FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
20/6 - 2021 Paul Stig Andersen
Den Grønne Halvmarathon og 10 km    Skriv svar   Ret indlægget

En flok gæve BAC2 løbere havde meldt sig til Den grønne halvmaraton og 10 km uden lige at forudse (som BAC1 ;o) ) at det ville komme til at foregå i en stor dampovn. Så det var med nogen bange anelser at vi søndag den 20. juni klokken lidt i 11 ønskede hinanden held og lykke og gjorde os klar til start. Løbet skulle starte klokke 11:05 og tidspunktet var nøje afstemt med Nærumgrisens køreplan, så man var sikker på at bommene ikke var nede, når løberne skulle passere sporene på Toftebæksvej efter ca. 150 meter. Starten gik fra Kanalvej og der blev drejet skarpt til højre af Toftebæksvej; Pulsen var høj og positionskampen intens….. og så gik bommene ned! Tilbage igen og omstart.

I andet forsøg gik det lidt bedre, men lad det være sagt med det samme, at denne artikels forfatter aldrig fik det til at spille i varmen og udgik efter 13 km.

Helt anderledes succes var der hos de øvrige løbere - især på kvindesiden.

Tina Kristensen lagde ud i håbet om at løbe med 1:40 ballonen men fandt tempoet for adstadigt og forlod gruppen et stykke inde i løbet. Tina var godt løbende hele vejen og kom hjem i 1:39:16 hvilket gav en sejr i K 50 klassen samt en ny klubrekord i K50 med 3 sekunder. Det var en helt igennem en imponerende præstation – ikke mindst varmen taget i betragtning – og mon ikke Tina vil kunne give tiden et pænt tryk nedad i et løb med lidt bedre betingelser?! CPH Half var måske en mulighed?

Benedicte Kastrup var tilbage efter en længere periode med skader og havde valgt at stille op på 10 km. Benedicte syntes at det var hårdt i varmen – men hun behøvede selvfølgelig heller ikke at vinde klassen med mere end 6 minutter til nr. 2! Tillykke til Dicte med førstepladsen 54:21.

Følgende BAC-løbere deltog ligeledes i løbet:

Benny Sander Hofmann:        1:45:49 (halvmaraton)

Jens Ulrik Nielsen:                    1:49:30 (halvmaraton)

Klaus Ås Hansen                       1:11:12 (10 km)

Herfra skal lyde en opfordring til BACs løbere til at prioritere løbet i fremtiden. Når BAC2 kan snuppe to klasser, ville et BAC i stærkeste opstilling kunne tage godt og grundigt for sig af retterne. Måske kunne klubben støtte deltagelsen med sin svulmende pengetank og gøre det til en større begivenhed til glæde for klubbens profil udadtil og kammeratskab indadtil.

Paul

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
25-26/910/9Afslutningsstævnet i greve alle ...
Nyheder 
13/9 6xkrav til BAC B-talent ved DMU
12/9 DMU 2021 Mellem/Lang
12/9 Christoffer Frost-Jensen Johansen ige...
2/9 Katharina Zobel sætter klubrekord p...
7/8 Christoffer vinder i Belgien.
Medlemmerne