FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Følg indlæg
 
22/7 - 2019 Paul Stig Andersen
Etape Bornholm - 1. etape    Skriv svar   Ret indlægget

Så gik starten til første etape. Jeg havde været ude og købe nye seje solbriller i formiddag, så derfor var det selvfølgelig let regnvejr, blæsende og blygråt – i øvrigt for første gang siden 2012, hvor vi løb den for første gang. Fordelen var, at man ikke blev stegt undervejs, som det ellers har været kutyme de øvrige år. Vejret medførte behov for overtrækstøj osv. men her viste Lars sig fra sin hjælpsomme side. Lars er som en fisk i vandet i sin nye rolle som soigneur, caddie, hepper og altmuligmand. Man aner her et decideret karriereskift! Lars var helt udpint efter ikke at kunne løbe, og var nødt til at genopbygge formen med en flæskestegssandwich mens vi andre løb. 

Ruten var 10 flade kilometer med korte indslag af trail. Man starter i Hasle og løber mod Sorthat Muleby (det hedder den faktisk). Efter at have løbet lidt rundt derude, kommer man ned på stranden og vender næsen retur mod Hasle. Der er opløb foran røgerierne, så mere bornholmsk kan det næsten ikke blive.

Hurtigste Baccer var Laurits Pantmann som løb på flotte 39:03 og ligger nr. 4 i M19 klassen.

Efter en rum tid kom Paul i mål i 40:09, som overraskende rakte til en 2. plads i H55-59. Nogen vil måske her mene, at hvis Paul lige strammede ballerne lidt, ville det kunne blive til en klassesejr! Meeen nr. 1 løb på 37:22, så han får bare lov til at løbe….

Næste Baccer over stregen var Benedicte Kastrup som overgik egne forventninger med 48:54. Hun fulgtes med Lise ude på ruten men ved 7 km løb hun fra Lise Thurmann som kom ind i 49:44. De damer ligger henholdsvis nr. 7  i K50-54 og 9 i K55.

Ole Kähler løb på 50:14 og ligger nr. 16 i H60-64

Lennart Gerard Pedersen debuterede i 55:11 og ligger nr. 76 i H50-54. Men Lennart tager dem på restitutionen, så bare vent at se!

Kirsten Kähler løb på 57:59 og ligger nr. 36 i K55-59

Charlotte Dam løb på 58:39 og ligger nr. 51 i K50-54

Morten Laursen havde ikke en af sine bedste dage og løb på 1:01:48. Kom igen til Morten.

Annette Sejerø Wetche løb på 1:05:11 og ligger nr. 53 i K55-59.

Hermed lukker Bornholmsredaktionen ned for i dag. Vi vender tilbage i morgen, hvor det gælder den korte hidsige etape på Dueodde. En brutal omgang, hvor pulsen ryger helt op i det røde felt!

Paul

23/7 - 2019 Marianne Søderberg
Sommer    Skriv svar   Ret indlægget
Herligt referat og dejlig sommerhuslæsning. 
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
21/1118/11Julefrokost
24/1116/112. runde af Cross Nationals
Nyheder 
30/10 De 2 suveræne BAC'ere udtaget til la...
30/10 Suveræne præstationer af suveræne ...
11/10 Nu kan du atter købe klubtøj
6/10 Mega flotte BAC-resultater til Eremit...
16/9 Joachim Weel Rosbo Danmarksmester på...
Medlemmerne