FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
28/5 - 2021 Carsten Rytter
BAC'ere i udlandet    Skriv svar   Ret indlægget

I de kommende dage er der flere atleter fra BAC, der deltager i stævner i udlandet.
I Oordegem i Belgien løber både Andreas Bube og Joel Ibler Lillesø ved IFAM Outdoor. Andreas er på jagt efter flest mulige point til rankinglisten, så han på denne måde kan kvalificere sig til OL. Han er pt en håndfuld pladser over skæringsgrænsen, men der kan stadig scores point af andre og der kan også være atleter fra nationer, som ikke umiddelbart kan kvalificere sig, men som kan få en gratis plads. Så Andreas håber både på en god tid og en god placering. Andreas løber 800m lørdag aften kl. 18.50.
Joel sæsondebuterer på 5000m, hvor han er kommet i stærkt selskab i A-heatet. Der er bla. 6 mand der har løbet fra 13.18 til 13.31, så Joel skal nok hellere prøve at følge med de næste i heatet, så han forhåbentlig kan forbedre sin PR på 13.57,60. Joel løber 5000m lørdag aften kl. 21.00.
IFAM Outdoor’s hjemmeside kan findes HER.
På EB Cushing Stadium i Texas afvikles ”NCAA Preliminary West Round
” i en lidt mindre by mellem Austin og Houston. Det er kun de 24 bedste i disciplinerne fra den vestlige halvdel af USA, der har kvalificeret sig til at deltage. Her løber Mia Helene Mørck 800m i det 3. og sidste indledende heat og skal blive mellem de 3 bedste i heatet eller have en af de 3 hurtigste tider af dem der ikke kvalificerer sig på placering, for at komme videre til ”NCAA Championships”. ”NCAA Championships” er stævnet med størst prestige i USA og afvikles på Mia’s hjemmebane i Eugene. Mia løber indledende heat lørdag kl. 19.35 ”Texas-tid” (søndag kl. 02.35 dansk tid). ”NCAA Championships” afvikles d. 9. juni.
Stævnets hjemmeside er HER.
Onsdag d. 2. juni afvikles der Folksam Grand Prix i Gøteborg og her har Christoffer Frost-Jensen Johansen sin sæsondebut på distancen, når han løber 800m. Christoffer har som mål at forbedre sin PR fra 2019 på 1.49,44. Hvis Christoffer løber i A-heatet, så er det kl. 18.15 ellers løber han i B-heatet kl. 20.25.
Stævnets hjemmeside er HER og der skulle være mulighed for at følge med på SVT2 (Svensk TV2).

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
19/61/6Øst danske mesterskaber for ungd...
25-27/620/6Store DM i Odense
21-22/8DM i kastemangekamp på Bagsværd...
21-22/815/8Hjælpere søges til DM i kastema...
31/826/8Indkaldelse til generalforsamling...
Nyheder 
30/5 Bube og Mia på 800m med 2 gange dans...
30/5 Joel løber 7. bedste tid af dansker ...
19/5 Mia sætter ny Dansk Årsbedste på 8...
16/5 Flere KR'er og PR'er ved TRACKS på B...
16/5 Kasterne åbner med klubrekorder i st...
Medlemmerne