krav ift. sportslig godkendelse.
Søndag løb Camilla 800m og her var det tydeligere, at det især var speeden, der
var nedprioriteret ift. hendes træning den seneste tid. Camilla kæmpede fint og
kom i mål som nr. 11 i tiden 2.38,36.
Hjalte havde igen næstbedste tid på
800m og taktikken var noget nær den samme. Hjalte lagde dog lidt forsigtigt ud,
da mange af hans seneste løb på distancen har været lidt for offensive fra
start, hvilket har gjort, at der ikke var noget til sidste omgang. I dag blev udgangsfarten
tilpasset bedre og Hjalte fik overhalet et par optimistiske konkurrenter mellem
200m og 400m og efterhånden lagt sig op bag favoritten. Favoritten havde dog økonomiseret
med sine kræfter, så han kunne sprinte uimodståeligt først over målstregen.
Hjalte fik også afsluttet rigtigt flot og kom i mål som nr. 2 og vandt dermed
en Sølvmedalje. Tiden som Hjalte kom
i mål på var 2.04,11, som er PR med 3,4 sek. og ny Klubrekord i D15 med 1,75 sek.
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2. dag ved DMU 16-22 år: 3 x SØLV
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Søndag var der hele 3 med i
hammerkast fra BAC.
Ida Hother le Fevre i P17 startede og havde en fin pr. på 46,68m med i
bagagen fra sidste weekend. Men som alle vi
kastere har prøvet det, drillede opvarmningen og det fortsatte ind i
konkurrencen. Men Ida fik en fin 4. plads med 42,14m.
Julius Klein D17 slog til i første forsøg og satte en fin pr. på 47,06m
(den gamle fra DM i kastemangekampen på hjemmebane var 45,34m). Det gav Julius
en meget fin anden plads og velfortjent Sølvmedalje.
Benjamin Klein, som ellers har diskossen som favoritdisciplin, kastede i
D19 og var meget tæt på sin pr. med 32,39m og fik en 5. plads.
Senere kastede Benjamin Klein også
Spyd i D19. Her blev det til en fin 4. plads med 41,01m, som er PR med 60 cm.
Joel Ibler Lillesø havde valgt, at
tage udfordringen op på 800m i D17, i stedet for at tage en stensikker
guldmedalje på 5000m. Det var bla. imod en Viborgløber, der havde bedste tid på
1.54,94 og som havde et ry for en fantastisk finish. Derfor skulle der også
fart på fra starten i et forsøg på at gøre modstanderen træt og i bedste fald
få ham sat af. Joel lægger ud i 26,6 og 27,9, som giver en første runde på
54,5, men med Viborgløberen lige i hælene. Næste 200m går på 28,9 og samme
status. I svinget begynder der at blive et hul til Viborgløberen, men på
opløbet stivner Joel og han bliver passeret 30 meter fra mål. Joel løber i mål
i den flotte tid 1.54,36, som er bedre end Søren Jøhnks KR i D17 og vinder Sølvmedalje. Et løb der giver en rigtig
god erfaring til Joel, hvor disponering kun læres ved at løbe lige til grænsen
igen og igen og desuden kan farten også bruges, når man gerne vil vinde de
store finaler på de længere distancer, hvor der afsluttes meget hurtigt på
sidste omgang.
Rasmus Baltzersen var en af
favoritterne på 800m i D19 og taktikken var at følge med lige bag de forreste
og så prøve at slå til på de sidste 130m. Rasmus udførte taktikken til punkt og
prikke, men en konkurrent åbnede med 150m igen med en fantastisk finish. Her
kunne Rasmus ikke helt afslutte lige så kraftfuldt og løb derfor i mål som nr.
2 i den fine tid 1.57,05, hvilket er SB. Endnu en meget fortjent Sølvmedalje
til Rasmus.
Noah Grunnet Nouri var sidste BAC’er
i aktion og det foregik på 5000m i D19. Noah var godt med halvvejs, men så blev
der rykket, hvor Noah ikke kom med. Noah prøvede senere at gå frem og lukke
hullet, hvilket dog ikke lykkedes. Noah kom i mål på en fin 5. plads i tiden 16.00,85,
som er Noahs tredje hurtigste tid på distancen.
Signe Xin von Rosen var tidligt oppe
søndag morgen for at springe længdespring i P17 gruppen. Signe har i år
sprunget 4,75 meter og var fuldt fortjent med til mesterskabet. Efter en
rigtig flot 100 meter dagen før var der dog lidt rust at spore, hvilket er helt
naturligt når Signe pt. er på efterskole og ikke får trænet helt så meget
atletik. Men Signe gav som vanligt alt hun havde at skyde med og fik
afsluttet de fire runder med 4,31 meter, hvilket var Signes bedste notering i
konkurrencen. Godt kæmpet Signe.
Lia Palmberg Nordhald har haft en
stærk corona-sæson med ny PR på 1,57 meter og et højt bundniveau med spring på
1,54 meter og derover til alle stævner. Derfor var Lia også blandt
outsiderne til P17 højde finalen søndag kl. 13.10. Vejret var bestemt ikke
højdespring venligt stemt med støvregn og køligt. I de seneste to uger op til
mesterskabet havde Lia trænet et nyt lidt længere tilløb med 9 skridt i stedet
for 7 skridt som normalt. Det var en konsekvens af Lia’s deltagelse i årets
senior DM, hvor det var tydeligt, at Lias vej til spring i 1,60-1,65 klassen
skal gå via en højere tilløbshastighed. Det kræver styrke og god timing, men
Lia og træneren var enige om at satse lidt. Om det var derfor Lia var
lidt usikker på dagen eller om det var lidt ”favorit-nerver” er svært at sige.
Men tilløbet og timingen drillede Lia. Og det blev kun til en notering på 1,51
meter og et par gode forsøg på 1,55. Det rakte desværre kun til en utaknemmelig
fjerdeplads -selvom Lia på en normal god dag kunne have løbet med guldet. En
sjuskenedrivning i første forsøg på indgangshøjden 1,48 meter viser sig
bagefter faktisk at koste en bronzemedalje Øv, men man lærer hele tiden. Og når
man tør tænke på at gå til tops, risikerer man altid at stå bagefter med lidt
skuffelse i kroppen. Det tager nu ikke noget fra Lias flotte sæson og det
flotte træningsarbejde Lia altid står for. Det er kun et lille bump på vejen og
Lia kommer flot tilbage!
Nu venter endnu et DMU i næste weekend, hvor de 14-15 årige afvikler deres
mesterskab i Hvidovre. Igen i COVID-19’s tegn, men klubben har ikke desto
mindre en pæn deltagelse af de unge talenter i klubben. Mere om det mesterskab
her på hjemmesiden i næste uge. Der er god gang i klubbens talentudvikling i
alle øvelsesgrupper og grund til at glædes over en fin udvikling i klubben.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1. dag ved DMU 16-22 år: Guld og Sølv
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rasmus Baltzersen i hæsblæsende spurtopgør.
|
Ved første dag af DMU for 16-22 år i Ålborg havde BAC 3 atleter til start. Det blev 3 rigtig gode resultater, som helt overskyggede en grå dag med let regn i en del timer. Første atlet i ilden var Joel Ibler Lillesø, som skulle løbe 1500m i D17. Han var kæmpe favorit, da han havde en PR der var 15 sek. bedre end den næstbedste. Men en ting er at løbe hurtigt i et felt med hare, noget andet er at skulle skabe det hele selv til et mesterskab. Men efter at hele feltet havde taget det MEGET roligt de første 700m og lå klumpet meget sammen, så tog Joel sagen i egen hånd og skruede gevaldigt op for tempoet. Enten var der ingen andre der turde at gå med eller også kunne de ikke gå med, for meget hurtigt oparbejdede Joel et forspring på 30-40 meter. Det forspring kontrollerede Joel hele vejen til mål og han vandt dermed Guld og kunne kåres til Danmarksmester. På samme distance i D19 stillede Rasmus Batzersen til start med mulighed for at tage en sølv- eller bronzemedalje, for en af konkurrenterne var Markus Kirk Kjeldsen og han har et niveau over alle andres. Fra start løb Markus afsted mens resten havde indstillet sig på at skulle løbe om sølv og bronze. Rasmus fik placeret sig lige bag de forreste og hver gang at han faldt lidt tilbage, så fik Rasmus ved brug af mindst mulige ressourcer sig manøvreret frem lige bag de forreste igen. Herved fik Rasmus et løb, hvor han sparede mest muligt på kræfterne og var klar til at det hele skulle afgøres til sidst. På sidste omgang bliver der skruet op, hvor Rasmus følger fint med og en ny mand rykker på modsatte langside, hvor Rasmus igen er med lige bagved. 3 mand ligger skulder ved skulder lige foran Rasmus med 230 meter igen. Inden svinget overhaler Rasmus den første. Efter et lille "slagsmål" i starten af svinget, så lykkes det også Rasmus at komme forbi den næste i udgangen af svinget. Den sidste havde desværre fået et pænt forspring ifm. Rasmus' 2 overhalinger, men Rasmus kommer rigtigt stærkt og lukker mere og mere af hullet. Han er ved at være tæt på, da der mangler 20m, hvilket virkelig giver ham blod på tanden. Rasmus giver den fuld Power og det lykkes at overhale den sidste lige før målstregen. Dermed vandt Rasmus en fuldt fortjent og flot tilkæmpet Sølvmedalje. Signe Xin von Rosen var til start på 100m i P17. I B-heatet kom hun rigtigt flot ud af blokken og holdt en god frekvens og høj speed til stregen. Hun kom i mål på fine 13,78 (Vind 0,0) og fik en pæn 12. plads.
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<< Ældre  | | Alle indlæg  | Skriv nyt indlæg  | Søgning  |
|
|
|
|
|
|
|
|