|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fantastiske præstationer ved VM Cross
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Joel Ibler Lillesø og Anton Østdal lige inden de går ud på sidste omgang.
|
HOLD
NU OP….HVOR VAR DET GODT. De store bogstaver er et udtryk for mangel på
superlativer, der kan godtgøre den kæmpe præstation, som de 2 unge
Bagsværddrenge udførte ved Verdensmesterskaberne i Cross i Århus lørdag d. 30.
marts 2019.
For at sætte de følgende tal lidt i perspektiv, så var drengene oppe imod
junior-verdenseliten og dette selvfølgelig inklusive mange afrikanske løbere,
som er dominerende på mellem- og langdistance på verdensplan hos junior ligesom
deres landsmænd er hos senior og hvor det norske vidunder Jakob Ingebrigtsen
måtte nøjes med en 12. plads i vrimlen af afrikanere.
Anton Østdal er født i december 2001 og Joel Ibler Lillesø er født i november
2003, så Anton var oppe imod løbere, der er næsten 2 år ældre og Joel var
yngste mand i det 106 mand store startfelt med i alt 6 danskere.
Både Anton og Joel fik disponeret deres løb rigtig flot, hvilket især kan ses
på Anton’s placeringer for hver omgang, hvor han lå nr. 51 efter første omgang
og efterfølgende nr. 42 og nr. 36 for at slutte som nr. 34 i mål. En placering
der er langt, langt over de vildeste forventninger inden starten på løbet og det
skal yderligere tilføjes, at Anton var bedste dansker samt den tredje bedste
europæer. Joel, der havde sin debut i landsholdstøjet, lagde ud som nr. 60 og
arbejdede sig herefter op som nr. 48 og nr. 37, men mistede så lige nogle
placeringer på sidste runde, så han sluttede på en yderst flot 42. plads. Joel’s
præstation er mindst lige så langt over de vildeste forventninger inden starten
på løbet som Anton’s, da han bliver næstbedste dansker og femte bedste europæer
mod løbere der er op til næsten 4 år ældre. Rent faktisk er der kun 8 sek.
mellem de 2 drenge, men næsten 1 min. ned til den næste dansker.
I de efterfølgende konkurrencer på VM-ruten, dog uden
for VM-konkurrencen var der også pæn deltagelse af BAC-løbere med flere rigtigt
gode præstationer.
Første konkurrence var et stafet løb med 4 deltagere ”The Relay”, der hver
skulle løbe én omgang á 2 km på VM-ruten. Her stillede BAC med et hold
bestående af Søren Jøhnk, Josefine Rytter, Christian Jørn Hansen og Christoffer
Frost-Jensen Johansen og de løb så stærkt at de kom i mål på 3. pladsen af alle
og som det Mix-hold der løb stærkest. Så en 1. plads i Mix-konkurrencen.
Næste konkurrence var én omgang ”The Sprint”, hvor Emil Kundal (10 år) tonsede
de 2 meget kuperede kilometer igennem på 9.55 og blev placeret som nr. 55.
I den sidste konkurrence ”The Toughest” kunne der vælges mellem at løbe 4 km, 8
km eller 12 km, som hver enkelt løber valgte undervejs.
På de 8 km blev Laurits Pantmann (16 år) nr. 10 i tiden 35.42 og Lars Gonnsen
(55 år) blev nr. 70 i tiden 42.01.
På de 12 km blev det til sejr til Joachim Weel Rosbo, som faktisk også førte
fra start på de første runder. Joachim vandt i tiden 49.37 med 19 sek. ned til
nr. 2. Henrik Skov Andersen (51 år) blev nr. 15 i tiden 55.00 og Jens Ulrik
Nielsen (46 år) blev nr. 157 i tiden 1. 08.58.
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|