|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
DMinde 2017: 2 Danmarksmestre og en Bronze
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I
weekenden d. 18. og 19. februar afviklede Skive A&M Danmarksmesterskaber i
indendørs atletik, hvilket blev en stor succes for BAC’s deltagere. Til start
var Andreas Bube (800m), Klaus Præst Jaque (800m og 400m), Mia Helene Mørck
(800m), Josefine Rytter (1500m og 800m) og Ellen Geckler Friborg
(Længdespring).
Om lørdagen var det Josefine, der var den første der skulle konkurrere og dette
var på 1500m. Der var én storfavorit og hun fik lov til at stikke af fra start
og så var der 3 outsidere, der skulle slås om de 2 resterende medaljer.
Josefine lå fint i anden position i feltet indtil der var 300m igen, hvor de 2
andre outsidere rykker forbi og i den forbindelse rammer Josefine både den
anden af de 2 og løberen som Josefine skal overhale for at komme efter, hvilket
gør at der bliver et hul op til 3.pladsen. Josefine kæmper hele sidste omgang
for at lukke hullet og hun når næsten op på målstregen, men bliver slået med
9/100 og må tage til takke med 4. pladsen.
Herefter var det Ellen, der skulle have hendes debut ved et Senior
Danmarksmesterskab og det efter en vintersæson og opstart af indesæsonen med
både sygdom og småskader. Det var selvfølgelig ikke den bedste forberedelse og
derfor var der ikke sat nogen urealistiske forventninger til Ellen ud over et årsbedste. Den seneste tekniske træning om tirsdagen viste gode tegn på at kræfterne og rytmen var på vej tilbage. Ellens første forsøg kiksede, da hun ikke var i balance, men herudover havde Ellen 4 rigtig gode spring,
som var på 5,18 og til det længste på 5,37. Fjerde forsøg var overtrådt med 1-2 cm. og pænt længere end bedstenoteringen på 5,37. Målinger af tilløbshastigheden de sidste 5 m viste også, at netop i dette forsøg fik Ellen virkelig sprintet igennem helt hen til planken. Der var flere af de mere rutinerede springere, der havde tekniske problemer undervejs i konkurrencen. Det var derfor meget tæt på, at Ellen
kunne tage en bronzemedalje, som hun lå til inden sidste runde, men en enkelt
springer gik forbi Ellen i det sjette og sidste forsøg. Men en yderst lovende
debut til Ellen, som lover godt for fremtiden og også næste weekends DMU i Skive.
Sidst på eftermiddagen var der indledende på 800m, hvor der skulle findes 6
løbere til finalen om søndagen. Hos kvinderne var der 18 tilmeldte, som blev
reduceret lidt, da der indløb nogle afbud, men det var stadig et stort og
stærkt startfelt, hvor også 2 meget stærke nordmænd var med uden for
konkurrence, men de kunne stadig optage 2 pladser i finalen. Så rent faktisk
havde danskerne kun 4 pladser at løbe om. Mia var kommet i andet heat og her
tog hun sagen i egen hånd ved at tage spidsen fra start og med et godt tempo,
men stadig med godt overskud kunne hun afslutte med en hurtig sidste omgang og
dermed meget sikkert kvalificere sig direkte til finalen. Josefine var kommet i
tredje og sidste heat med de 2 stærke nordmænd og kunne dermed ikke kvalificere
sig ved at vinde heatet. Hun skulle sigte mod, at få en af de 3 ”tider”, der
også gik i finalen og hun kendte tiderne fra de 2 foregående heat. Det lykkedes
Josefine at trykke sig forbi på opløbet, således at hun blev nr. 3 i heatet og
hun løb også hurtigt nok til at slå alle de andre tider på nær en fra de andre
heat, således at hun fik den sidste tid til finalen. Dermed var der 2 kvinder
fra BAC, 2 fra Aalborg og 2 nordmænd i finalen. Hos mændene var der også 3
indledende heat og Bube og Klaus løb i samme heat. Bube vandt heatet suverænt
og kvalificerede sig direkte til finalen, mens Klaus løb på 2.01,75, hvilket er
ny personlig rekord og næsthurtigste BAC’er i denne indesæson.
Om søndagen skulle finalerne på 800m’erne afvikles. Begge nordmændene meldte
afbud til finalen hos kvinderne, således at det nu var en klubkamp mellem BAC
og Aalborg. Der var meget snak om taktik inden finalen, men Mia valgte at tage
spidsen fra start og sætte et pænt højt tempo, som ingen af de andre havde lyst
til at ændre på. Og da Mia kunne skrue tempoet endnu højere op på den sidste
omgang, så fik hun sat alle forfølgere og krydsede stregen som nr. 1 med en pæn
margin til forfølgerne. Dermed sikrede Mia sig hendes første Senior
Danmarksmester indendørs i den fine tid 2.10,44, hvilket er virkeligt flot, når
det bliver løbet fra spids. Josefine lå efter første omgang nr. 3, men blev
presset ned på 4.pladsen, dog lykkedes det Josefine at afslutte stærkt, således
at hun i sidste sving igen kom op på 3. pladsen og sikrede sig en
Bronzemedalje. Hos mændene satte Bube pænt højt tempo fra start og ingen havde intentioner
om at gå med. Derfor blev det en flot men ensidig forestilling, hvor Bube
sikrede sig endnu et Danmarksmesterskab meget suverænt. Bube løb på 1.52,34 og
sejrede med mere end 4 sek. ned til nr. 2. Klaus afsluttede BACs deltagelse ved
mesterskaberne med at løbe 400m, hvor han løb en fin første omgang, men gik
herefter ned og sluttede som nr. 15 i tiden 53,47.
Et meget succesrigt mesterskab for alle BACs deltagere med en lovende debut, en
personlig rekord, en flot bronzemedalje og 2 super Danmarksmesterskaber. I
medaljekampen klubberne imellem blev BAC en meget flot nr. 5.
De 3 medaljevindere ved DMinde 2017.
|
|
Andreas Bube og Wilson Kipketer.
|
|
Mia Helene Mørck og Wilson Kipketer.
|
|
Josefine Rytter og Wilson Kipketer.
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|