FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Følg indlæg
 
24/7 - 2019 Paul Stig Andersen
Etape Bornholm - Dag 3    Skriv svar   Ret indlægget

Sommer var det i et hjørne af Almindingen – og det i en grad, så det var med lidt bange anelser, at vi tog hul på tredjedagen i Etape Bornholm. Efter opvarmning i Hasle og lidt sandpjat på Dueodde, startede løbet nu for alvor.

Først en flad kilometer, der lige får benene i gang. Så 2,3 km, der i det store hele går opad hele vejen. Ikke super stejlt, men sæt fem gange Søvej oven på hinanden, så er vi ved at være der.

Fra 3,3 km går det nedad i en km i et rigtigt fint nedløb, hvor man har en fair chance for at komme sig lidt inden det går opad igen til 6 km. Herefter endnu et nedløb på ca. 1 km inden det går opad mod mål. Distancen er samlet 7,8 km. Målet ligger i øvrigt ca. 20 meter højere end starten.

Efter at være blevet hængende lidt i sandet på Dueodde, tog Laurits revanche og blev hurtigste BACcer i tiden 32:12. En rigtig fin tid, der rakte til en 5. plads i M19 – en placering som Laurits også har i den samlede stilling. Rigtig godt af Laurits som ellers bare løber etapen som træning og desuden løber i en gruppe med bred aldersspredning.

Denne artikels forfatter kom ind som næstbedste BACcer i den lidt skuffende tid 33:23. Der var ikke rigtigt noget i tanken, så jeg tog det roligt i bevidstheden om, hvad der venter i morgen. Tiden rakte til en tredjeplads i M55-59 og en samlet andenplads.

Ole Kähler blev nr. 11 i dag med 39:58 og ligger samlet nr. 12 i M60-64.

Om Benedicte skrev jeg i går, at der var fremgang i vente på resultatlisten, og det var dels i forventning om fruens evne til at æde sig selv i bakkerne og dels en verserende protest som forventedes at blive taget til følge. Tirsdagens etape havde nemlig på nærmest mirakuløs vis bragt en konkurrent frem i stillingen, men et blik på målgangsbillederne viste, at det var den skæggede dame, der var på spil. Resultatet blev en diskvalifikation til vedkommende for tirsdagens etape, samtidig med at Benedicte overhalede to konkurrenter på dagen. Dicte løb på 40:00 hvilket rakte til en 8. plads på dagen og hun ligger nu også nr. 8 sammenlagt i K50-54.

Samme placering har Lise Thurmann sammenlagt i K55-59 efter hun i dag løb på 42:21, hvilket i dag rakte til en 11.plads.

Lennart var efter dagens løb ikke helt afklaret om hvorvidt Dueodde stadig var det værste han havde prøvet i sin løbekarriere, eller OM det måske var Almindingen. Men det gør ikke så meget – Hammeren venter i morgen…! Lennart løb på 44:37 hvilket gav ham en plads som nr. 71 i M50-54. Lennart ligger samlet nr. 62.

Kirsten Kähler løb på 48:55 hvilket rakte til en 34. plads i K55-59 og ligger samlet nr. 32.

Charlotte Dam løb på 49:37 hvilket rakte til en 52. plads i K50-54 og en samlet placering som nr. 50.

Annette Wetche løb på 55:27 hvilket rakte til en 53. plads på dagen og en samlet placering som nr. 49 i K55-59.

Morten Laursen sluttede feltet af i dag med 55:56. Tiden rakte til en 121. plads i M45-49 og en samlet placering som nr. 49.

Bemærk at der blev solgt enkeltdagsbilletter til dagens løb, hvilket kan forstyrre billedet lidt.

Men hvad er så baggrunden for disse fremragende resultater? Entusiasme og veltilrettelagt træning er naturligvis en del af det, men det kan de andre klubber jo også præstere. Næh – den afgørende forskel ligger i spillet bag kulisserne. Her har BAC på snedig vis plantet en muldvarp i Etapes Bornholms centralkomite – nemlig Torben Bille som er rute-ansvarlig. På den måde optimeres ruterne, så de passer perfekt til de kompetencer, som BAC-løberne stiller med. Tak til Torben for et veltilrettelagt arrangement. Ovenstående bliver naturligvis mellem os og Internettet…

I morgen er det onde onde Hammeren! Både starten og slutningen er lige op i himlen og det ind imellem er heller ikke for nybegyndere. Men mere om det i morgen.

Paul

27/7 - 2019 Torben Bille
Tak for indsatsen    Skriv svar   Ret indlægget
Dejligt at se og høre at I har haft en god uge.
Jeg må prøve at gøre ruterne lidt hårdere næste år :-)
Lars må gerne løbe med næste år - og tag gerne nogle flere "unge" løbere med.
Vi ses i uge 30
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
21/1118/11Julefrokost
24/1116/112. runde af Cross Nationals
Nyheder 
30/10 De 2 suveræne BAC'ere udtaget til la...
30/10 Suveræne præstationer af suveræne ...
11/10 Nu kan du atter købe klubtøj
6/10 Mega flotte BAC-resultater til Eremit...
16/9 Joachim Weel Rosbo Danmarksmester på...
Medlemmerne