FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Nyheder
 
<< Ældre   Nyere >>   Alle indlæg   Skriv nyt indlæg   Søgning   
18/4 - 2021
Mia sætter ny klubrekord på 1500m    Skriv svar   Ret indlægget
Lørdag d. 17. april løb Mia Helene Mørck 1500m på hendes nye hjemmebane i Oregon (USA).
Det var "bare" et led i træningen frem mod vigtigere stævner og en fortsat opbygning af formen.
Men det gik rigtig godt, da Mia fik løbet et godt tempo fra start og der var kræfter til at øge tempoet på de 2 sidste omgange. Det medførte at Mia løb på 4.21,92, som er en forbedring af hendes egen klubrekord med 1,2 sek.
Hermed har Mia klaret kravet til EM U23 på både 800m og 1500m.
8/3 - 2021
Joel bliver en flot nr. 19 ved Europamesterskaberne    Skriv svar   Ret indlægget
Ved Europamesterskaberne i Indendørs atletik i Torun løb Joel Ibler Lillesø et flot indledende heat på 3000m. Han løb virkelig sin chance og fik placeret sig fornuftigt i feltet uden de store slagsmål og spildte kræfter. Helt frem til 2000m og lidt mere var Joel med førerfeltet, hvor der blev skruet op for tempoet. Joel skruede også op, men vi må erkende at nogle af de andre havde lidt mere at skrue med. Joel kom i mål på 8. pladsen i heatet i tiden 7.56,30, hvilket er Joels næsthurtigste tid på distancen. Sammenlagt blev det en meget flot 19. plads i selskab med Europa's bedste seniorløbere og en stor mængde erfaring til de kommende års mesterskaber.
Joel repræsenterede Danmark og BAC umanerligt flot. 
Tillykke med det flotte resultat !  
5/3 - 2021
Joel løber indledende 3000m ved EM-inde    Skriv svar   Ret indlægget
I morgen lørdag d. 6. marts løber 17-årige Joel Ibler Lillesø indledende 3000m M ved Europamesterskaberne Indendørs i Torun (Polen), hvor han er kommet i 2. heat, som starter kl. 11.38. Det er Joels første internationale mesterskab for seniorer, som han skal tage som en kæmpe oplevelse og lære af, og bruge som erfaring til de kommende mesterskaber. Der er ialt 3 indledende heats og hvis Joel skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at komme i finalen, så skal han blive mellem de 3 bedste i sit eget heat eller have én af de 3 hurtigste tider af dem, der ikke kvalificerer sig via placering i eget heat. Der er også 2 andre danskere med i de 2 andre heats og de starter hhv. kl. 11.25 og 11.51.
Konkurrencerne kan ses på DR2.
Startlister og resultater kan ses HER .

28/2 - 2021
Genåbning af træning for motionister    Skriv svar   Ret indlægget

Kære motionister.

 Det er fra i morgen mandag d. 1. marts igen muligt at træne i foreningsregi i grupper på optil 25 personer.

Vi glæder os alle til at komme i gang igen.

 For at synliggøre at vi overholder afstandskrav mellem grupper, er det vigtigt at anvende de mødesteder de forskellige hold er blevet tildelt.

 Der er åbnet op for at man igen må bruge toiletterne og men vi må desværre endnu ikke benytte skabene med omklædningen.

Det er meget vigtigt at pointere at det er forbudt at opholde sig inden døre. Ligesom det ikke tilladt at klæde om på toiletterne, i omklædnings eller ved skabene. Klublokalet og cykelklubben må ikke anvendes.

Man skal derfor møde op omklædt og hvis man færdes i bygningen, skal mundbind anvendes (også ved toilet besøg).

 Mange hilsner og på glædeligt gensyn I BAC.

Jakob R. Hyllegaard / Formand for motionsudvalget.

28/2 - 2021
Sølv og Bronze til DM Indendørs    Skriv svar   Ret indlægget

I weekenden d. 20. og 21. februar blev der afholdt DM Indendørs, som var fordelt over Odense, Randers og Århus for at samle færrest mulige på samme sted og det var kun med adgang for aktive atleter, deres trænere samt arrangører og så de få personer fra Atletik TV, der skulle sørge for at alle andre kunne følge med på live stream, når der nu ikke var adgang for tilskuere.
I øvrigt var det kun atleter der var godkendt som ”Professionelle”, som kunne få lov til at stille op og bla. derfor var BAC kun repræsenteret på mændenes 800m, 1500m og 3000m.
Joel Ibler Lillesø var første mand i aktion på 3000m i Odense, hvor han, i et 6 mand stort felt, skulle op imod bla. 3 andre som også havde klaret kravet til EM Indendørs. Joel havde godt nok den bedste tid, men der var kun nogle få sekunders forskel på deres PR. En enkelt lagde ud i DR-tempo, mens Joel og de 2 andre startede i et mere moderat hurtigt tempo. Joel gik frem i spids med 1000m igen for at sætte mere tempo på og trætte de andre mere ud, men det endte med en spurt på de sidste 130m, hvor Joel måtte give fortabt og ”nøjes” med 3. pladsen og en Bronzemedalje. De 2 andre medaljører er 9 år ældre end Joel og har en træningsbaggrund der er mange år større, hvilket kan være en årsag til udfaldet af spurten.

På 800m i Randers var både Andreas Bube og Christoffer Frost-Jensen Johansen til start. Der blev både kæmpet om medaljer og om muligt opnå krav til EM-inde. Bube havde i forvejen klaret kravet til EM-inde og som den helt fantastiske person han er, så havde han lovet at være pacer for Christoffer og Benjamin Lobo Vedel, som begge gerne vil klare kravet og det var sidste chance. Bube trak de 3 første omgange og udgik derefter i de efterfølgende sving. Herefter lå Benjamin forrest med Christoffer lige i hælene. Ud af sidste sving trykker Christoffer med alt hvad der er tilbage og trækker ud, hvor han kommer tættere og tættere på Benjamin, men på målstregen mangler der lige 0,15 sek. Havde løbet været 10 m længere, så havde Christoffer nået det. Christoffer blev nr. 2 og vandt dermed Sølvmedalje og tiden blev 1.49,92, som desværre er 0,92 sek. for langsom til EM-inde. Det var dog igen en ny PR.

Om søndagen stillede både Christoffer og Joel til start på 1500m i Odense. Joel havde desværre nogle problemer med halsen og udgik undervejs. Christoffer var til gengæld meget aktiv og tog spidsen for at trække tempoet ned. De første omgange fik han lov til at bestemme indtil en konkurrent gik frem og skruede lidt op uden at det blev specielt hurtigt. Med 500m tilbage turde Christoffer ikke vente mere og gik igen frem og skruede op for tempoet. ”Lige tidligt nok, men hvornår ville de andre komme, med mulighed for at blive lukket inde”. I det 4. sidste sving kommer der en bagfra i bane 2 og da løberen på 2. pladsen opdager dette trækker han op i ham, hvor der ikke er plads, så han via dette sammenstød bliver skubbet frem i Christoffer, som mister balancen, hvilket går ud over løberytme og fart. Det tager både tid og kræfter at kompensere for dette, som Christoffer mangler i afslutningen af løbet. Derfor måtte Christoffer tage til takke med 4. pladsen efter et ellers godt taktisk og aktivt løb.

3000m M kan ses HER med start ved 0:25:00.
800m M kan ses HER med start 4:26:00.
1500m M kan ses HER med start 0:23:00.

27/2 - 2021
SÅ kan træning i grupper af 25 starte igen    Skriv svar   Ret indlægget
Kære alle,
Træning udendørs kan starte igen 1. marts 2021 i grupper af maks. 25 inklusive træner(e).
Der vil atter være adgang til toiletter. OBS at det ikke er tilladt at mødes inde, og det er ikke tilladt at opbevare sine ting eller have ophold i klublokalet. Dette er forbeholdt bestyrelsen og enkelte trænere til afhentning/opbevaring af materiel.
Der vil IKKE  kunne stilles sko/tasker i omklædning og værdibokse, OG man skal være omklædt hjemmefra.
Er der flere grupper af 25, skal der være klar markeret afgrænsning og minimum 2 meter imellem grupper.
For at sikre at grupper ikke blandes ved ankomst går vi tilbage til de møde-zoner, vi havde i sommer.
Se også Dansk-atletik.dk hvor der er beskrevet retningslinier.
mvh Bestyrelsen
14/2 - 2021
Mia Helene Mørck sætter PR-inde med over 3 sek. i Arkansas.    Skriv svar   Ret indlægget
”Over there” i Arkansas USA havde Mia Helene Mørck 2 starter ved Tyson Invitational d. 12. og 13. februar, hvor hun for første gang stillede op for hendes nye universitet ”University of Oregon”. Fredag skulle Mia løbe 800m’eren på Distance Medley Relay og her blev det til en super splittid på 2.06,22, hvor det jo er med flyvende start. En tid der ikke kan bruges til noget i statistikken, men til gengæld kan den bruges til virkelig at ”booste” selvtilliden og forvisse en om at formen virkelig er på et rigtigt højt niveau.
Lørdag stod den så på en individuel 800m’er i skrapt selskab. Her fik Mia i et super ”jævnt” løb den helt fantastiske tid 2.06,06 via omg.tiderne 31,22; 31,71; 31,39 og 31,76. Der blev skiftet positioner undervejs, så et helt roligt løb var det ikke, hvor Mia endte på 4. pladsen. Normalt skal der et par løb i benene inden der præsteres på top på 800m, så Mia er yderst fortrøstningsfuld og havde en følelse af, at der er mere i tanken. Det bliver rigtig spændende, at følge Mia ved de kommende stævner i USA.
Tiden var PR-inde med 3,17 sek. og også hurtigere end Senior og U23 Klubrekorderne i BAC samt dansk årsbedste med over 3½ sek.
Kæmpe stort tillykke med den flotte præstation !!!

<< Ældre   Nyere >>   Alle indlæg   Skriv nyt indlæg   Søgning   
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
19/61/6Øst danske mesterskaber for ungd...
25-27/620/6Store DM i Odense
21-22/8DM i kastemangekamp på Bagsværd...
21-22/815/8Hjælpere søges til DM i kastema...
31/826/8Indkaldelse til generalforsamling...
Nyheder 
17/6 2 BAC-atleter udtaget til Landsholdet
30/5 Bube og Mia på 800m med 2 gange dans...
30/5 Joel løber 7. bedste tid af dansker ...
19/5 Mia sætter ny Dansk Årsbedste på 8...
16/5 Flere KR'er og PR'er ved TRACKS på B...
Medlemmerne