FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Veteraner
 
 
   
  Her hænger det mest aktuelle . . .
Atletikstævner og -træning for veteraner
 
  29/5 Masters Holdkamp 1. runde i Hillerød
Med 10 aktive Masters plus Marianne og Birgit som holdleder og dommermedhjælpere, gjorde vi det rigtig godt. 
Efter finjustering af pointene, måtte vi rykke fra 2. til 3. pladsen, med 8024 point, men vi er fortsat med i kampen om en finaleplads.
Som bekendt mødes de 6 bedste hold i øst med de 6 bedste hold i vest til en finalerunde. 
Det førende hold i øst er Hvidovre, med 9920 point, så kommer Helsingør/Hillerød med 9106 point, BAC med 8024, ligger som nævnt nr. 6, med pæn margen til nr. 7 og 8 der har 7100 point. 
I denne runde var det kasterne, der tog diciplinsejrene, Kasper Skov, kastede diskos 39,10 m til 716 point. Steen F. tog sig af hammer 44,61 m Det gav 841 point, flot resultat, med et nyt knæ, der fortsat er under genoptræning. De to herrer stødte også kugle.
Torben tog sig af spyd, med et kast på 38,33 m. Det gav holdets højeste pointscorer med 914 point, EM-formen nærmer sig. 
Rolf var glad for, at løbe under 20 min. på 5000 m, det gav ham blod på tanden, med henblik på EM. 
Jes trak læsset på 1500 m, med sine 2 konkurrenter lige i hælene, han holdt dem bag sig lige til mål, det lover også godt med henblik på EM. 
Michael Pilegaard, havde weekenden inden, deltaget på DT-holdet, det kan give trætte ben, alligevel formåede Michael, at gennemføre, 100+højde og længde + 400 m på stafetten.
Henrik Berg, har været småskadet op til holdkampen, det bemærkedes ikke, da Henrik løb en fin 100 m 
Henrik Skov Andersen, der har haft en længere skadesperiode og endnu ikke er helt tilbage på sidste års gode niveau, løb en fin 1500 m. 
Rene Bang, sprang som sædvanlig stang, hvor det blev til 2,50 m. 
Sidst, men ikke mindst, er Henrik Sørensen en god mand på holdet, han melder altid hurtigt tilbage til holdlederen, du kan sætte mig til, hvilke øvelser du synes. Det blev denne gang til 400 m og 5000 m samt stafet. 
Alt i alt en god aften i Hillerød, med god holdånd og fin stemning på holdet.
Næste indledende runde er den 13. juni kl. 18.00 i Ballerup. 
Se resultatlister og holdbillede på Facebook





Mvh Marianne Søderberg
 
  24/5 DM 10.000 M med sølv til BAC
Ved DM 10.000 m den 20.05.17 var der to veteraner fra BAC til start.
Da der samtidig blev afviklet NM, og alle kvinder var samlet i samme heat, kom der hurtigt spredning på feltet.  Dorthe Bramsen løb i K45 sammen med bl.a. urørlige Rikke Due Andersen, så dysten udspillede sig mellem sølv og bronze. Der var stærk vind til samtlige heat.Dorthe kom i mål på 40:32;68 og vandt klart sølv i K45 med næsten 15 sek til nr. 3. Tiden rakte også til KR i K45. Tillykke til Dorthe.
Paul Andersen kæmpede i herrernes C-heat en hård kamp imod vinden og kom i mål på 39:39,72 - klart under 40 min ;-) Det rakte til en samlet 8. plads i et meget stærkt M50 felt. 
Mvh Benedicte Kastrup
 
  13/3 NM i Stockholm
Michael Pilegaard Hansen har skrevet denne beretning på Bagsværd Atletik Club's facebook gruppe, som jeg syns også fortjener at komme her på hjemmesiden:

En lille beretning fra NM i Stockholm, hvor jeg her i weekenden var eneste BAC deltager i en forholdsvis beskeden dansk delegation. Jeg løb 800m fredag og 1500m søndag - og turnerede Gamla Stan mv. med Lisa om lørdagen.

På 800m løb jeg mod to svenskere, der begge var med på det svenske 4x800m hold der i sommer satte M50 verdensrekord med en snittid på 2:06. Netop de to tog også guld og sølv. Jeg blev fanget bag en finne, som jeg først fik overhalet kort før 400m og da var de to andre langt væk (jeg skulle have taget ham 100m før). Tor fra Norge overhalede mig til gengæld med godt 200m til målet, men jeg vidste jeg kunne slå ham i spurten så det var bare om at bide sig fast i haserne på ham og sikre bronzen ved at overhale igen på de sidste 50 meter.

På 1500m var kun en af de to stærke svenskere med. Den anden løb og vandt 400m på 56.46(!), hvilket den første kunne og burde have gjort, hvis ikke snøblen havde trukket sig og sparet sig til 1500m 2 timer senere. Jeg vidste jeg ikke kunne tage ham i spurten, så jeg lagde et hårdt tempo og fik lov til at trække med normanden og svenskeren lige i hælene. Med 350 meter til mål gik svenskeren forbi (han havde for mange kræfter tilbage så jeg burde helt klart have presset hårdere på) og jeg optog forfølgelsen hvorimod normanden måtte give slip. Svenskeren holdt presset og lettede taktisk klogt kun lidt på speederen i sidste sving (hvor jeg burde have forsøgt at overhale) og på den sidste langside måtte jeg se mig besejret med 26/100 sekund.

Så 3 værdifulde erfaringer i parenteserne herover... Tiderne er jo underordnede til et mesterskab, og mens 2:13.47 og 4:32.85 er godkendt, kan det helt også sikkert gøres bedre.

Tillykke med bronzen på 800m og sølv på 1.500m Michael, og tak for en go fortælling fra NM.    

Mvh Rasmus Wortziger
 
  3/10 BAC julefrokost, lørdag den 26. november
Den store BAC julefrokost for alle voksnemedlemme  i klubben (18+) er i år lørdag den 26. november, så set et stort X  i kalender nu. Der gå røgter om der igen i år er levene musik ♪ ♫ ☻   Det skal nok blive god, mere info kommer snart :-) 


Mvh Rasmus Wortziger
 
  23/3 Ny start kommando ved løb

På vegne af Teknisk Komité er her meddelelse om, at der pr. 1. april 2016 skal anvendes ny kommando ved starter til danske atletikstævner.

Formanden for Teknisk Komite, Martin Roald-Arbøl:

DAF's Tekniske Komité har besluttet, at de nationale regler vedr. startkommandoen ændres, således at kommandoen "FÆRDIGE" ændres til "SET" (som i den internationale/engelske kommando). I de danske konkurrenceregler drejer det sig om § 162, hvor ændringen foretages alle de steder, hvor kommandoen forekommer. Ændringen træder officielt i kraft pr. 1. april 2016. DAF sørger for at formidle ændringen direkte til alle registrerede, uddannede startere - men vi beder klubberne være behjælpelige med videreformidling til egne startere, der eventuelt ikke har gennemført starteruddannelsen.
Begrundelsen for ændringen er, at enstavelseskommandoen SET er kort og klar, i modsætning til trestavelseskommandoen FÆRDIGE. Løberne vil fremover således heller ikke opleve en væsentlig anderledes kommando, hvis de deltager i internationale stævner. Dog opretholdes den danske kommando PÅ PLADSERNE ved nationale stævner.
 
  17/3 2 gange GULD ved inde-DM for Masters
Ved weekendens DM-inde i Hvidovre, deltog Kasper Skov-Mikkelsen, m 50-54, i kuglestød, det gjorde Kasper så godt, at han tog GULD, med et stød på 12,47 m.
Preben Mangart, m 75-79, tog GULD i højde med 1,12 m, herudover blev det til sølv på 50 m. som Preben løb på 9,39 sek. 
Hvis det er KR, skal I selv skrive til Erik Kold. 
Tillykke begge to. 

Mvh Marianne Søderberg
 
  24/2 Generalforsamling og betaling af kontingent
Husk generalforsamling tirsdag d. 15. marts 2016, se opslag i klublokalet.

Der er medlemmer som endnu ikke har betalt kontingent, så hvis du vil deltage i og have stemmeret forudsætter det medlemskab og betaling af kontingent.

Betaling foregår under menuen Medlem og Betaling af kontingent, her ligger også vejledning til betaling. Vær opmærksom på at det kodeord der skal anvendes ikke er det samme, som det der anvendes til hjemmesiden.

Kassereren 

Mvh Lis Knudsen
 
  
  13/10 Indendørs vintertræning for glade motionister
Vi starter vintersæsonen igen mandag d. 19. oktober kl. 18 i hallen bagved Bagsværd Skole. Vi varmer grundigt op, kommer alle muskelgrupper igennem og får pulsen op. Derefter laver vi god gammeldags cirkeltræning, hvor vi kommer igennem 10 forskellige øvelser med høj intensitet. Princippet er 30 sekunders arbejde og 30 sekunder til at skifte øvelse, og rundt i cirklen 2 gange, hvor vi knokler så sveden sprænger. Der sluttes af med udstrækning/afspænding, og når kl. er 19.30, slutter vi og går hjem med god samvittighed. Stemningen på holdet er hyggelig og alle hjælper alle.
Gymnastikken styres af Susan Ravn, og har du spørgsmål vedrørende træningen kan du henvende dig til Susan via mail: susanravn@live.dk

Mvh Martin Bo Andersen
 
  20/8 Har du husket at betale kontingent?
Jeg kan se at der er en del som endnu ikke har fået betalt kontingent.
Husk at deltagelse til stævner kun er for betalende medlemmer.

Mvh Lis Knudsen
 
  16/8 Veteranerne ved VM i Lyon
Mens vi venter på Bube og VM i Beijing, har 4 af BAC's veteraner deltaget i VM for veteraner i Lyon. 
Stævnet startede i hedebølge på op til 40 grader, hvilket så ud til, at passe vores første mand godt. 
Henrik Berg,M 50, satte PR i sit indledende 100 meter løb i tiden 13,35 i let modvind. I det skrappe selskab rakte tiden til en plads som nr. 63. 
Senere løb Henrik 200 meter, også i ny PR, 27,73 her blev det til en 62. plads. 
Søndag blev det Kasper Skov-Mikkelsens, M 50, tur. Kasper forbedrede sin egen KR i kuglestød til fine 13,06 M. og en finaleplads. I finalen blev det til en 7. plads og 12,76 m. Kasper havde en målsætning i år, der hed over 13 m, det var et fint tidspunkt, at få målsætningen opfyldt. 
Hedebølgen tog af og nu blev det Torbens, M 70, tur til spydkast. 
Torben kunne nøjes med  et  kast på 40 M, så var han klar til finalen dagen efter. Det var 2. bedste kast i indledende runde. 
Så blev det finaledag. Her kastede Torben stort set alle kast over 38 M, det bedste 38,83 m rakte til en 4. plads. Vinder blev en russer med 42,22 M, bronze gik til en tysker med 39,43 m. 
Det var noget skuffende for Torben, der følte sig drænet for kræfter på dagen. 
Så blev det min tur, til at løbe 200 M K70, jeg var spændt på, hvad benene kunne holde til, så jeg valgte at lægge forsigtigt ud på min 4. bane, det gik vældig fint og på opløbet, kunne jeg give den lidt ekstra gas. Jeg blev nr 2 i heatet i tiden 34,56 som er ny Dansk Rekord med mere end 5 sekunder. Tiden var 5. bedste resultat til finalen. 
Desværre som frygtet, måtte jeg opgive opvarmningen dagen efter med lårmuskelproblemer som jeg har lidt af hele foråret. 

VM foregik på 4 forskellige stadions, forbundet af en meget velfungerende METRO. 
De deltagende danskere var gode til, at samle sig i grupper og heppe på hinanden. 
Om aftenen gik vi ud og spiste sammen. I det skønne klima, kunne vi sidde ude, hver aften og der var fint udbud af Restauranter, lige om hjørnet hvor vi boede. 

Næste VM bliver i Malaga 8. - 20./ 9 - 2018.
Det kunne være rart om flere veteraner fra BAC deltog. 

Mvh Marianne Søderberg
 
  30/6 NU SKAL DU HAVE KLUBTØJ :-) Prøv din størrelse i dag!

I samarbejde med Trimtex har vi udvalgt et bredt sortiment af funktionelt træningstøj i høj kvalitet - Designet til medlemmer i Bagsværd Atletik Club så vi kan gøre os endnu tydligere i landskabet. Du har nu mulighed for at købe et bredt udvalg af produkter tilpasset til Atletik, Cykling, og Triatlon til fordelagtige priser.
I dag fra kl 16 - 19 er Mikkel fra Trimtex og Anne F i klubben med HELE sortiment så I kan se/føle/prøve jer frem. Vi har bestillingslister & PC'ere med. Husk dankort hvis du vil bestille i klubben i dag. Ellers tager du din bestillingsliste med hjem, se nedenfor. 

Webshoppen er åben i perioden til 5 juli. Levering vil ske samlet til klubben i uge 35. Derefter åbner webhop igen og der går 5-6 uger til næste levering. Bemærk at beløb først trækkes fra jeres dankort ved levering!!!

DET ER MÆNGDEN DER GØR DET BILLIGT! Det er nu og I uge 36 at I skal bestille jeres BAC uniformer :-) så kan vi få de billigste priser. DET er ikke som en almindelig webshop. Vi skal lave kollektive bestillinger for tøjet er BAC designet og laves kun på ordre. BAC har "løbet" i 2 år! for at kunne tilbyde jer klubtøj til en fornuftig pris og bestillingsmodel. Trimtex vil på sigt kunne tilbyde smidigere leverancer, DKK priser (nu er de i EUR) og mindre fragt/pakkegebyr.

Vælger I at gå sammen om en ordre/bestilling, tillægges således kun et fragtgebyr a EUR 5,- Det er værd at gå sammen i bestillingsprocessen! aftal indbyrdes og gerne på facebook :-).

Kom i dag og få hjælp. På torsdag er jeg også i klubben for at hjælpe jer! Ellers ringer I på min mobil som står på bestillingsarket.

Information vedr. bestilling:
https://www.teamorder.biz/ Derefter klikker I på Login og bruge denne teamcode: Bagsværd15
Sådan gør man:
Først vælges de produkter man ønsker. fint billede viser design.
Vælg Basket for at se hvad du har handlet.
Vælg Checkout hvis du er tilfreds med indholdet.
Vælg Register new customer, det er vigtigt at alle felter udfyldes med privatadresse.
Betal med kort.

Priser er angivet i EUR inkl. moms.
Der betales med eget betalingskort. Beløbet reserveres med det samme, men trækkes først ved levering i uge 35.
Hver bestilling/ordre tillægges et pakkegebyr på EUR 5,-.
OBS: Af ordren vil fremgå fragtgebyr på EUR 20,- som reduceres til EUR 5,- når beløbet trækkes på kortet. Det har desværre ikke været muligt at få denne rabat opdateret på webshoppen.

Vælger I at gå sammen om en ordre/bestilling, tillægges således kun et fragtgebyr a EUR 5,-.

Produktinformation
Trimtex størrelser er ”normale/skandinaviske”.
Størrelsestabellen kan ses her. http://trimtexsport.com/measurements-table/
Der kan ikke afviges fra de viste designs og modeller. Som følge af, at tøjet er BAC. designet, er der ikke fortrydelsesret efter modtagelse. MEN vi kan jo sælge til hinanden :-)

På vegne af tøjudvalget: Mette M, Anneline, Benedicte, Carsten R  som har gjort et stort arbejde og taget svære beslutninger, for at I kan få det bedste tilbud...og fra bestyrelsen, håber vi at I vil tage rigtig godt i mod dette tilbud.

 
  29/6 Ny klubrekord af Kasper Skov-Mikkelsen i kuglestød
Kasterne deltog også i ØST-danske mesterskaber for veteraner.
I gruppen M 50-54, er der, for kasternes vedkommende kamp om placeringerne. Fremhæves skal Kasper, der i sit 6. forsøg i kuglestød forbedrede den tidligere klubrekord med 2 cm. til 12,70 m. det rakte til en sølvmedalje.
Steen F. tog 3 sølvmedaljer, på dagen. Tættest på guldet var Steen i vægtkast, hvor han i sidste runde, kastede 15,92 m, sølle 6 cm. fra 1. pladsen. Diskos 36,26 m og hammer 46,90 m, som jo også gav sølv.
Henrik deltog også, i M 50-54, på 100 m, her vandt Henrik GULD i tiden 13,89 sek.
Torben M 70-74 var også med, han gjorde sin pligt i spydkast, hvor det blev til 38,71 m og GULD. 
Tillykke til alle.

Mvh Marianne Søderberg
 
  17/6 Veteranerne finaleklar. Ny dansk rekord af Torben i spydkast.
Veteranholdet sikrede sig, med en god holdindsats, en finaleplads i den landsdækkende VETERANTURNERING, hvor de 6 bedste østhold møder de 6 bedste vesthold. 
Der var mange fine individuelle resultater under vejs. 
Aftenens bedste resultat stod Torben for, da han forbedrede sin få uger gamle danske rekord, i spydkast, til 39,76 m. det blev aftenens vinderkast og Torben blev holdets topscorer med 902 point. 
Lasse, var atter på pletten, med aftenens længste kast på 45,34 m
På 100 m tangerede Henrik sin PR. I tiden 13,68, det tegner godt, med henblik på VM i Lyon. 
Rene, er nu tilbage på holdet og det i fin stil, i aftenens 3 springdiscipliner. 
I stangspring, blev det til en 3. plads, hvor Rene stoppede på 2,80 m og 591 point. Herefter, direkte til højde, hvor det blev til aftenens bedste spring på 1,50 m, igen en 3. plads og 621 point. Til slut længde 4,39 m. 
Der var også comeback på holdet til Michael Pilegaard, denne gang i længde, hvor Michael præsterede aftenens længste spring 4,68 m. og 631 point. 
Steen F. Kom direkte fra Le Mans, hvor det hele vist snurrer rundt, Steen fortsatte med, at snurre rigtig fint i hammerkast, hvor det blev til en 2. plads 44,80 m. og 810 point. Herefter diskos 33,49 m og endelig kugle, hvor Steen i sidste og eneste markerede forsøg fik 12,19 m og 809 point, det viste sig, at være vinderstødet. 
Kasper, vores anden klassekuglestøder, fik aftenens bedste notering, 12,58 m i første runde, det gav 808 point, de 2 herrer blev igen nr. 1 og 2 i konkurrencen. 
Frank B. Jørgensen, er vel nu fast mand på holdet.
 I hammerkast og diskos, blev det til forbedringer, i forhold til 1. runde. Hammer 27,82 m. og diskos 33,97 m. der gav 650 point og en 3. plads.
Den, i år, dobbelte danske rekordholder på 1500 m og 3000 m. 
Rolf Køngerskov, løb en fin 5000 meter på 18.50,06 og 834 point, holdets næsthøjeste scorer og en 3. plads. Ydermere en forbedring af Poul Clemmensens tidligere klubrekord, med omkring 25 sekunder. 
Her forbedrede Finn Adser sig med ca. 18 sek. til 17.17,98. 
Jakob Skjoldan, nåede frem til 400 m. hvor han også fik en fin forbedring. Det blev til en 2. plads i 65,90 og 739 point. Jakob tager nu retur til Andorra, hvor han har lovet, at passe sin træning, så han er klar til finalen. ( sagde du 63 sek. Jakob). 
Næstsidste øvelse inden stafetten er 1500 meter. Her kæmpede Jakob Bruun, alene for BAC, Jakob løb sig fuldstændig ud, hjulpet godt på vej, af heppende holdkammerater, blev det til aftenens næstbedste tid 4.48,42 min 537 point og forbedring af PR, fra første runde, med næsten 2 sek. 
4 brugte løbere, Henrik, Bruun, Skjoldan og Lasse, løb en forrygende 1000 M stafet, i aftenens bedste tid og pointmæssigt en delt 2. plads. 
Tillykke med alle jeres DR og KR samt PR. 
Min tidligere træners yndlingsudtryk var altid, den eneste undskyldning for ikke at vinde er, at sætte ny PR. 
Hillerød, skal have tak, fordi de stillede op som arrangør af begge VT- matcher, godt hjulpet af dommermedhjælpere fra de deltagende klubber. 
Tak til Birgit Kristiansen som delte denne vigtige tjans med Marianne. 
FINALE I VEJLE LØRDAG DEN 12. September kl. 11.00

Mvh Marianne Søderberg
 
  16/6 Yoga - international yogadag
Søndag eftermiddag vil der være mulighed for at prøve yoga ganske gratis kl. 15:00 på stadion.
Nu havde de set os varme op i forbindelse med "I gang med løb" ved vendepladsen og vil som led i den internationale yogadag 21. juni, tilbyde instruktion i yoga.
Tag selv underlag og evt. drikkedunk med. Alle er velkommen.
Tilmelding ikke nødvendig

Mvh Lis Knudsen
 
  2/3 3 BAC-deltagere ved inde-DM for veteraner
Ved Veteran- DM inde, var BAC repræsenteret med 3 deltagere. 

Henrik Berg M50, vandt sølv på 50 meter i tiden 7,37 sek. 
Resultatet er KR, da øvelsen er vacant. 

Kasper Skov-Mikkelsen M50, var kommet i stærkt selskab i kuglestød, idet Kaspers træner fra Hvidovre tog guld. 
 I denne omgang blev det til bronze til Kasper, der stødte 12,20 meter i første runde, Kasper lå til sølv indtil sidste runde, hvor Holtes Claus Jacob Jensen, fik presset sig forbi. 

Preben Mangart M75, havde optimistisk nok tilmeldt sig i 5 øvelser. 
På dagen nøjedes Preben dog med højdespring, hvor det blev til guld med 1,06 meter. 
Her er resultatet også KR, da øvelsen er vacant. 

Tillykke alle 3

Mvh Marianne Søderberg
 
  27/2 Kasper Skov-Mikkelsen sætter ny klubrekord i kuglestød.
Ved indendørsstævne i Hvidovre den 21. Februar 2015, fik Kasper Skov-Mikkelsen, belønning for den store træningsindsats han har ydet i løbet af vinteren, han satte ny klubrekord med et stød på 12,37 meter med 6 kg. kuglen i M50. 
De 12,37 meter er bedre end udendørsrekorden. 
Kasper træner i Hvidovre indendørshal flere gange om ugen, hvor han har fået finpudset rotationsteknikken. 
Det bliver spændende, at se om Kasper kan forbedre sig ved weekendens inde DM, der også foregår i Hvidovre. 

Mvh Marianne Søderberg
 
  15/2 Kontingent for 1. halvår 2015

Har du husket at betale kontingent? Jeg mangler stadig betaling for 88 medlemmer. For ungdom under 10 år, motionister og tri-udøver koster det 450 kr. For ungdom mellem 10 – 23 år og voksne som er stævneaktive koster det 525 kr. Betaling sker via vores hjemmeside under medlem – betaling af kontingent.

Husk at generalforsamlingen kun er for betalende medlemmer.

 Kassereren 


Mvh Lis Knudsen
 
  Dokument: VT Finale 2012  
  Dokument: BAC-kuleudtalelse til VT-finalen 2012  
  Dokument: DM 10.000m resultatliste for heatene, 2011  
  Dokument: Veteranholdkamp 2011  
  Dokument: Veteranholdet, maj 2011  
  Dokument: Tidsskema til Øst-mesterskaber for veteraner 2009  
  Dokument: Invitation til veteran-DM-øst 2009  
  Dokument: DM-Veteran, øst, 2006, tidsskema/deltagere  
  Dokument: Veteranholdsfinaler, 2004, deltagere og dommere  
  Dokument: Veteranholdsfinaler, 2004, indbydelse  
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
25/1117/11Cross nationals - 3. runde - Køb...
25/1120/112. Runde af de unges vinterturnering
25/1117/111600m udtagelsesløb til EM Cross...
28/1117/11Julefrokost for alle BAC's 18+ me...
5/1230/11BAC 1 årsafslutning
14/12Bestyrelsesmøde
19/1215/12Gløgg og æbleskiver for motioni...
Nyheder 
12/11 NM Bronze til Anton Østdal
2/11 Så kommer der snart lys
31/10 2 BAC'ere udtaget til Landsholdet
29/10 2 AWARD's til BAC'ere
24/10 Bestilling af klubtøj og prøver på...
Medlemmerne