FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Nyheder
 
<< Ældre   Nyere >>   Alle indlæg   Skriv nyt indlæg   Søgning   
4/2 - 2020
3 BAC'ere udtaget til landsholdet til Nordenkampen    Skriv svar   Ret indlægget
I dag blev det danske Seniorlandshold udtaget, som skal kæmpe mod de andre nordiske lande til Nordenkampen på søndag d. 9. februar i Finland.
På mændenes 800m er der et rent BAC-line up bestående af Andreas Bube, som har prøvet dette rigtig mange gange, mens Christoffer Frost-Jensen Johansen får debut på seniorlandsholdet.
På kvindernes 1500m er Josefine Rytter udtaget og hun har prøvet dette nogle gange før.
Stort tillykke til alle 3, deres trænere og hele klubben der står bag.
Der vil være "live stream" på dagen HER
Link til stævnets hjemmeside med resultater 
HER
2/2 - 2020
Joel slår Dansk U18-rekord på 10 km Landevej    Skriv svar   Ret indlægget
Joel øverst på skamlen ved Nike Marathon test 1 2020.
Søndag d. 2. februar blev der afholdt Nike Marathon test 1, som er 10 km på vejene på Østerbro og i Fælledparken. Vejret var tørt og 6-7 °C, men med en vind på 7-8 m/s. Så vinden gjorde, at forholdene ikke var helt ideelle.
I perioden op til løbet havde flere fra den danske elite talt om, at der skulle løbes hurtigt og om muligt under de 30 min. Fra start dannedes en pæn gruppe bestående af Emil Holm, Mark Olsen, Morten Green, Simon Holbek Kønigsfeldt, Martin Egebjerg Olesen, Marcus Rønn og Joel Ibler Lillesø, men det skulle desværre vise sig, at forrest i feltet var det kun Emil og Joel, der tog del i pacet.
Inden de var nået frem til 5 km-skiltet havde Emil og Joel lavet et hul til de andre, og de to klokkede nærmest perfekt på 14.59. Emil og Joel fortsatte det gode samarbejde de næste 3 km, men så begyndte Joel at trække fra. Joel holdt det gode pace og han kunne slutte af med en sidste km på 2.54,7 og løbe i mål som vinder i Brutto-tiden 30.02.
Den meget flotte tid er ny DUR 17 (Dansk Ungdoms Rekord for 17-årige) og samtidig Dansk U-18 Rekord samt Senior Klubrekord i BAC (tidligere Henrik Them 30.10).
Kæmpe stort tillykke til Joel.
En anden BAC'er der lavede et kæmpe personligt resultat var Laurits Pantmann (2003). Laurits gamle PR var fra Nytårsløbet på 38.29, men i dag havde han god fart på fra start og løb de første 5 km på 18.21 og han havde disponeret godt, da han kunne løbe de sidste 5 km på 18.11 og dermed sætte en ny kæmpe PR på 36.32. Det gav en 4. plads i gruppen op til og med 19 år.
Den sidste af registrerede løbere fra BAC er Simon Kjær, der løb i tiden 43.16, hvilket gav en 34. plads i M40.

28/1 - 2020
Michael Pilegaard Hansen sætter Dansk masters rekord på 1000m    Skriv svar   Ret indlægget   1 svar
Ved Pallas Spelen i Lørdags, havde Michael de hurtige sko på og udnyttede sit potentiale til fulde. Det blev til dansk bedste notering for masters i 50-54 års klassen på 1000m
Den gamle danske bedstenotering i aldersklassen 50-54 år var på 3:02.85 og blev sat i 2012 af Kim Christiansen fra Holstebro. Der er ikke så mange steder man kan få lov til at løbe 1000m indendørs, men Michael havde fået lov til at løbe sammen med de 15-årige drenge, dog udenfor konkurrencen. Det var nogle lopper at løbe med så det blev et meget ujævnt løb, fortæller Michael. Men heldigvis var der fart nok på til at han kunne forbedre bedstenoteringen til 2:58.44.
27/1 - 2020
Mia er ved at være godt i gang igen !    Skriv svar   Ret indlægget
Mia Helene Mørck sætter Dansk Ungsenior Rekord på 1000m-inde.
Mia Helene Mørck havde et 2019 uden de rigtigt gode resultater, som vi ellers har været forvænt med i de seneste mange sæsoner. Det hele endte jo med en brækket knogle i foden i forberedelserne til European Games og EM U23, som der desværre ikke blev noget af.
Herefter er der gået tid med, at få knoglen til at hele og med efterfølgende langsommelig genoptræning. Da den alternative genoptræning var gennemført, så begyndte det med løbe-grundtræning og først nu er der ved at komme fart på med pigsko, på bane og konkurrencer.
Mia startede yderst fornuftigt med et kontrolleret 800m-hold løb, hvor hun bare skulle holde fokus på at løbe hver 200m på 35, 34, 33 og 32 sek., hvilket hun gjorde til punkt og prikke.
Næste konkurrence var fredag d. 24. januar, hvor den stod på 1000m. Her vandt Mia i den pæne tid 2.53,34, som er ny DUR 21-rekord (Dansk Ungdoms Rekord for 21-årige) og samtidig U23 Dansk Ungsenior Rekord.
Stort tillykke til Mia.

22/1 - 2020
Idrætsmodtagelse 2019 på Gladsaxe Rådhus    Skriv svar   Ret indlægget
Idrætsmodtagelse 2019, 20. januar 2020.
Mandag d. 20. januar havde Gladsaxes Borgmester inviteret de dygtigste atleter i kommunen til den årlige Idrætsmodtagelse. For Bagsværd Atletik Club var der 18 atleter, der havde præsteret så flot, at de havde kvalificeret sig til denne og flere af dem endda med adskillelige præstationer. Til alle atleter var der en gave for den flotte indsats, hvilket var en termodrikkedunk med inskriptionen "For god indsats 2019 Gladsaxe Idræt".
De 18 atleter var Andreas Bube, Anton Østdal, Christoffer Frost-Jensen Johansen, Henrik Berg, Jacob Weel Rosbo, Joachim Weel Rosbo, Joel Ibler Lillesø, Josefine Rytter, Klaus Plum, Laurits Pantmann, Martin Bo Andersen, Mia Helene Mørck, Mie Kjær, Peter Busk, Philip Grundt Hansen, Steen Fleig Mortensen, Stinus Dolmer Nielsen og Torben Søderberg.
På billedet ses BACs atleter, der fik overrakt gaven på rådhuset. 
12/12 - 2019
Joel fik overrakt sølvfad som "Årets Eremitageløber"    Skriv svar   Ret indlægget
Årets Eremitageløber 2019: Joel Ibler Lillesø.
Tidligere har vi skrevet om at Joel Ibler Lillesø var blevet valgt som "Årets Eremitageløber" i kategorien Elite/Talent.
Onsdag var Joel i "De gamle stuer" på Berlingske for at få overrakt et sølvfad, som tegn på kåringen.
Læs mere HER .
10/12 - 2019
Joel og Anton super flotte placeringer ved EM Cross 2019.    Skriv svar   Ret indlægget
Anton og Joel på vej ned af sidste bakke mod mål.
Søndag d. 8. december løb Anton Østdal og Joel Ibler Lillesø på det danske Juniorlandshold ved Europamesterskaberne i Cross i Lissabon (Portugal). De var oppe imod nogle utroligt gode løbere med fantastiske personlige rekorder på både 1500m, 3000m, 5000m og 10.000m, så de skulle løbe helt op til deres bedste for at hive en hæderlig placering hjem. De 2 BAC'ere skulle ud på en samlet distance på 6225m, som var 4 runder på ruten. Ruteprofilen og højdekurve var studeret hjemmefra, men ruten var væsentlig mere kuperet end forventet. Juniordrengene var største startfelt ved mesterskaberne med i alt 106 løbere på startstregen.
Der blev lagt hurtigt fra land og ruten snævrede ind kort efter start, så der kneb det med pladsen og der blev også skubbet en del på de første par omgange. Både Anton og Joel kom dog fint afsted og efter første omgang lå de placeret som hhv. nr. 30 og nr. 41. De havde begge startet fornuftigt og kunne arbejde sig lidt frem i feltet, så de efter anden runde lå hhv. nr. 25 og nr. 29. Efter 3. runde havde de begge igen taget flere placeringer, men nu med Joel som den forreste på plads 19, men Anton var lige i hælene på plads 22. Da de var på starten af det sidste nedløb ned mod mål, så var det igen Anton der var forrest, men Joel var ikke mange meter efter. Nu gik det i fuldt firspring mod mål og på opløbet lykkedes det Joel at klemme sig forbi Anton, så Joel kom i mål som nr. 16 og Anton blev nr. 17. De 2 BAC'ere havde altså taget yderligere placeringer på sidste runde.
At præstere så flot og få så fornemme placeringer er over al forventning selv om man snart ikke rigtig ved hvad man skal forvente af de 2 med alle de flotte resultater de har lavet den seneste tid. Og var placeringerne gode ? Ja, de slog hhv. 90 og 89 rigtig gode europæiske juniordrenge.
Både Joel og Anton skal have et kæmpe tillykke med deres flotte præstationer og de repræsenterede BAC of Danmark yderst fornemt.
Man kan gense løbet HER .
<< Ældre   Nyere >>   Alle indlæg   Skriv nyt indlæg   Søgning   
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
31/3Udsættelse af generalforsamling
Nyheder 
30/3 Alt BAC træning fortsat aflyst
19/3 VIGTIG NY UPDATE IFM. CORONA fra Dans...
11/3 Covid-19/Corona virus. Vigtig meddele...
8/3 DM Cross
2/3 DMUinde 2020
Medlemmerne