FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
2/6 - 2021 Carsten Rytter
3 x PR til Sparta Il Tempo Grande Cinque­mila    Skriv svar   Ret indlægget
Tirsdag d. 1. juni afvikledes ”Sparta Il Tempo Grande Cinque­mila”, hvor der var Mile (1609m) og 5000m på programmet.
BAC havde kun deltagere på 5000m, men det gik til gengæld også rigtig godt for løberne på denne distance.
I A-heatet var der hele 4 BAC’ere, hvor Joachim Weel Rosbo havde taget tjansen med at pace Søren Jøhnk. Søren havde løbet 15.06 til vores eget TRACKS og syntes at det ville være en hel del pænere, hvis hans PR hed 14.xx. Der var en hel del andre der også ville løbe ca. 72s/omg., så det var en rimelig stor gruppe der lå samlet. Til gengæld kunne de forreste i gruppen ikke helt finde det konstante pace, så det blev lidt op og ned i fart og med en del skubben samt positioneringskampe. Efter 4000m var tiden ca. 12.03, men det lykkedes at få sluttet godt af, så Søren fik den meget flotte tid på 14.56,08. Det var en forbedring af hans PR på 10 sek. og af den tidligere med hele 1 min og 20 sek (fra 2019). Paceren Joachim valgte også at tage den sidste omgang med nu han var i gang og løb i mål på 15.03,16. I den sidste del af den store gruppe fulgte Kasper Pontoppidan Jensen og Peter Rønning godt med de første 3000m, men måtte herefter slippe for at finde et passende tempo til mål. Kasper løb i mål i tiden 15.26,32, hvilket er PR med lidt over 8 sek., mens Peter fik tiden 15.46,92, der ækvivalerer med det han har løbet bedst på 5 km landevej.
I det efterfølgende heat havde BAC 2 løbere med. Kim Hansen (1970) satte et fint tempo, hvor også Niels Østergaard (2001) kunne blive trukket med lidt over halvdelen af distancen. Kim kom i mål på 18.55,65 og Niels fik den fine tid 19.18,15, som også er PR.

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
19/61/6Øst danske mesterskaber for ungd...
25-27/620/6Store DM i Odense
21-22/8DM i kastemangekamp på Bagsværd...
21-22/815/8Hjælpere søges til DM i kastema...
31/826/8Indkaldelse til generalforsamling...
Nyheder 
30/5 Bube og Mia på 800m med 2 gange dans...
30/5 Joel løber 7. bedste tid af dansker ...
19/5 Mia sætter ny Dansk Årsbedste på 8...
16/5 Flere KR'er og PR'er ved TRACKS på B...
16/5 Kasterne åbner med klubrekorder i st...
Medlemmerne