FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Nyheder
 
<< Ældre   Nyere >>   Alle indlæg   Skriv nyt indlæg   Søgning   
7/7 - 2021
Joel officielt udtaget til EM U20    Skriv svar   Ret indlægget
Nu er den officielle udtagelse af de danske atleter til EM U20 kommet. Her er den nykårede Danmarksmester på 5000m for mænd at finde, som jo er Joel Ibler Lillesø fra Bagsværd AC.
Mesterskaberne afholdes i Tallinn (Estland) i perioden 15. - 18. juli.
Finale 5000m M løbes fredag d. 16. juli kl. 18.55 (dansk tid 17.55).
Joel ønskes stort tillykke med udtagelsen og held og lykke til mesterskaberne.

Dansk Atletik lykønsker atleterne, deres trænerne, klub og øvrige bagland, der alle har en væsentlig andel i den anerkendelse, som udtagelsen til et internationalt mesterskab fortjener.
30/6 - 2021
Mia officielt udtaget til EM U23    Skriv svar   Ret indlægget
Mia Helene Mørck Danmarksmester 2021 på 800m K
Nu er den officielle udtagelse af de danske atleter til EM U23 kommet. Her er den nykårede Danmarksmester på 800m for kvinder at finde, som jo er Mia Helene Mørck fra Bagsværd AC.
Mesterskaberne afholdes i Tallinn (Estland) i perioden 8. - 11. juli.
Indledende 800m K løbes torsdag d. 8. juli kl. 18.15 (dansk tid 17.15).
Finale 800m K løbes lørdag d. 10. juli kl. 19.15 (dansk tid 18.15).
Mia ønskes stort tillykke med udtagelsen og held og lykke til mesterskaberne.

Dansk Atletik lykønsker atleterne, deres trænerne, klub og øvrige bagland, der alle har en væsentlig andel i den anerkendelse, som udtagelsen til et internationalt mesterskab fortjener.

28/6 - 2021
3 Danmarksmestre og en flot Sølv ved Store DM    Skriv svar   Ret indlægget

3 Danmarksmestre og en meget flot Sølvmedalje til Bagsværd Atletik Club ved de danske mesterskaber i atletik for seniorer på bane.
Vi kan blive begejstret over en fin placering og/eller en god tid ved Senior DM.
Vi kan blive lyksagelige og rørte over en medalje ved Senior DM.
Vi kan blive ……. Usandsynligt ellevilde og eksalterede ved et Danmarksmesterskab for seniorer.
Og så er det helt ubeskriveligt, når 3 atleter fra Bagsværd Atletik Club ved det samme mesterskab vinder hver deres individuelle Guldmedalje og Danmarksmesterskab og herudover også får en meget flot Sølvmedalje i hus.

Mesterskaberne forløb over 3 dage fra fredag d. 25. juni til søndag d. 27. juni i Odense. Om fredagen stod den på 10.000m og 3.000m Forh., hvor BAC ikke havde deltagere med.

Lørdag skulle Christoffer Frost-Jensen Johansen løbe 1500m. Der var nogle konkurrenter, der havde løbet stærke tider, mens Christoffer var en farlig outsider. Christoffer har hurtigheden fra 800m  som spidskompetence og derfor var det yderst belejligt, at der blev løbet et forholdsvis behærsket tempo på de første 2 omgange. Helt efter aftale var Christoffer på plads helt fremme i feltet med 500m igen. Og kort efter tager han kontrollen i front og øger gradvist tempoet. Med 300m tilbage er Christoffer stadig rimeligt frisk og med den overskuelig tilbageværende distance, så bliver der for alvor skruet op. Nogle få forsøger at tage jagten op, men Christoffer har kontrol og kræfter til at krydse målstregen med stor afstand til de nærmeste forfølgere. Hermed kunne Christoffer vinde sit første Senior Danmarksmesterskab.

Om søndagen skulle først Mia Helene Mørck løbe 800m hos kvinderne og umiddelbart efter Christoffer løbe 800m hos mændene. Senere på dagen skulle Joel Ibler Lillesø løbe 5000m hos mændene.

Mia har skiftet universitet i USA med ny træner og nye forhold, så der har været rigtig meget nyt det seneste halve år, hvor også træningen har været anderledes end tidligere. Det har indtil nu tegnet godt, da Mia har løbet stabilt hurtige tider. Mia var også favorit ved dagens mesterskabsløb, da hun havde dansk årsbedste med pæn margin. For at undgå positionskampe og andre risici, så tog Mia initiativet fra start og løb tempo fra spids. Det tog stille og roligt broden fra konkurrenterne og de faldt fra en efter en. Efter 550m var der kun en enkelt, der stadig lå bag Mia, men lidt længere fremme kom der også hul til hende. Herefter kunne Mia bare holde fokus på at løbe stærkt til målstregen til en suveræn Danmarksmesterskabstitel. Mia løb i 2.06,00, som er nyt dansk årsbedste, hvilket er super flot at gøre fra spids og uden hjælp, så det er tegn på at der kommer endnu bedre tider.

Christoffer var oppe imod en konkurrent på 800m, som har løbet rigtig stærkt på 200m og 400m. Derfor var der ikke tid til taktiske overvejelser undervejs, da det skulle gå stærkt fra start i håb om at udtrætte alle de andre konkurrenter. Og Christoffer løb stærkt fra start med alle de andre efter sig. Det var ikke hovedløst stærkt, men fint kontrolleret for der skulle være kræfter til det allersidste. På opløbet var den værste konkurrent der stadig lige bag Christoffer. Han kunne desværre trække ud og presse sig et mulehår foran Christoffer, men heller ikke mere end det. Mulehårets afstand blev holdt hele vejen til målstregen, så Christoffer måtte nøjes med Sølv. Men det var efter en yderst veldisponeret kræftpræstation og en tid som er en tangering af hans PR på 1.49,44. Så her er der også tegn i sol, måne og stjerner på, at Christoffer kan forbedre hans PR en hel del. Hvis nogle skulle være i tvivl, så er et mulehår 0,05 sek. omregnet til tid.  

Joel var også oppe imod nogle hurtige konkurrenter på mændenes 5.000m. Især én havde vist hurtighed fra 1.500m og én man helst ikke vil have med hjem til en kort spurt. Så der var mange taktiske overvejelser inden løbet. Joel gik frem fra start og satte et højt tempo for, at det ikke skulle blive et udpræget taktisk løb samt at få resten i gang og op i tempo. Efter 600m trak Joel ud i håb om at andre ville overtage temposætningen. Desværre faldt tempoet en del, dog uden at blive meget langsomt. Heldigvis var der en af de andre der undervejs blev utålmodig og gik frem og satte tempoet op. Ikke helt så højt som vi kunne ønske os, men trods alt et opslidende tempo for de fleste. Med 1100m til mål gik Joel frem i spidsen for at udtrætte de sidste, der stadig var med ved at øge tempoet gradvist. Efterhånden var der kun 4 løbere tilbage i front. Joel fik øget, så omgangen fra 4000m til 4400m gik på 66s og efterfølgende omgang gik på 61,1s, hvor 2 af konkurrenterne gav slip i det de gik ud på sidste omgang (4600m). Joel fik skruet yderligere op især på opløbsstrækningen, så de sidste 200m gik på 27,5 og han formåede at afvise den sidste konkurrent, der ihærdigt prøvede at angribe bagfra. Hermed kunne Joel hjemtage sit første Senior Danmarksmesterskab, som den yngste på distancen nogensinde. Et meget taktisk velfunderet og veldisponeret løb af en ung mand på 17 år og med en stadig forbedring af hans evne til at løbe rigtig stærkt på sidste omgang.

Der skal lyde et kæmpe tillykke først og fremmest til de ”Tre musketere” der toppræsterede på dagen, hvor det gjaldt, men også til alle der er med til at støtte op om de unge mennesker.


Ud over de dygtige løbere deltog klubbens højdespringstalent Lia Palmberg også. Lia var med for at lære at håndtere et senior mesterskab og var udtaget med sin fine PR på 1.58 m sat i maj måned. Kun en kvindelig atlet i klubbens historie har sprunget højere. Lia deltog sammen med syv andre danske kvindelige højdespringere. 

Lia er en af de dygtige unge tekniske atleter i klubben som også omfatter unge kastere, springere og sprintere. Lia og klub kammeraterne træner stabilt og godt året rundt og har ungdomsmesterskabet i september som udesæsonens hovedmål.

I weekendens senior DM gik det lidt mindre godt end planlagt idet Lia ikke klarede indgangshøjden på 1.50 m. Men klubbens farver blev nu alligevel forsvaret og gode erfaringer opnået. Nu ser vi frem til den resterende del af sæsonen!
25/6 - 2021
Flotte resultater ved Øst Danske Mesterskaber    Skriv svar   Ret indlægget

B2-2 (12-13årige) har været meget godt præsenteret til de Øst-danske mesterskaber i år. I P12 længdespring var Hannah Damborg og Liva Johansson med. Begge kom tæt på PR og endte på 4. (Hannah 3.92m) og 8. pladserne (Liva 3.38m). I D13 længde nåede Anton Kyst 4.25m (6.) og i 200m måtte han tage farten ud pga. skade. På lørdag var Liva også med i 600m og nåede en ny flot PR på 2.17 (5.). Om søndagen startede Amanda Rose Kjær Mackie med højde og fik en ny PR på 1.20m som også betød at hun vandt en flot guldmedalje som eneste P12 i gruppen. I D12 spyd nåede Arthur Gibson en ny flot PR på 16.82m og blev belønnet med sølvmedalje. I spyd D13 var Jasper Høeberg Jørgensen og Vilhelm Bak-Thomsen med. Begge lavede ny PR og kom på 4. (Jasper 22.46m) og 5. (Vilhelm 18.73). Vilhelm stillede også op i D13 højde hvor han sprang 1.25m (ny PR) som gav en 6. plads. I P12 80m løb Hannah 13.24s og Amanda 13.69s. Hannah var også med i P12 spyd, hvor hun efter en tæt kamp endte på 4. (14.36m). I kugle P12 lykkedes det så endelig for Hannah at få en medalje hjem: Det blev til sølv med flotte 6.98m. Amanda tog bronzepladsen med 6.73m og Liva kom med en ny PR på 5. (5.67m). I D12 1000m deltog Arthur Gibson og Aksel Kragh Winther. Arthur kom i målet med 3.58 min (6.) og Aksel med 4.02 (7.). Aksel slog til i kugle D12, hvor han fik guld med 7.58m.

I 1000m P12 var Brand- Schultz tvillinger med. Anna kom på 1. (3.23min) og Emma på 3. (3:39min). I den afsluttende 4x80 stafet nåede P13 hold (Anna-Amanda-Liva-Hannah) en 5.plads mens drengene (Jasper-Vilhelm-Aksel-Arthur) kom på anden plads. STOR TILLYKKE!!! Mette & Tino.

 

BAC kastegruppen var også godt med og tog 4 x guld, 1x sølv og 1x bronze med hjem.

Dog må det siges, at det kun var i hammerkast, der var stærk og spændende kamp om medaljerne. Ida M med ny PR på 46.75m (som også er ny KR) løb med guld i P15 hammerkast. Ida H kom tæt PR og nåede en anden plads med 45.92m i P17 i hammerkast og Julius kastede også tæt på PR og fik bronze i D17 med 47.64m. I vægtkast var BAC atleterne alene i deres aldersgruppe og måtte fokusere på PR som ikke helt kunne nås. Ida H P17 kastede 12.90m mens Julius D17 kastede 12.87m.  I spydkast lavede Julius PR med 44.20m og kom på 5.plads.

I diskos D19 stillede kun to atleter op. En af dem var Benjamin som kom på 1.pladsen med 32.90m. Diskos konkurrencen var meget præget af ugyldige forsøg i stærkt regnvejr. Elo & Tino.

 

BAC 14+ spring/sprint

Dag 1 øst danske mesterskaber med Anna Braad Olesen on fire i P17 højdespring. Anna forbedrede sin PR med 5 cm til 1.51 meter. Det gav en fortjent bronze, tillykke Anna :).

Sara Mouridsen satte ny PR på 100 meter med tiden 14.14 sekunder ovenikøbet med en modvind på 1.8 m/s. Det gav en plads i semifinalerne, hvor Sara løb 14.25. Sophia Bosack var i modvind 1/10 fra den 1 uge gamle 100m PR.

Ved søndagens mesterskab var Anders Jessen rigtig godt kørende. Først tog Anders bronze i drenge 14-15 års gruppen 200m med en ny PR med 3/10 på 26.49 sekunder. Senere på dagen vandt Anders en superflot guldmedalje i højde - med 6 cm PR på 1.60 meter. Det er nr. 2 på klubbens alletiders bedste liste for aldersgruppen. Tillykke Anders!

Amalie Thrane fik en debut med et 17 skridts længde tilløb. Det fungerede godt og Amalie tog en stærk guldmedalje i pige 18-19 års gruppen. Resultatet blev 5.11 meter sprunget i en modvind på 1.6 m/s. Tillykke Amalie.

Sophia Bosack løb næsten op til sit bedste på 200 meteren med 30.19 i et modvindsløb. Til gengæld satte Sophia en pæn ny PR i længde med 4.31 meter sprunget hele to gange! Sara Mouridsen er også i god form, men fjumrede lidt i tilløbet uden at få en notering. Det kommer næste gang.

Sarah Engsig-Karup og Rumle Flindt-Egebak som begge har sprintet rigtig flot i år måtte melde afbud med skavanker efter sidste weekends flotte løb. Træningsgruppen fungerer rigtig godt i år med op mod 20 atleter til træningerne. Det bliver spændemde når stævnerne efter sommerferien kommer i gang Lars Bach-Jensen
21/6 - 2021
Landsholdet rykker op i 1. division med 2 rigtig flotte resultater af BAC'ere    Skriv svar   Ret indlægget
Joel Ibler Lillesø og Mia Helene Mørck ved EM Hold 2021.
I weekenden kæmpede det danske Landshold i European Team Championships Second League i Bulgarien. Hele holdet gjorde det over forventning og dermed blev det til en samlet 2. plads og oprykning til First League.
Det var med rigtig god hjælp fra 2 BAC'ere, da først Mia Helene Mørck (1999) løb 800m om lørdagen og fik en fin 5. plads i tiden 2.06,23, som både er sæson bedste og nyt dansk årsbedste. Om søndagen løb Joel Ibler Lillesø (2003) 3000m, hvor han tog initiativ, da der manglede 1000m. Herfra styrede Joel begivenhederne, men han kunne dog ikke holde islændingen bag sig. Det blev dog til en meget flot 2. plads i tiden 8.01,88, som er ny PR (udendørs) og nyt dansk årsbedste.
Både Mia og Joel deltager i næste weekends DM for senior i Odense og herefter er der fokus på deres respektive ungdomsmesterskaber. Mia skal til EM U23 og Joel skal til EM U20.
Stort tillykke til begge med de flotte resultater, som de præsterede for BAC og Danmark.   
17/6 - 2021
2 BAC-atleter udtaget til Landsholdet    Skriv svar   Ret indlægget
Mandag blev Landsholdet, der skal konkurrere i European Team Championships Second League, udtaget. Hos kvinderne skal Mia Helene Mørck være Danmarks repræsentant på 800m, mens Joel Ibler Lillesø hos herrerne skal konkurrere på 3000m. Andreas Bube var nok også blevet udtaget, men han har fokus på at finde konkurrencer, hvor der bliver løbet stærkt, så han kan score point til rankinglisten og på denne måde kvalificere sig til OL.
Landsholdet skal til Bulgarien, hvor stævnet afholdes i Stara Zagora.
Konkurrencerne vil blive vist på Eurovision samt på Youtube, hvor link vil komme HER .
Tidsskema kan findes HER .
Mia løber lørdag kl. 17.20.
Joel løber søndag kl. 18.20.
Startlister kan findes HER .

I forbindelse med udtagelsen af Landsholdet skriver DAF:

Dansk Atletik lykønsker atleterne, deres trænerne, klub og øvrige bagland, der alle har en væsentlig andel i den anerkendelse, som enhver udtagelse til et internationalt mesterskab fortjener.
30/5 - 2021
Bube og Mia på 800m med 2 gange dansk årsbedste.    Skriv svar   Ret indlægget
Som tidligere omtalt var der 3 BAC-atleter, der konkurrerede i udlandet lørdag d. 29. maj. I et andet indlæg er Joel Ibler Lillesø’s præstation omtalt og såfremt at man ikke har set løbet kan det ses HER .
Ved samme stævne i Oordegem (Belgien) løb Andreas Bube 800m og han blev nr. 4 i A-heatet i tiden 1.47,13. En ganske fin tid, når det tages i betragtning, at det var sæsondebut på distancen. Det var samtidig dansk årsbedste. Andreas’ løb kan ses HER .
På EB Cushing Stadium i Texas afvikledes ”NCAA Preliminary West Round”, hvor Mia Helene Mørck løb 800m. Mia løb på 2.06,47, hvilket desværre ikke rakte til videre avancement frem mod NCAA Championships, hvilket havde krævet en tid på 2.05,16. Tiden er dog både SB og nyt dansk årsbedste. Mia mangler måske lige en supertid, men Mia ligger meget stabilt og præsterer hurtige tider hver gang hun konkurrerer. I 2021 er det blevet 2 stk. 2.08-tider og hele 5 tider på 2.06. Så konstant hurtig har hun ikke været tidligere.
Resultatlisterne fra Texas kan findes HER .
<< Ældre   Nyere >>   Alle indlæg   Skriv nyt indlæg   Søgning   
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
25-26/910/9Afslutningsstævnet i greve alle ...
Nyheder 
13/9 6xkrav til BAC B-talent ved DMU
12/9 DMU 2021 Mellem/Lang
12/9 Christoffer Frost-Jensen Johansen ige...
2/9 Katharina Zobel sætter klubrekord p...
7/8 Christoffer vinder i Belgien.
Medlemmerne