11 BAC'ere med i Årets ATK
5/12 Carsten Rytter  RET
Der er masser af Talenter i Bagsværd Atletik Club. I et tidligere indlæg er allerede omtalt de 4, der er med i DAF’s Elitesatsning samt den Centrale Talentudvikling: Andreas Bube, Joachim Weel Rosbo, Mia Helene Mørck og Ellen Geckler Friborg.
Den Decentrale Talentudvikling som populært kaldes ATK er startet for denne sæson og der har været flere samlinger i de forskellige disciplingrupper og her er BAC også rigtig flot repræsenteret. I Springgruppen har vi 4 talenter med: Josefine Bach Jensen Bang, Lia Palmberg Nordhald, Ingrid Sofie Bach Jensen Bang og Amalie Thrane. I Sprintgruppen har vi Rose Cathrine Due. I Mellem-/Langgruppen har vi 5 talenter med: Anton Østdal, Cecilie Møller-Jensen, Tine Østergaard, Stinus Dolmer Nielsen og Joel Ibler Lillesø. Og så har BAC også for første gang en Kaster med i ATK og det er Benjamin Klein.
I alt 11 talenter fra BAC er med i ATK og når der kigges ud over alle de aktive i klubben, så er der både flere på vej af de unge atleter og der er også flere gode atleter, der er vokset ud af ATK-alderen, men stadig er rigtig gode atleter og bidrager til den samlede talentmasse i klubben.
Det gælder så for klubben om at sørge for at støtte op om de rammer og miljøer vi har i klubben og på sigt også forsøge at gøre dem endnu bedre, således at de mange talenter har lyst til at fortsætte med deres udvikling i Bagsværd Atletik Club.
Alle 11 atleter i ATK skal have et stort tillykke med deres optagelse i Årets ATK.

 WWW   Mobil   Galleri 
 Træningstider 
 Glemt password   Kontakt