Mindeord for Anders Gerhardt.
Den 7. november faldt Anders
desværre om med hjertestop. Anders blev genoplivet og bragt til Rigshospitalet.
Anders havde pådraget sig en så alvorlig
hjerneskade at det ikke var muligt for ham at overleve. Anders gik derfor bort
d. 11. november 2022 i en alt for tidlig alder.
Anders var en aktiv
foreningsperson og hjalp gerne til med frivilligt arbejde i Bagsværd Atletik
Club.
Det var altid hyggeligt at have Anders
med på løbeturen. Her fik han som regel en god snak og delte ud af sin viden om
mange ting. Anders var kreativ og alsidig og så ingen begrænsninger. Anders så muligheder i stedet for udfordringer
og det var en af årsagerne till at Anders var i stand til at se ud over sin
egen næsetip og udvise interesse for andre mennesker med stor empati.
Både Hold 2 og Hold 3 havde den
store glæde at have deltagelse af Anders på løbeturene. Om nogen forstod han ideen
om det var muligt i Bagsværd Atletik Club, at man kan som løber vælge hold efter
dagsformen -og ikke bare det hold man altid løber med.
Anders var god til at bakke godt op
om Hold 2 da holdet blev reetableret og farten i hans tempo som gjorde at han
kunne være med der. Tilsvarende havde vi også fornøjelsen på Hold 3 at have
Anders med til Tollensesee-Lauf i Neu Brandenburg i Tyskland, hvor han mindes
som en rigtig god rejsekammerat på turene.
Anders var også om nogen, personen
der vendte om og hentede sine medløbere på løbeturen, hvis de var sakket bagud.
Det var blot en blandt mange gode egenskaber som Anders havde og som blev meget
værdsat til træning.
Så sent som i september gennemførte
Anders Copenhagen Half-Marathon, hvor han var meget tilfreds med sin tid på 1:56:44.
Dette blev desværre den sidste store løbe fest for Anders.
Kære Anders du vil blive savnet, ære
være dit minde.
Bisættelsen af Anders finder afsted
onsdag den 30/11 kl. 11:30-12:00 ved Rigshospitalets kapel, på adressen
Frederik V's Vej 11, 2100 København.
Efter bisættelsen vil Anders blive
lagt til hvile på Gladsaxe Kirkegård.
Der bliver arrangeret gravøl efter
ceremonien i nærheden af Kapellet.
Alle er velkommen til både
bisættelsen og gravøl.