Endnu engang slår Bornholmsredaktionen portene op til årets
store løbebegivenhed – Etape Bornholm – med reportage, interviews,
dybdeborende journalistik og meget meget mere. Tour de France har leveret
opvarmning men nu går det i gang for alvor.
BACs lineup er som altid en imponerende blanding af erfaring
og ungdommeligt vovemod, men netop i år har den fået et ekstra nøk opad. Men
lad os starte med det lidt triste først: Lennart Pedersen – Grønthøsteren fra
Strynø – døjer med et aldersbetinget hul i bundkarret og har derfor søgt nye
græsgange i år. Vi kommer til at mangle hans ro, medietække, overblik og
suveræne ledelse af etaperne, som han med sin vanlige defensive strategi
dominerede fra start til mål. Men for de gamle som faldt, er der ny overalt og
det bringer os direkte videre til et at dette års nye og spændende navne.: Jan
Jansen deltager for første gang og må være en oplagt kandidat til titlen Årets
Rookie (Kim Larsen: Rookie – ikke Rocky….). Et gennembrud har længe luret lige
under overfladen og vil dette års Etape blive det sidste skridt op på den helt
store scene for det bare 60-årige stortalent. Det skal blive spændende at
følge.
De siger: ”They never come back” – men hvor tager de fejl!
Efter 8 års pause er Tina – The Comeback Kid - Kristensen tilbage for at sætte
skabet på plads. Længe nok har de andre kvinder i aldersklassen haft fri leg,
men det er slut nu! Mon ikke også at datteren Sara Schou Kristensen skal holdes
i ørene, så sidste års samlede sejr kan gentages og der dermed kastes om muligt
endnu mere indlånt stråleglans over BAC?!
Benedicte Kastrup er tilbage efter en skade, der blandt
andet holdt hende ude af sidste års løb. Formen er stærkt stigende og
forberedelserne har været minutiøse og tæt på optimale. Få vil tro det, men
Dicte har købt nye løbesko forud for årets etape for at sikre det mentale
overtag som ”state of the art” udstyr giver.
BACs bestyrelse er repræsenteret med Jakob Hyllegaard som
efter et brag af en Copenhagen Maraton nu skal vise skosåler til konkurrenterne
på Bornholm. Familien er også på øen og vil fungere som dette års cheerleadere,
hvilket sammenlignet med sidste år vil give gennemsnitsalderen for denne
funktion et ordentligt hug nedad.
Kirsten – Smiling Butcher – Kähler vil endnu engang æde sine
konkurrenter en efter en og elegante Ole Kähler – BACs svar på Fred Astaire –
vil eliminere al modstand på de teknisk svære passager.
Lise Thurmann har forstået, at et topresultat kræver at alt
omkring selve løbet er på plads. Lise har derfor fast base på Bornholm hvor hun
sammen med gemalen Ole Jørgensen kan lade optimalt op inden løbene.
Morten Laursen – ukueligheden selv – er igen med og vil med
sin store rutine sætte et markant aftryk på løbet.
Sidst og vel mindst er der Deres udsendte rapporter Paul,
som efterhånden mærker både tyngdekraften og dåbsattesten trykke. Glæden ved at
kunne låne lidt fjer af denne stjerneparade af BAC-løbere er stor og
forhåbentligt tilstrækkeligt til at bringe ham gennem løbet, så en fuldtallig
redaktion kan rapportere fra alle start- og målområder.
Paul og Dicte