FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
4/9 - 2022 Michael Pilegaard Hansen
BAC’s Mastershold blev nr. 4 i finalerunden    Skriv svar   Ret indlægget

BAC’s Mastershold gjorde det flot i finalerunden og placerede sig på en samlet fjerdeplads med 9610 points. Det var små 400 points fra medaljepladserne, som i rækkefølge blev indtaget af Odense, Hvidovre og Greve. BAC’s pointsum er højere end vores fine 1. rundes resultat i foråret og er især imponerende set i lyset af adskillige afbud grundet skader, sygdom, mv., fra flere af de indledende runders solide pointscorere.


Højeste score kom denne gang fra Jes Andersen, der indbragte holdet 939 points ved at løbe 1500m på 5.34.05. Han kunne tage en chance da vi havde en stærk backup på distancen i Julie Rosbo, der løb 5.57.02 svarende til 837 points. Efter flere afbud på 5000m var vi heldige at Peter “5k” Rønning kunne deltage og med 15.42.83 indbringe 686 points. Han fik i øvrigt BAC’s højeste absolutte placering med en andenplads (efter Abdi Ulad). På 400m var det igen Charlotte Edholm der satte de 759 points ind på kontoen med tiden 1.12.07, mens Michael Pilegaard Hansen var 20 points efter med 1.01.61. Og på 100m fik Mie Kjær 708 points for tiden 14.84, mens Henrik Berg var en hundrededel sekund efter (479 points) - begge i en markant modvind.


I længdespring havde Mie et fint spring på 4.38m til 830 points. I højdespring indbragte hendes 1.30m 754 points mens Michael som backup med sine 1.40m stod til 663 points. I stangspring gjorde Bo Fleig Mortensens skade at Michael måtte indtræde som reserve, og med 2.20m fik vi derved 440 points mere end 0. I kast kunne vi pga. afbud kun stille med én mand pr. disciplin, men det blev ikke det store problem for de super rutinerede kastede Steen Fleig Mortensen (44.42m i hammer til 932 points, 33.25m i diskoskast til 681 points og 11.11m i kugle til 832 points) og Torben Søderberg (29.28m i spydkast og 788 points).


Afsluttende kunne Marianne Søderberg, Mie, Julie og Charlotte løbe en meget overbevisende 1000m stafet på tiden 3.01.87 hvilket gav ikke mindre end 1270 points. 


Samlet er holdets indsats absolut godkendt, og med en smule held de rigtige steder er medaljerne bestemt indenfor rækkevidde.

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
30/9Socialt løbearrangement med Klin...
24/11Julefrokost
Nyheder 
7/9 Tre "mand" høj fra BAC til...
6/9 OBS info omkring d. 7. september.
3/9 Dobbelt Danmarksmester
24/5 Mindeord for Rita Christensen
15/5 CPH Marathon 2023
Medlemmerne