FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
26/7 - 2022 Paul Stig Andersen
Etape Bornholm – Dag 1    Skriv svar   Ret indlægget

Nu måtte dybdeborende journalistik, fake news og finansielle interesser tie. Mandag aften klokken 18 havde benene ordet.

I buldrende lummervarme skulle første etape løbes i omegnen af Hasle. 10 flade kilometer på asfalt, natursti og på det gamle tracé for tipvognssporet mellem Hasle by og lergravene syd for byen. Det hedder ikke Hasleklinker for ingenting!

Herunder følger en præsentation af Bagsværd Atletiks repræsentanter i årets etapeløb:

Coach K (Dicte): Cheftræner, holdejer og sammen med Anni Larsen den ene halvdel af Danmarks ældste cheerleaders. Som de dog kunne svinge med det alt sammen! Det var virkelig noget der fik løberne videre i en fart!

Morten Laursen: Deltager for 22. gang ud af 29 mulige i Etape Bornholm. Ukuelig optimist og superrutineret. Bagsværd Atletiks Capitaine de route. Morten løb på 01:10:29 og ligger nr. 76 i H50-54.

Ole Kähler: Elegantier der med sine tekniske overlegenhed og store overblik blot afventede rutens teknisk svære passager hvorefter kniven blev sat i. Ole løb på 49:25 og ligger nr. 13 i H60-64.

Kirsten Kähler: Altid med smil på læben spiste Kirsten sine modstandere en efter en. Tilnavnet ”Smiling butcher” ligger lige for. Kirsten løb på 01:03:50 ligger nr. 13 i K60-64.

Kim Larsen: (senior)Rookie – men hvilken en! Kim lagde uimponeret ud og viste skræmmende styrke i varmen. Kim løb på 51:17 og ligger nr. 8 i H65-69. Man aner tydeligt at Kim mere eller mindre har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet for at kunne hellige sig løbskarrieren 100%.

Lennart Pedersen: Grønthøsteren fra Strynø! Der er en dårlig idé at komme i vejen for Lennart når han kommer buldrende bagfra, hvilket flere modstandere måtte sande ”the hard way”! Lennart løb på 51:05 og ligger nr. 30 i H55-59.

Anne-Mette Walbom: Årets anden Rookie og derfor i direkte konkurrence med Kim Larsen. Anne-Mette lagde fornuftigt fra land med 59:25 og ligger nr. 26 i K55-59. Men der er mere i Anne-Mette og mon ikke hun trykker sømmet i bund senere på ugen når det for alvor begynder at gå opad. Det skal blive spændende at følge.

Malene Nielsen: Rutineret deltager og bragt i storform af sin personlige træner, som ligeledes agerer på hold 3. Fulgtes med Anne-Mette og løbe med overskud på 59:25. Malene ligger nr. 27 i K55-59 og det var kun tusindedele af et sekund der skilte hende fra Anne-Mette da de kastede sig ind over målstregen.

Lise Thurmann: Denne etapes helt store positive overraskelse. Lise bragede igennem på 51:42 og ligger nr. 3 i K60-64. Der er under et minut til andenpladsen, så det skal blive spændende at følge! Lise har den bedste placering af alle BACer.

Paul Andersen: Hjælpetræner, klummeskribent og let aldrende småfed løbsdeltager. Paul kæmpede sig igennem på 42:12 og ligger nr. 4 i H55-59.

Af andet med interesse for BAC kan nævnes, at Abdi Ulad nu er kommet sig oven på sit forsmædelige nederlag til Tina Kristensen ved Mastersturneringen. Dette i kombination med Tinas skade har givet Abdi så meget mod på tilværelsen, at han er kommet til Bornholm og ser ud til at vinde løbet.

Sara Schou Kristensen (Tinas datter og tidligere BACer – nu AGF) ligger samlet nr. 4 i dameklassen og nr. 2 i K25-29. Sara løb på 37:38. Der er 26 sekunder til 1. pladsen i aldersgruppen.

Rookies og cheerleaders inden start
Cheerleaders
Klummeskribenten
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
30/9Socialt løbearrangement med Klin...
24/11Julefrokost
Nyheder 
7/9 Tre "mand" høj fra BAC til...
6/9 OBS info omkring d. 7. september.
3/9 Dobbelt Danmarksmester
24/5 Mindeord for Rita Christensen
15/5 CPH Marathon 2023
Medlemmerne