FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Børn og Unge
 
 
   
  Her hænger det mest aktuelle . . .
Alt, der har med børn og unge at gøre. Det samme indlæg kan godt have andre tags og vises i andre grupper samtidig.
 
  25/11 2. Runde af de unges vinterturnering 
  25/11 2. Runde af de unges vinterturnering

VINTERTURNERINGEN UNGDOM ØST 2017 – 2018


Vinterturneringen afvikles som 4 individuelle runder.


Der løbes lørdag d. 25. november følgende distancer efter følgende tidskema:


Piger og drenge indtil 9 år løber ca. 2 km kl. 11.00 hedder 8-9 I tilmeldings modul, men de må gerne være yngre


Piger og drenge 10/11 år løber ca. 2 km kl. 11.00


Piger og drenge 12/13 år løber ca. 3 km kl. 11.30


Piger og drenge 14/15, 16-17 og 18-19 år løber ca. 4,5km, pigerne kl. 12.00 0g drengene kl. 12.35*


Runderne i Roskilde og København afholdes samtidigt med Cross Nationals. Løberne i 14-15 års og i 16-19 års gruppen vil eventuelt løbe samtidigt med U20 gruppen i cross nationals (evt. i separate pige og drenge heats). I dette tilfælde vil løbets længde blive tilpasset længden af U20 løbet i cross-nationals.


2. runde: Lørdag den 25. november i København, KIF, speciel tidsplan


3. runde: Lørdag den 6. januar i Helsingør, Helsingør IF efter den sædvanlige tidsplan


4. runde: Lørdag den 17. marts i Hillerød, FIF Hillerød efter den sædvanlige tidsplan


Afslutning med præmieoverrækkelse d. 17 marts.


Tilmelding til hvert løb, så klubben og kammeraterne ved, om vi har hold og hvor mange vi bliver.


Det er den alder deltageren fylder i 2018, som er gældende for aldersgruppeinddelingen


Denne tilmelding er til 25 november med første start kl. 11.00 Frist for tilmelding 20 november.

Numre fra første løb genbruges, men da vi skal vide hvor mange der kommer, skal der tilmeldes ved hver af de fire runder.


FB gruppe: Vinterturneringen Ungdom Øst 2017 – 2018


Start- og resultatlister: http://LifeOnMars.dk/vt2018

 
  2/11 Referat mandagsholds forældre møde

Så er er referat fra mandagens forældre møde, hvor der også var lidt spisning for børn og forældre. Spisning for børnene er finansieret af børnenes lodseddel salg. Forældre og søskende betaler selv.

Referat ligger her


Mvh Anne Line Mørck
 
  31/10 De yngste til vinterturneringen

Ved lørdagens vinterturnering i cross havde vi udover de, der var gamle nok til at deltage i cros schallenge også en stor flok børn med. Normalt løber børnene ikke vinterturnering i så hårdt et terræn, så det kom som en overraskelse for os alle. Løbene skulle lægges sammen så børnene kunne få fordel af det mere professionelle set-up der er til ”Cross Nationals”, og ”Cross Nationals” ville få glæde af den mængde deltagere og tilskuere som vores vinterturnering traditionelt har. Det er vigtig at pointere her, at vinterturneringen nok skal bevare sine værdier og komme til at tænke på børnene og de unges tarv igen.

Børnene tog dog mudderet med et smil (de fleste af dem) og flere kunne prale af, hvor mange gange de havde været nede og ligge.

Der er taget rigtig mange fine billeder og vi kan kun opfordre til at I kigger på Facebooks grupper for øst vinterturnering og cross nationals.

I pigegruppen op til 9 år, havde vi 5 piger til start i gruppen på 14. Pigerne ligger lige nu nr. 1 som hold, og det er vores Emma Hjortshøj Møller som lige nu fører turneringen i aldersgruppen.

I drengegruppen op til 9 år havde vi tre raske gutter til start i 12 personers gruppen, og de ligger lige nu nr. 2 som hold.

I pigegruppen 10-11 år havde vi tre piger med i den 20 personers store gruppe. De ligger lige nu nr. 5 som hold.

I drengegruppen 10-11 år havde vi fem gutter med i den 38 personers store gruppe. De ligger lige nu nr. 7 som hold.

I pigegruppen 12-13 år havde vi 4 piger med der alle er blevet eller bliver 11 i år, mens der er en hel del i gruppen, der allerede er 12. I gruppen på 38 blev de 4 nr. 6

Hos drengene i samme aldersgruppe havde vi en enkelt 11 års dreng med. Der var således ikke et hold, men Thomas løb superflot løbet igennem. Mon ikke, der kommer flere drenge ved næste løb?

 

I klubkonkurrencen ligger Bagsværd lige nu nr. 3. Dette kan dog nå at ændre sig når de sidste resultater for D15 og D19 kommer ind.



Mvh Anne Line Mørck
 
  Dokument: Mandags_foraeldremoede_30102017  
  23/6 Rapport fra Øst DM for ungdom

De unge gjorde det godt ved øst danske mesterskaber sidste weekend på spartas blå baner.

I P10 deltog Celine Frisch Erichsen og Ingrid Vølund samt Freja Knudsen. De tre piger deltog i flere discipliner og satte PR i det hele. SÅ flot! Det blev til guld til Celine i 60hæk samt bronze i 400m og Kuglestød. Freja tog guldet i 60m og 400m, men måtte så melde afbud til længde og bold grundet ondt i hælene (øv). Freja fik trykket sin PR på 60m godt og grundigt under de 9 sek (8.76) hvilket er ny KR i P11

I D10 deltog Thor Knudsen, og her blev det også til solid PR i 60m hvor tiden kom ned på 8.93, hvilket gav guld og også er KR i aldersgruppen. I Kugle tangerede Thor sin PR på 7.13 og fik sølv, de 4.25 i længde gav guld, mens 400 blev til en fjerdeplads.

I P11 Startede stævnet med drama i hækkeløb, hvor Sophia Bosack desværre kom skævt ind på sidste hæk og faldt og rutsjede det meste af vejen mod målstregen uden at komme over. Luna Hanberg som kom ind på tredje pladsen i den fine tid 12.80 og fik Bronze, videregav sin medalje til den sårede kriger og viste i høj grad team-spirit og storsind. Det var en fin trøst til Sophia, da hun havde ligget i top tre, da hun faldt.

Ida Caroline Mørck kom med i finalen i bold og kugle og leverede stabile resultater. Luna Hanberg tog sin pligtsejr i kugle med et stød på 8.73 og fik som nævnt bronze i 60h med PR tiden 12,80. Luna havde ugen forinden sikret sig en flot KR i Kugle med et stød på 9.51 ved Copenhagen Open i Hvidovre.

Laura Halberg Nome satte pr på 60 og 400m

Mille Zentner Svenson satte PR på 1000 og i længde i tiden 3.55.23 og længden 3.58

Sophia løb flot PR på sin 60m og senere på 2. dagen, løb Sophia, Ida, Mille og Laura 4x60 m i sædvanlig sikker stil og tog en sølvmedalje hjem i tiden 38.64.

I D13 måtte Aksel F Møller desværre melde fra pga knæ problemer. Julius Klein kastede i 4 kaste discipliner og leverede fine resultater. Det blev til sølv i hammerkast med et kast på 22,31

Philip Grundt Hansen satte en flot PR i 1000m i tiden 3.07.64 og tog en 5. plads.

Sofus Olivarius Vølund satte PR i 200m og længde og tog guldet hjem på 80m hæk

I P15 havde vi en flok piger med en mission! Annemarie Østergaard, Amalie Thrane, Iben Winther Astrid Lykke, Lia Palmberg, Ingrid Bach Jensen Bang satte næsten alle PR eller kom meget tæt på!

Annemarie satte PR i diskos med tre meter og er nu forbi de 33m kastet på 33.34 indbragte en bronze medalje. I hammer blev det til 31.11 og en fjerdeplads. Begge resultater er KR i P15 (resultatet er så yderligere forbedret i onsdags, hvor AM kastede hammeren ud på 32.24 ved et kastestævne på østerbro).

Amalie Thrane satte PR i 100, 200 og længde.

Astrid Lykke satte PR i Hammerkast, mens Iben Winther satte PR i 100m

Ingrid lavede stabilt stangspring men det blev ikke til PR denne weekend, nu har der også været en stribe af PR, der skal konsolidere sig.

Lia Palmberg Nordhald satte stor PR i højde og er nu ovre 156cm. Super flot. Det gav en sølvmedalje, og Lia der har et år mere i aldersgruppen, ser nu ud til at kunne tangere eller slå den klub rekord der er noteret på 159 cm, inden hun forlader aldersgruppen. I længde sprang Lia op til sit bedste.

I D15 havde Benjamin Klein lidt af en super dag. 158cm blev det til i højde og ny PR og KR samt en sølvmedalje. I hammer blev det til ny PR og KR med et kast på 35.14, og i Diskos blev det til 33.62 og spyd 38.15 som absolut også er godkendte resultater.

Joel Ibler Lillesøe satte stor PR på 800 og 1500m, og Stinus Dolmer Nielsen fik ligeledes fine tider i hus med PR på 200m, 300m og forhindring samt stabilt resultat på 800m. De 2000 Forhindring gav en flot guld.

Også I P17 tog de godt for sig af metallerne.

Cecilie Møller-Jensen løb 400m i ny pr i tiden 1.00.13 og fik sølv, på 800m blev det til guld for tiden 2.19.14 som er tæt på PR.

Ellen Friborg sprang trespring og længde. Det blev til 11.26 i trespring og 5.45 i længde. Begge gav sølv

Josefine Bach Jensen Bang sprang 148 i højde.

Rikke Neubert kastede Hammer og Diskos, og det gik rigtig fint. Det blev til 25,42 i diskos og 36,24 i hammer samt KR og en Bronze medalje.

Rose Due er ved at være rigtig godt tilbage i form og løb sig i finalen på 100m hvor det blev til sølv i tiden 13.02 og på 200m blev tiden fine 26.79, kun 1/100 fra KR.

Tine Østergaard løb op til sit bedste på 400m og på 800m blev det til en rigtig god PR på 4 sekunder så Tines tid nu lyder på 2.21.40. Det gav en fin Bronze.

I D17 vandt Anton Østdal Guld på 5000m i tiden 16.15.18. Der var desværre for meget vind til en PR-tid.

I P19 løb Mia Mørck et enkelt løb på 400m. Det blev til hendes 2. bedste tid på distancen, 57.35, en guld medalje og KR i P19

I D19 runder vi af med Andreas Rudfeld som desværre kom til at trække lidt for hurtigt ind på 800 meteren og blev disket.

 

Alt i alt et super flot Øst DM for de unge hvor BAC tog godt for sig af metallerne, der blev sat gode PR og de fleste havde en god oplevelse på banerne på Østerbro.

Næste stævne weekend er for vores Masters til DM i Greve, og så er vi på egen bane til baneturneringen på tirsdag hvor en del unge som ældre fra klubben er med, og herefter er der verdens ungdoms spelen i Sverige, hvor vi har en flok unge med som vanligt. I løbet af sommeren er der de store internationale mesterskaber for u18, U20 og U23, VM for seniorer og EM for masters, så der bliver nok at følge med i. Et par runder af baneturneringen bliver der også udbudt, og så skydes bane atletikken i gang igen 19-20. august med DM mangekamp og Spartas Copenhagen Games. Tilmelding her til kommer på hjemmesiden snarest. DMU bliver i år i Hvidovre 26-27. august, og her vil det være for kvalificerede fra årgang 2003 og op til og med 1995 med tilmeldingsfrist 13 august.


 
 D 15 hold sølv 
  22/4 Sølv og guld til BAC ved øst-DM i landevejsløb for ungdom

Lørdag d. 22 april 2017 var dagen, hvor Ballerup AK var værter for øst danske mesterskaber i landevejsløb for ungdom. Det var ret koldt, meget blæsende men i det mindste tørt.

10-11 års skulle løbe 3 km. Her var 4 friske piger og en gut til start. Mille Zentner Svenson, Ida Caroline Mørck, Anna Johansson og Sophia Bosack Bøttcher. Mille blev nr. 9 i tiden 14,32, Ida Blev nr. 11 i 14.37, Anna blev 13 i 14,50 og Sophia 14 i 15,20.

Thomas blev nr. 6 i tiden 13,22

Alle på 12 år og derover løb 5 km.

I drenge 13 løb Philip Max Grundt Hansen et rigtig flot løb i tiden 18.25 hvilket indbragte en sølvmedalje. Aksel Frimodt Møller løb i samme aldersgruppe i tiden 20.00 og fik en fin 7. plads. Der var desværre ikke en trediemand til de to i gruppen, så der blev ikke stillet hold.

I drenge 15 løb Stinus Dolmer Nielsen, Joel Ibler Lillesø og Laurits Pantman. De blev nr. 6 (18.33), 8 (18.37) og 9 (20,30) og fik samlet hold-sølv.

I Drenge 17 vandt Anton Østdal meget overbevisende i tiden 16.21, 19 sekunder foran nr. 2. Anton selv havde dog håbet på en hurtigere tid, da splittet på10km landevejen som han vandt ved DM var på 16.11, men da blæste det altså heller ikke som i dag!

Alt i alt en super flot formiddag for BAC.

Til lykke til alle!


Mvh Anne Line Mørck
 
  Dokument: UP nåle ungdom 2016  
  Dokument: Pokaler i ungdomsafdelingen 2016  
  Dokument: Atletikmærker_2016_ungdom  
  4/12 Vinterturneringen, ungdom. Flot start!

Lørdag d. 3. december blev første runde af vinterturneringen for ungdom afviklet, og det gik rigtig fint for de mange fremmødte BAC’ere. Helsingør atletik, der stod for runden, havde sikret en rigtig cross oplevelse i bakker og blødt underlag, og vejrguderne sørgede for klart, men koldt vejr, så det var en hård og kold omgang.

Der var rigtig mange flotte individuelle og hold præstationer.

I op til 9-års grupperne var der hold hos pigerne (4 piger løb med), mens drengene lige manglede 1 i at have hold (der var 2, der løb denne runde), men det kan nås endnu. Der skal løbes hold i tre af de fire runder for at det tæller, så et par mere med de næste gange, så er der måske en medalje i hus. Lige nu er der kun to hold blandt de 13 drenge. Pigernes hold ligger lige nu på 2. pladsen. Der var 11 piger i gruppen, og BACs fire piger kom alle ind i top 10.

I 10-11 års pige gruppen ligger pigernes hold lige nu på tredje pladsen. Der var 33 piger i denne gruppe og 6 hold. BAC havde 5 piger med. Hurtigste var Mille Svenson, der kom ind som nr. 10.

I Drenge 10-11 år havde BAC ingen med i denne runde, men mon ikke Jeppe, Troels og Thomas m.fl. får lyst at løbe med i de næste runder?

I pige 12-13 var der tre friske pige, der stillede op og indtog tredje pladsen som hold blandt de 41 løbende og 8 hold, det lover godt fra start. Her var Frida Schou Kristensen hurtigst i mål af de tre på holdet på en 13 plads. Drengene i aldersgruppen var kun to, så her manglede en trediemand til holdet blandt årgang 2004-5. Philip Mux Grundt Hansen kom ind på en placering som en solid nr. 3 i det 44 mand store felt.

I pige 14-15 år havde vi en enkelt gennemførende pige, Iris Tonboe, der netop er kommet tilbage til klubben efter et par år i det Finske. Der kommer måske flere til de næste runder.

I drenge 14-15 år løb Laurits Pantman med uden hold, men også her er varslet flere deltagere de næste runder.

Pigernes 16-17 års havde også en enkelt løber med: Tine Østergaard, som løb i mål på en fornem 5. plads. Årgang 2000-2001 har ikke så mange løbere i klubben blandt pigerne lige nu, men det kommer måske.

I drenge 16-17 år var der til gengæld et hold. Anton Østdal, Mads Frederik Jul Eilersen, og Martin Aggernæs Øelund. Anton kom ind som suveræn vinder i super stærk stil, og både Mads Frederik og Martin klarede sig også flot igennem de fire runder i det hårde terræn. Det placerede holdet på en samlet foreløbig andenplads.

Sidst men ikke mindst havde vi Andreas Rudfeld med som debutant i drenge 18-19 år. Vi håber også han får selskab i vinterens løb, men som i pige 17, er drenge og pige 19 (1999-1998) lidt tyndere besat i løbegrupperne.

Vi ser frem til at følge alle de unge løbere gennem vinterens i alt fire løb i denne turnering.

Husk at der i år skal tilmeldes til hver runde, da konceptet er lavet lidt om. Nummeret genbruges dog fra runde til runde.


Mvh Anne Line Mørck
 
  Dokument: Forældremanual  
  
  21/8 Katarina tager sølvet ved DM mangekamp i pige15

I weekenden var der DM i mangekamp for ungdom og seniorer samtidig med Spartas store Sparta Copenhagen Games. BAC havde en enkelt deltager med: Katarina Hessner Hansen, som i år konkurrerer i P15.

Katarina beskriver selv weekendens konkurrencer:

"Det har været en lang mangekamp med både opture og nedture. Jeg startede dårligt ud på 80m hæk, som ellers er en af favoritdisciplinerne, med et halvt sekund fra mit ønskede resultat. En af mine større konkurrenter er skadet, og jeg måtte derfor løbe ”alene” uden at blive presset. Det blev dog stadig til en anden plads samlet. Efter den dårlige start på hæk, stod menuen på højdespring. Og på trods af næsten ingen træning, blev det til en ny pr på 1.49m, og jeg havde nogle gode forsøg på 1.52m. Jeg vandt højdespringskonkurrencen, og bibeholdte min anden plads. I kugle, som var den næste disciplin, klarede jeg det nogenlunde som forventet, med et stød på lidt under 8m. Sidste disciplin på førstedagen var 200m, som plejer at være en af dem jeg scorer rimelige point på. Desværre havde jeg svært ved at finde det rette spændings-niveau, og med en sløset start, blev det kun til en tid halvandet sekund under pr. Meget skuffende. På anden-dagen, blev der lagt ud med længdespring, hvor jeg igen måtte skuffe mig selv med et spring på næsten 40cm under pr. Heldigvis var vi ingen der præsterede, og jeg lå stadig til sølvet. Den næste og 6. disciplin var spydkast, som ikke plejer at være min stærke side. Men efter endelig at have ”knækket koden”, vandt jeg spydkonkurrencen og forbedrede mig med 3,5m. Sidste og nok også mest frygtede disciplin var 800m. Der var mange sekunder der skulle hentes, hvis jeg skulle nå guldet, og mange der skulle mistes, hvis jeg skulle ryge ned på bronze eller helt ude for skamlen. Jeg fik placeret mig fint, med 4. pladsen bag mig, og et godt overblik over hvor 3. pladsen lå. Fordi jeg skulle holde 2. pladsen, betød det at jeg måtte løbe alene det meste af løbet – det forreste felt var for hurtigt til mig, og det bagerste for langsomt, hvis jeg ville vinde sølvet. Jeg holdt et fint tempo og løb den sikkert hjem. Det var især dejligt med al den BAC opbakning fra sidelinjen. Alt i alt er jeg skuffet over mine resultater, og jeg troede mit bund-niveau var højere. Placeringen er jeg til gengæld rigtig glad for. Den her mangekamp har nok været mere mental hård for mig end fysisk. Jeg havde svært ved at sætte mig op til nogle af disciplinerne, og det ses på resultaterne. Det blev en forbedring af min egen klubrekord, 4177, men dog ikke så stor end forbedring som håbet". 

Stort til lykke til Katarina med sølv og KR. Vi håber at flere unge får lyst at deltage i mangekamp i fremtiden.

 
 Det samlede hold 
  29/5 Østdanske Mesterskaber i kastemangekamp med stor success

Lørdag den 28/5 2016 havde Bagsværd 5 deltagere med til østdanske mesterskaber i kastemangekamp i Maribo. De var fordelt i 5 aldersgrupper D13, P13, D15, D17 og P17. Alle havde prøvet flere af kastene ved forskellige stævner men aldrig alle kast på samme dag, så det var en stor udfordring for dem at holde motivationen ved lige over en hel dag med mange kast. Det gik dog over al forventning og vores kastere klarede opgaven med nogle meget fine resultater.

I D13 havde vi Julius Klein med. Han lavede en serie med Hammer 14,43; Kugle 6,17; Diskos 18,90 og Spyd 21,44 alle ny PR og et samlet resultat på 1223 point, PR og KR og en Bronze.

I D15 havde vi Benjamin Klein med. Han lavede en serie med Hammer 22,84; Kugle 7,58; Diskos 25,68 og Spyd 28,30 alle ny PR og et samlet resultat på 1233 point, PR og KR.

I D17 havde vi Trygve H Engberg med. Han lavede en serie med Hammer 31,75(PR); Kugle 10,78; Diskos 27,60(PR); Spyd 33,68(PR) og vægt 10,18 (PR og KR). Et samlet resultat på 2142 point, PR og KR.

I P13 havde vi Annemarie Østergaard med. Hun lavede en serie med Hammer 22.31 (PR og KR); Kugle 9,27; Diskos 24,90(PR og KR) og Spyd 22,55(PR). Et samlet resultat på 2672 point, PR og KR og en sølv.

I P17 havde vi Rikke Neubert med. Hun lavede en serie med Hammer 29,61; Kugle 8,19(PR og KR); Diskos 25,82(PR); Spyd 26,00 og vægt 7,89(PR og KR). Et samlet resultat på 2047 point, PR og KR og en Bronze.

Det var alt i alt en fantastisk dag i Maribo med hele 23 personlige rekorder og 10 nye klubrekorder.

Alle kasterne gjorde en stor indsats i en kastemangekamp der kræver noget ud over det sædvanlige, så stort tillykke med de fine resultater.

 
  6/5 Pokal turnering for ungdom i Ballerup

En kølig tirsdag aften blev det til trods en solrig dag, da pokal turneringen mellem FIF, Ballerup og Bagsværd blev skudt i gang med holdkamp mellem Bagsværd og Ballerup Tirsdag d, 3. maj 2016. Ballerup går all-in på at genvinde pokalen fra sidste år og mødte med 42 deltagere mod Bagsværds 21 fremmødte. Så rigtig flot at Bagsvær trods alt ikke tabte med mere end 413 pint mod Ballerups 587 point. Ærgerligt at satsningen ikke har fanget godt nok an i Bagsværd til at den prioriteres, nu hvor det var i stedet for en træning….  Selvom det er et gratis stævne, er det et klubben satser penge på, for at det skal være godt og mere afslappende at deltage i, når man gerne vil til stævne, men synes en hel dag er for lang tid. Vi manglede i høj grad de 11-13 års og også en del 9 års som dog ikke naturligt træner om tirsdagen).

Når det så er sagt så klarede de fremmødte sig rigtig flot og tog endda rigtig mange point hjem.

Det var rigtig hyggeligt og afviklet på lige knap 2 timer alt i alt. Nu håber vi på en god revanche match mod FIF på Bagsværd Stadion 31. maj og en flot finale i august.

P9 og D9 fik alle flotte point for deres øvelser og vandt stafetterne. I P11 var 6 friske piger og i D11 3 raske gutter mødt op. De tog alle godt for sig af pointene og satte ind til flere personlige rekorder. Pigerne blev nr. 2 på stafetten, mens drengene ikke kunne stille hold.

I P13 var Astrid Nilsson og Frida Schou Kristensen lidt alene men klarede det flot og levede fuldt ud op til deres bedste. Vi manglede desværre alle springerne og kasterne, der ellers gød det så godt i denne aldersgruppe.

Drengene i aldersgruppen var lidt flere, men stillede kun op i få discipliner. De vandt stafetten, men manglede fremmøde i en del af de øvrige discipliner.

Der blev sat en del fine PR i aftenens løb:

Jeppe Dolmer Nielsen, D11:       Kugle                  8.23

Jeppe Dolmer Nielsen, D11:       400                     72.39

Oliver Mikkelsen D9:                                         3.60

Emil Kundal Hansen D9                                    2.68

Thomas Malis, D11:                                          3. 54

Stinus Dolmer Nielsen D13:       400                     66.15

Celine Frisch Erichsen P9:           400                     84.25

Anna Johanson P9                       400                     99.16

Laura Malis P9:                                                  2.43

Sophia Bøttcher Bosack P11:   400                     91.92

Ida Mørck P11:                            KU                      5.09

Mille Svensson P11:                    KU                      4.53 


Mvh Anne Line Mørck
 
  6/5 Glostrup Games

12 atleter to i lørdags til Glostrup Games for at starte ders udesæson.

I P9 var det Freja Isabel Knudsen, Celine Frisch Erichsen og Mille Kisbye Bodeholt. Denne trio tog medaljer i nærmest alt, de deltog i. Det så flot ud med de mange BAC-striber på præmieskamlen. Specielt, da de blev nr. 1, 2 og 3 i længdespring. Freja satte PR i boldkast til 20.95, Celine satte PR i længde (3.28) og Mille havde sin udendørsdebut og sørgede for at sætte barren højt for sine fremtidige PR.

I D9 deltog rutinerede Thor Knudsen og Oliver Mikkelsen der også tog for sig af metallet. Den mildt sagt kølige formiddag hvor drengene havde flest af deres discipliner, lagde dog en dæmper på PR. De kommer nok næste weekend!

I P11 var endnu en trio til start: Luna Frid Hanberg, Sophia Bøttcher Bosach og Ida Caroline Mørck. De leverede alle tre flotte stabile resultater. Luna tog for sig af metallet, mens Sophia og Ida satte PR på 1000m og Ida også i boldkast. Begge fik en bronze med sig hjem.

I P13 deltog Astrid Holm Petersen og Frida Schou Kristensen. Astrid satte PR i boldkast til 30.53, og både Frida og Astrid, der netop er rykket op i P13 løb en god 1000m.

Tore og Trygve Haugan Engberg deltog i kast. Tore i kugle hvor det blev til fine 8.51 i D15, Trygve i en lille kaste 4-kamp, hvor der kom to gange metal med hjem og rigtig fine resultater (Ku:10.99, SP: 33.71, DI: 26.00 og Hammer 27.62), det lover godt for kaste-mangekampen om 3 uger.



Mvh Anne Line Mørck
 
  Dokument: Stævner-sommer-2016 v2.0  
  23/3 Ny start kommando ved løb

På vegne af Teknisk Komité er her meddelelse om, at der pr. 1. april 2016 skal anvendes ny kommando ved starter til danske atletikstævner.

Formanden for Teknisk Komite, Martin Roald-Arbøl:

DAF's Tekniske Komité har besluttet, at de nationale regler vedr. startkommandoen ændres, således at kommandoen "FÆRDIGE" ændres til "SET" (som i den internationale/engelske kommando). I de danske konkurrenceregler drejer det sig om § 162, hvor ændringen foretages alle de steder, hvor kommandoen forekommer. Ændringen træder officielt i kraft pr. 1. april 2016. DAF sørger for at formidle ændringen direkte til alle registrerede, uddannede startere - men vi beder klubberne være behjælpelige med videreformidling til egne startere, der eventuelt ikke har gennemført starteruddannelsen.
Begrundelsen for ændringen er, at enstavelseskommandoen SET er kort og klar, i modsætning til trestavelseskommandoen FÆRDIGE. Løberne vil fremover således heller ikke opleve en væsentlig anderledes kommando, hvis de deltager i internationale stævner. Dog opretholdes den danske kommando PÅ PLADSERNE ved nationale stævner.
 
  Dokument: Staevner ude saeson 2016 v 1.0  
  24/2 Generalforsamling og betaling af kontingent
Husk generalforsamling tirsdag d. 15. marts 2016, se opslag i klublokalet.

Der er medlemmer som endnu ikke har betalt kontingent, så hvis du vil deltage i og have stemmeret forudsætter det medlemskab og betaling af kontingent.

Betaling foregår under menuen Medlem og Betaling af kontingent, her ligger også vejledning til betaling. Vær opmærksom på at det kodeord der skal anvendes ikke er det samme, som det der anvendes til hjemmesiden.

Kassereren 

Mvh Lis Knudsen
 
 Holdet med pokalen 
  8/2 3.plads pokal til BAC

SÅ lykkedes det igen!

3. pladsen i klubkonkurrencen ved de unges vinterturnering gik til Bagsværd.

 

Søndag blev fjerde og sidste runde af de unges vinterturnering afviklet. Vi kunne med det samme efter 3, runde se, at det ville være P9, der som hold kunne tage medaljer og så to individuelle præstationer fra Anton Østdal og Mia Mørck, men ud over disse var der rigtig mange fine hold- og individuelle præstationer.

 

Vi har haft 42 løbere med i konkurrencen og masser af flotte noteringer i top 10 er det blevet til.

I P9 tog de en hold medalje i bronze og i D15 blev det til Sølv til en godt løbende Anton.

Mia Mørck i P17 skulle passe på benene og løb ikke fjerde runde da vi havde hørt en fugl synge om mulig landsholdsudtagelse, men de to førstepladser og 3. rundes anden plads var nok til at sikre samlet guld.

Sidst med ikke mindst var det lykkedes Bagsværd at samle så mange dejlige point sammen, at tredje plads pokalen igen i år tilfalder Bagsværd Atletik Club!! Flot Kæmpet og stort til lykke!!



Mvh Anne Line Mørck
 
  27/1 Rapport fra Øst inde for ungdom

I den forgangne weekend var der øst mesterskaber for ungdom i Super Arenaen i Ballerup, og BAC var repræsenteret af 23 dygtige børn og unge. Det blev både til finalepladser, medaljer, personlige rekorder og klubrekorder.

I P10 gruppen deltog Sophia Bosack, Mille Zentner Svenson, Louise Sterup Møller, Luna Handberg og Ida Caroline Mørck. Første tre i ilden var Sophia, Louise og Mille på 60m. Det blev til 2 finalepladser (Sophia 10.36 og PR og Mille 10.47) i finalen blev Mille nr 6 og Sophia 7. I Højde tog Luna Guld med et spring på 1.10. I længde deltog Louise, Ida og Sophia og Luna, og her var det Louise, Ida og Luna der satte PR (Louise til 2.78, Ida 3.09 og Luna til 3.45) Luna og Sophia kom med i finalen og blev hhv nr 3 og 6. Senere løb Mille, Ida og Sophia 400m, og det blev til PR til Mille (1.23.35), mens Sophia nok havde sine 6 spring tungt i benene og Ida var plaget af forkølelse og skulle nok ikke have løbet. Søndag løb Mille og Sophia 1000m, hvilket ingen af dem havde prøvet før, og den var hård! En 6. og 7. plads blev det til i fine tider. Herefter stod den på kuglestød for Luna, Louise, Ida og Sophia. 1000 meteren sad tungt i Sophia, som ikke nåede finalen, men fik en fin 9. plads. De tre andre satte alle tre inde-pr og kom i finalen. Louise: 4.83 og 8.plads, Ida: 5.30 og 5. plads og til sidst men ikke mindst Luna med 6.52 og guld. Luna satte punktum for P10 med et flot gennemført 60m hækkeløb i tiden 13.77, som gav sølv og samtidig er PR og KR.

I D11 var en enkelt deltager, Jeppe Dolmer Jeppe imponerede med en PR på 7 sekunder i 400m løb, hvor han gennemførte på 1.15.77 (6. plads), dagen efter løb han en flot 1000m i tiden 3.40.35 og fik en fjerdeplads.

I P12 deltog Frida Schou Kristensen lørdag i 600m og løb en flot 4. plads i hus i tiden 2.01.29. Søndag løb Frida 1000m i 3.44.97 og indtog 6. pladsen.

ID12 var det Julius Klein, der repræsenterede klubben i længdespring (3.26), 60m (10.26) og kugle (5,77).

P13 havde en større og alsidig gruppe med, nemlig Annemarie Østergaard, Amalie Thrane, Iben Nørby Winther, Cathrine Brandt, Emma Friis Sørensen, Ingrid Sofie Bach Jensen Bang og Lia Palmberg Nordhald. Annemarie satte stor PR og KR i kuglestød med et stød på 9.49. Det gav en 6. plads i den meget store flok. Amalie Thrane Satte PR i 60m til 8.84, kom i semifinalen, hvor det blev til en endnu hurtigere tid 8.81 og finaleplads, hvor det blev til 8.83 og en flot flot 5.plads. Amalie sprang også 120 i højde (11 plads) og 3.92 i længde (14.plads). Cathrine sprang 3.02 i længde, løb 10.56 på 60m og stødte 7.07 i kugle. Emma sprang 3.48 i længde, løb 9.74 på 60m og stødte 6.02 i kugle. Iben imponerede med 4.73 i længde, hvilket er stor PR (4.plads) og så blev det til 6.79 i kugle. Også Ingrid satte PR i længde, nu til 4.16 (8.plads), i højde blev det til 1.31 og en 6. plads. Lia Løb 600m i tiden 2.02.02 og sprang 1.25 i højde.

ID13 konkurrerede Stinus Dolmer Nielsen i 60m, hvor tiden blev 9.00, i 600m blev tiden flotte 1.52.61 og Stinus indtog fjerdepladsen og 1000 meteren blev til 3.25.83, som er stor PR (med 6 sekunder) og så gav det bronze!

I P15 havde vi Katarina Hessner Hansen der flot repræsenterede sin årgang. Det var Katarinas stævnedebut i 2016. 8.52 og semifinaleplads gav det på den flade 60m, i semifinalen blev det 8.56 og en plads lige uden for finale mulighed. På 60m med hække sagde tiden 9.76 og en finale plads var i hus. I finalen løb Katarina tættere på konkurrenten end nogen sinde og tiden blev 9.72. Sølv gav den flotte præstation også. I længde havde Katarina også succes med flot PR med et spring på 5.08 som gav bronze efter en drabelig kamp i top tre, hvor pladserne først afgjordes i sidste runde.

I D15 deltog den anden af Klein brødrene, Benjamin. Benjamin sprang 1.35 i højde, stødte 8.06 i kugle og løb 12.69 på 60m hæk.

I P17 havde vi Ellen Geckler Friborg, Josefine Bach Jensen Bang og Feline Christens med. Ellen sprang højde lørdag, og skal lige have gang i springbenene efter den tunge vinter træning. 1.45 blev det til. Det er en tangering af inde KR for aldersgruppen. Gang i benene kom der i høj grad søndag efter først at have sat gang i adrenalinet hos flere trænere og klub kammerater. Da den langærmede skulle af ved længdesprings konkurrencens start var der hverken klubtrøje eller start nummer under, så god råd var dyre…. Kammeraterne fik fremtryllet en singlet, mens trænerne fik rekonstrueret et start nummer, da nye numre ikke gives efter konkurrence start. Uheldet kostede første spring, men Ellen tog det køligt og mente at det ikke var et problem at misse et spring, hvorefter hun leverede varen med et spring på hele 5.58 (ny PR og KR). Det var nok til at vinde konkurrencen. Josefine sprang 1.35 i højde og skal også lige i gang efter vinteren. Til Pallas i weekenden er der endnu en chance for gode spring. Feline gav den gas i kuglestød og satte PR og KR med et stød på 9.66

I D17 satte Trygve Haugan Engberg PR i kugle med et stød på 10.66

Sidst men ikke mindst deltog Sebastian Valentin Buschardt i D19 60m. Det blev til finaleplads og PR til nu 7.35, hvilket gav bronze.

Til lykke til alle de unge med flotte resultater, sæson starter og debuter.

Tak til de forældre, der bakkede op omkring vores dommer team i højde spring, og en særlig tak til Mogens Larsen, der kom og hjalp med hovedparten af ledertjanserne.


Mvh Anne Line Mørck
 
  Dokument: 20162501-referat-forældremøde  
  Dokument: Forældre_info_folder  
  7/12 Hvidovre inde, 1. runde

Søndag var 9 mødt til stævne i Hvidovres hal.

Flest fra P/D9, hvor Freja, Ida, Sophia, Luna, Mille, Louise, Oliver og Thor var mødt ind, og så Ingrid Sofie fra det tidlige tirsdagshold.

De unge høstede personlige rekorder, medaljer og klubrekorder i stor stil. Der konkurreredes i aldersgruppen for dette kalenderår, så endnu en chance for at nå et resultat indenfor indesæson 2015.

Nye P9 klub rekorder inde: højde er nu 1.10 (Luna, som var meget tæt på også at have klaret 1.15!), 50m er nu 8.26 (Freja), Længde inde er 3.71 (Freja).

Luna fik Guld i Højde og Kugle, Ida fik bronzen, Ida fik guld i Skumspyd, hvor Freja tog sølvet. I Længde fik Freja Guld og Sophia Bronze og I 50m var det Freja der igen fik guld men Mille der havde sin stævnedebut tog bronzen. Alle 6 P9 fik flotte PR med sig hjem.

De to drenge Fik ligeledes flotte PR og Thor satte KR i 50m til 8.15, i længde til 3.70 og kugle rekorden står ganske sikkert også for fald inden 2016 går på hæld, da Thor bliver i 8-9 års gruppen endnu et år og allerede nu er over de 6 meter. I alt blev det også til 3 guld og en sølv (kugle) til Thor og en sølv til Oliver (Skumspyd).

I P13 sprang Ingrid Sofie højde og gik med på højden 1.20, som hun fløj flot over. Desværre vred Ingrid knæet i forsøget på 1.25 og måtte udgå. Resultatet var alligevel nok til en flot sølvmedalje.



Mvh Anne Line Mørck
 
  6/12 2. runde af de unges vinterturnering, BAC fortsat nr. 3 i klubkonkurrencen

Lørdag var 22 børn og unge mødt i Hillerød for at løbe 2. runde af de unges vinter turnering. Færre end i første runde, men vi holder endnu 3. pladsen i klubkonkurrencen, dog bliver konkurrencen skærpet fra de bagved kommende.

I P9 (årgang 2007 og 2008) var to piger mødt, så det blev ved de individuelle præstationer i denne omgang. Men flot kæmpet af Maria Stella -08 og Freja Ellen -08 i mudder, regn og blæst. Pigernes holdt ligger nr. 3 i konkurrencen, men skal stille hold i de næste to løb for at opnå medaljer.

D9, Anton -08, Otto -09 og Emil -08 løb også et flot løb og fik tillige hold point. Holdet ligger nr. 4 i konkurrencen.

I P11 løb den sammentømrede kvartet Sophia, Filippa, Ida og Louise alle veldisponerede løb. De er alle årgang 2006 og kæmper også mod 2005’erne. Holdet ligger lige nu nr. 6 blandt 10 hold.

I D11 har Jeppe -05, Thomas -06 og Oscar -06 nu fået selskab af Troels Jøhnk -06, der ved dagens konkurrence løb rigtig stærkt, kom ind på trediepladsen blandt drengene i gruppen og var med til at sikre holdet en 2. plads i holdets konkurrence, hvilket samlet bringer holdet op på trediepladsen.

I P13 Fik Lia og Frida selskab af Amalie Thrane, mens Astrid var hjemme og passe en uvelkommen sygedag. Pigerne løb flot og stabilt og holder en fin 5. plads i hold konkurrencen blandt 14 hold!

I D13 forsvarede Stinus, Sofus og Laurits BAC farverne i fin stil på de 3 km. Drengene har sammen med Erik en fin hold placering som nr. 6 blandt de 12 hold.

I P15 løb Cecilie sit andet løb, og igen et rigtig flot et af slagsen. Cecilie løb en flot 6. plads ind og ligger samlet nr. 7 i den individuelle turnering.

I D15 har vi Anton, som er i rigtig god form. En andenplads gav dagens løb, hvilket også er hans individuelle placering i den samlede turnering.

I P17 løb Mia endnu et super flot løb. Mia viste sin gode form og var denne gang oppe imod én af de større konkurrenter. Mia holdt sig nær Clara fra Sparta hele vejen, og da målet var i sigte, kunne Mia sprinte fra hende og tage sin anden sejr i turneringen. Mia kom ind i tiden 16.05 som første pige i 16-19 års grupperne.

I denne omgang havde vi desværre ingen drenge med i 16-19 år, men håber på bredere deltagelse senere i turneringen, så vi sikrer os de vigtige klubkonkurrence point.


Mvh Anne Line Mørck
 
  2/12 Diplomfester ungdom

Mandag d 23. og tirsdag d 24. november holdt vi diplom fester for hhv mandagsholdet og det tidlige tirsdagshold. Tirsdag d. 17. nov. havde vi allerede afholdt pokal festen for det sene tirsdagshold, hvilket er omtalt tidligere med links til billeder.

De mange fine resultater kan findes her: Atletikmærker_2015 , Klubrekorder_2015 , UP_point_2015 , Pokaler 2015

Atletik mærke reglerne kan ses HER , Billeder fra mandags holdets fest er HER , Billeder fra det tidlige tirsdagsholds fest er HER 

Tak for nogle superfine aftener og for jeres altid gode selskab. Talerne til pokal modtagerne kommer her på siden senere i december

Næste stævner kan findes her og vil også blive annonceret løbende i terminslisten. HUSK at overholde fristerne hvis du vil undgå at skulle betale gebyr samt vil sikre dig at du kan komme med.


Mvh Anne Line Mørck
 
  Dokument: Pokaler 2015  
  Dokument: UP_point_2015  
  Dokument: Klubrekorder_2015  
  Dokument: Atletikmærker_2015  
  Dokument: Ungdomsstævner vinter 2015/2016  
  Dokument: VT ungdom  
  Dokument: Resultater ØST hold - D11, 2015  
  Dokument: Resultater ØST hold - P11, 2015  
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
25/1117/11Cross nationals - 3. runde - Køb...
25/1120/112. Runde af de unges vinterturnering
25/1117/111600m udtagelsesløb til EM Cross...
28/1117/11Julefrokost for alle BAC's 18+ me...
5/1230/11BAC 1 årsafslutning
14/12Bestyrelsesmøde
19/1215/12Gløgg og æbleskiver for motioni...
Nyheder 
12/11 NM Bronze til Anton Østdal
2/11 Så kommer der snart lys
31/10 2 BAC'ere udtaget til Landsholdet
29/10 2 AWARD's til BAC'ere
24/10 Bestilling af klubtøj og prøver på...
Medlemmerne