Joel nr. 3 på den danske All Time liste på 3000m
6/8  RET
Det var et skandinavisk klassefelt på 3000m, der var samlet i Jessheim (Norge) her til aften med repræsentanter fra Norge, Sverige, Island og Danmark. Og der var sat 2 pacere på med det formål at komme godt under de 8 min.
Joel Ibler Lillesø fik placeret sig godt fremme i det store felt og sørgede for at rykke op i feltet, når nogle af dem foran ikke kunne følge med mere og lukkede hullet umiddelbart.
Joel endte på en meget fornem 5. plads i tiden 7.49,61, som er næsten 3 sek. hurtigere end hans supertid fra indesæsonen.
Det er kun den danske rekordholder Mogens Guldberg (7.43,78) og Niels Kim Hjorth (7.46,30) af danskere der har løbet hurtigere og Joel skubber Dennis Jensen (7.52,09) ned på 4.-pladsen.
Her ud over er det selvfølgelig også dansk U23-rekord og U20-rekord samt Seniorklubrekord og D18-19-klubrekord.
 WWW   Mobil   Galleri 
 Træningstider 
 Glemt password   Kontakt