|
|
|
|
|
<< Ældre  | Nyere >>  | Alle indlæg  | Skriv nyt indlæg  | Søgning  |
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hædring på Gladsaxe Rådhus af de unge under 18 år
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fredag d. 27. januar 2023 blev de unge under 18 år i Gladsaxe Kommune hædret på Gladsaxe Rådhus. Det var de unge der havde præsteret lidt ud over det sædvanlige i 2022 og her var Bagsværd Atletik Club repræsenteret ved Emma Lawson-Smith, Katharina Zobel og Troels Jøhnk. Desuden var Sarah Engsig Karup, Ida Caroline Mørck og Hjalte Dalskov også kvalificerede til at deltage, men de var desværre forhindrede i at deltage. Det var Borgmester Trine Græse der stod i spidsen for hædringen af de unge, men også flere andre af Gladsaxe's politikere deltog og gjorde det til en stor dag for de unge. Der ønskes et stort tillykke til de unge BAC'ere og en tak for jeres indsats for klubben.
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Joel løber EM Cross på søndag d. 11. december
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fredag
morgen tager det danske Cross-landshold afsted til Torino for at deltage ved
Europamesterskaberne i Cross Country. Mesterskaberne afholdes søndag d. 11.
december, hvor Joel Ibler Lillesø
fra Bagsværd Atletik Club er en af de 25 atleter, der repræsenterer Danmark. Joel
løber hans sidste løb som Junior (U20) ved dette stævne og han er helt sikkert
en af medaljekandidaterne.
Joel løber kl 09.35 og der
kommer Live Stream her: EA XCountry Where to Watch
(allathletics.tv)
Ellers kan
tidsskemaet ses herunder.
Link til
arrangørernes hjemmeside er her: FIDAL
- Federazione Italiana Di Atletica Leggera
Link til European Athletics ang. Mesterskaberne
er her: SPAR European Cross Country
Championships | Overview | European Athletics (european-athletics.com)
09:15 Opening Ceremony
09:35 U20 Men Race (6000m)
10:03 U20 Women Race (4000m)
10:30 Mixed Relay (4 x 1500m)
10:55 VC U20 Men
individual
11:00 VC U20 Women
Individual
11:05 VC U20 Men team
11:12 VC U20 Women
team
11:19 VC Mixed Relay
11:30 U23 Men race (8000m)
12:03 U23 Women race (6000m)
12:33 Senior Women Race (8000m)
13:10 Senior Men race (10.000m)
13:53 VC U23 Men
individual
13:58 VC U23 Women
individual
14:03 VC U23 Men team
14:10 VC U23 Women
team
14:17 VC Senior Women
individual
14:22 VC Senior Men
individual
14:27 VC Senior Women
team
14:34 VC Senior Men
team
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mindeord for Anders Gerhardt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Anders efter CPH half 2022
|
Mindeord for Anders Gerhardt.
Den 7. november faldt Anders
desværre om med hjertestop. Anders blev genoplivet og bragt til Rigshospitalet.
Anders havde pådraget sig en så alvorlig
hjerneskade at det ikke var muligt for ham at overleve. Anders gik derfor bort
d. 11. november 2022 i en alt for tidlig alder.
Anders var en aktiv
foreningsperson og hjalp gerne til med frivilligt arbejde i Bagsværd Atletik
Club.
Det var altid hyggeligt at have Anders
med på løbeturen. Her fik han som regel en god snak og delte ud af sin viden om
mange ting. Anders var kreativ og alsidig og så ingen begrænsninger. Anders så muligheder i stedet for udfordringer
og det var en af årsagerne till at Anders var i stand til at se ud over sin
egen næsetip og udvise interesse for andre mennesker med stor empati.
Både Hold 2 og Hold 3 havde den
store glæde at have deltagelse af Anders på løbeturene. Om nogen forstod han ideen
om det var muligt i Bagsværd Atletik Club, at man kan som løber vælge hold efter
dagsformen -og ikke bare det hold man altid løber med.
Anders var god til at bakke godt op
om Hold 2 da holdet blev reetableret og farten i hans tempo som gjorde at han
kunne være med der. Tilsvarende havde vi også fornøjelsen på Hold 3 at have
Anders med til Tollensesee-Lauf i Neu Brandenburg i Tyskland, hvor han mindes
som en rigtig god rejsekammerat på turene.
Anders var også om nogen, personen
der vendte om og hentede sine medløbere på løbeturen, hvis de var sakket bagud.
Det var blot en blandt mange gode egenskaber som Anders havde og som blev meget
værdsat til træning.
Så sent som i september gennemførte
Anders Copenhagen Half-Marathon, hvor han var meget tilfreds med sin tid på 1:56:44.
Dette blev desværre den sidste store løbe fest for Anders.
Kære Anders du vil blive savnet, ære
være dit minde.
Bisættelsen af Anders finder afsted
onsdag den 30/11 kl. 11:30-12:00 ved Rigshospitalets kapel, på adressen
Frederik V's Vej 11, 2100 København.
Efter bisættelsen vil Anders blive
lagt til hvile på Gladsaxe Kirkegård.
Der bliver arrangeret gravøl efter
ceremonien i nærheden af Kapellet.
Alle er velkommen til både
bisættelsen og gravøl.
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Frost Cup 2022 - Etape 1
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Søndag den 20. november var det åbningsetapen på vinterens
Frost Cup. Med 5 etaper – hvad var så mere naturligt end at hive redaktionen
for Etape Bornholm ud af vinterhiet for at dække begivenhederne! Det var med
andre ord en noget klatøjet redaktion, der rullede gardinet op blot for at
konstatere, at Frost Cup levede op til sit navn med nyfalden sne og bidende
kulde. Det var lige det vi frygtede inden 1. etape på Flyvestation Værløse hvor
der på en stor del af ruten ikke er så meget som et græsstrå til at give læ.
Heldigvis havde de senere dages kraftige blæst lagt sig til fordel for en let
brise og solskin.
Det var et stjernspækket og – trods kulden – topmotiveret
BAC- hold på hele 29 løbere, der stillede til start og der var ikke mange
topplaceringer at deles om for de øvrige løbere, efter at BAC havde været til
fadet! For bare at nævne noget blev 3 ud af 4 mulige samlede førstepladser
vundet af BAC-løbere. I aldersklasserne var der yderligere 3 førstepladser, 2
andenpladser og 1 tredjeplads. Helt uvildig er vi vel ikke og jeg tillader mig
trods de mange flotte placeringer at fremhæve BAC2´s Arne Larsen som efter
knapt et år i klubben først nappede en aldersgruppe 2. plads i Eremitageløbet
og nu en 1. plads i Frost Cup!
Ruten var på 6 km som skulle gennemløbes 1 eller 2 gange for
løberne på henholdsvis kort og lang distance. Man startede nedad, for så at
komme ud på lufthavnens vejsystem, hvor man efter 2 km ramte startbanen, som
man havde fornøjelse af godt en kilometer. Efter yderligere knapt en kilometer
ramte man grusstierne langs Søndersø og så gik det ellers tilbage mod mål, hvor
en ganske hård bakke gjorde den sidste kilometer til noget af en prøvelse.
Placeringerne var i øvrigt som følger:
Kort – kvinder 0 – 34 år
Nr. 1: Emma Hjortshøj Møller (Samlet vinder!)
Nr. 4: Anna Johansson (enkeltstart)
Kort – kvinder 35 – 49 år
Nr. 42: Barbara Bøttern (enkeltstart)
Kort – kvinder 50 – 59 år
Nr. 1: Julie Rosbo
Nr. 11: Susanne Fraisse
Nr. 12: Benedicte Rosbo
Kort – mænd 0 – 34 år
Nr. 1 Peter Hærvig Rønning (samlet vinder!)
Nr. 14 Emil Kundal
Kort – mænd 35 – 49 år
Nr. 4:
Jakob Rønhoff Hyllegaard
Nr. 7:
Christian van Maarschalkerweerd
Nr. 18: Henrik Hansen
Kort – mænd 50 – 59 år:
Nr. 1: Niels Hjølund (sammenlagt nr. 2)
Nr. 3: Michael Pilegaard Hansen
Nr. 4: Henrik Sørensen
Kort – mænd 60+:
Nr. 5: Mogens Weel
Lang – kvinder 35 - 49 år
Nr. 4
Bettina Guldbæk
Nr. 37:
Trine Lund
Lang – kvinder 50 – 59 år
Nr. 2 Tina Kristensen
Lang – mænd 35 – 49 år
Nr. 1 Jakob Mørkeberg (samlet vinder)
Lang – mænd 50 – 59 år
Nr. 4: Paul Andersen
Nr. 12: Kim Hansen
Nr. 26: Jens Ulrik Nielsen
Nr. 50: Lennart Pedersen
Lang – mænd 60+
Nr. 1: Arne Larsen
Nr. 3: Jens Jensen
Nr. 5: Jan Villumsen
Nr. 8: Carsten Stendal
Nr. 12: Carsten Rengive
Nr. 13: Jeppe Vørre
Paul og Dicte
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kongepokal og yderligere 4 DM'er samt 1 Bronze ved DM Cross
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Joel Ibler Lillesø med Kongepokalen
|
Klasse
fornægter sig ikke…. og ”knægten” har virkelig klasse.
Lørdag d. 19. november satte Joel Ibler
Lillesø (19 år og 2 dage) den danske elite til vægs ved at vinde
Danmarksmesterskabet i Cross og han kunne få æren af at løfte ”Kongepokalen”,
som mange andre af de bedste danske løbere gennem tiden har gjort.
Fra start skilte en trio sig ud, som bestod af Joel samt de 2 AGF’ere Mikkel
Dahl-Jessen og Jakob Sommer Simonsen. De 2 AGF’ere hjalp hinanden ved at skiftes
til at sætte tempo, lidt afhængig af om det gik op eller ned eller var fladt,
men Joel fulgte bare med i det tempo de andre satte. De 3 første omgange á 2 km
gik på 6.02, 6.08 og 6.07, hvor trioen var intakt. På 4. omgang satte Mikkel
tempoet op, således at Jakob måtte slippe fronttrioen og Jakob var 16 sek.
efter ved afslutningen af denne. Ved afslutningen af 4. omgang gik Joel frem
for at holde det høje tempo og den blev løbet på 5.54. På det flade stykke i
starten af sidste runde kunne det ses at Mikkel hængte på med det yderste af
neglene og da bakkerne begyndte måtte Mikkel slippe Joels ryg. Joel fik lavet
et hul på 7-8 sek. i bakkerne, som blev holdt på det lange nedløb og på det
efterfølgende flade stykke mod mål. Tempoet blev bare holdt kontrolleret højt,
så forspringet blev holdt til målstregen. Sidste runde løb Joel i 5.51 og den
samlede tid på de ca. 10 km på græs og godt kuperet blev gennemført på 29.59. Og
dermed DANMARKSMESTER I CROSS.
Det fuldbyrdede 3 gode dage for Joel: Torsdag fyldte han 19 år, Fredag bestod
han køreprøven og Lørdag løftede han Kongepokalen. 3 gange kæmpe tillykke til
Joel !!!
Hvis planen holder, så løber Joel et crossløb (Warandercross) i Tilburg
(Holland) søndag d. 27. november og Junior EM Cross d. 11. december i Torino
(Italien).
Der var også andre rigtig gode resultater af BAC’ere ved DM i Cross i Korsør på
golfbanen.
I P15 blev Katharina Zobel nr. 3 i
tiden 22.25 på de ca. 5 km. Katharina fik dermed Bronze ved DM. Emma
Lawson-Smith blev nr. 4 i tiden 24.17.
I D17 blev Thomas Ek Udahl nr. 11 i
tiden 23.58.
Desværre var de resterende unge af forskellige årsager forhindret i at deltage.
I MS-rækken fik BAC, ud over Joels sejr, en flot 14. plads til Joachim Weel Rosbo, som løb i tiden 32.51.
Planen var også at Christoffer
Frost-Jensen Johansen skulle være 3. løber på seniorholdet, men 8 dage
inden blev det vedtaget, at der skulle løbes et udtagelsesløb ift. EM
Cross-stafet for 3 herrer til 2 pladser på stafetholdet. Christoffers træning
havde været lagt an på at han skulle præstere på 10 km, så det var på ingen måde
med i planen at han skulle løbe hurtigt på 2 km Cross. Det var derfor en nedtur
at Christoffer måtte se sig slået af de 2 andre på dagen samt at en hold
Sølv-medalje også røg sig en tur.
I M30 stillede Kasper Rebenstorf op
i sit første Cross-løb nogensinde og det resulterede i en 1. plads i tiden
21.06 for de ca. 6 km. Dermed også et Danmarksmesterskab
til Kasper.
I M40 stillede Jakob Mørkeberg op i
sit første Cross-løb nogensinde og det resulterede i en 1. plads i tiden 20.25
for de ca. 6 km. Dermed også et Danmarksmesterskab
til Jakob.
I M45 blev Jonas Johansson nr. 5 i tiden
24.08, Henrik Hansen blev nr. 6 i
tiden 24.24 og Allan Peter Engsig-Karup
blev nr. 8 i tiden 25.24. De 3 gjorde det sammen så godt at de vandt i
holdkonkurrencen, så de kan kalde sig Danmarksmestre
for Hold.
I M50 blev Henrik Sørensen nr. 5 i tiden
23.59, Peter Busk blev nr. 8 i tiden
24.33 og Kim Hansen blev nr. 12 i
tiden 25.56. De 3 gjorde det sammen så godt at de vandt i holdkonkurrencen, så
de kan kalde sig Danmarksmestre for Hold.
I M55 blev Michael Pilegaard Hansen
nr. 4 i tiden 23.37 og Klaus Plum
blev nr. 6 i tiden 24.43. Lidt ærgerligt at BAC ikke havde en 3. løber i denne
klasse.
Stort tillykke til alle BAC’ere med alle de flotte resultater.
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
God løbekonduite
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Det er rart at se så mange med refleksjakker/veste,
lys mv på.
Husk, at en løber altid betragtes som en fodgænger i
færdselslovens forstand, også selv om man løber i flok.
Løber man på veje, løbes der altid i venstre side, så
man kan se den modkørende trafik.
Løber man på cykelstier, løbes der altid i venstre
side. Træk ind når der kommer modkørende cyklister.
Tag noget synligt tøj på evt. reflekser eller lys.
Bestyrelsen

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1. runde af Vinterturneringen 2022/2023
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Lørdag
d. 22. oktober 2022 afvikledes 1. runde af DAFs Vinterturnering, som var Cross
i Tusindårsskoven i Odense. Juniorer (2004-2009) skulle løbe 3 runder, der gav
en samlet distance på ca. 5 km, mens Seniorer skulle løbe 4 runder, der samlet
gav en distance på ca. 8 km.
Hos Junior Piger havde BAC desværre ”kun” 2 piger med og derfor var vi ikke nok
til at stille op i holdkonkurrencen. Katharina Zobel (2007) og Emma Hjortshøj
Møller (2009) ydede til gengæld begge to en fantastisk indsats, hvor deres
placeringer skal sættes op ift. ”lige vendt tilbage efter skade” og ”stor
aldersforskel”. Katharina blev nr. 7 og Emma blev nr. 8 og de håber meget på at
der er nogle af de andre piger, der vil være med ved 2. runde.
Hos Junior Drenge var vi til gengæld tre løbere og dermed deltog vi både
individuelt og i holdkonkurrencen. Hjalte Dalskov (2005) slås stadig med at få
lunger til at fungere ved længere tids hård belastning, så han fandt et tempo,
hvor systemerne kunne følge med belastningen. Hjalte sørgede for at disponere
og kæmpe hele vejen og blev belønnet med en 6. plads. Troels Jøhnk (2006) løb
også flot og med en rigtig god afslutning, så kom han i mål lige efter Hjalte
på en 7. plads. Thomas Ek Udahl (2005) disponerede også sine kræfter rigtig
godt og han kunne løbe i mål som nr. 15 og dermed færdiggøre vores hold. De 3
drenge gjorde det så godt at de vandt holdkonkurrencen, som de dermed fører.
Vores eneste deltager i seniorklassen var Christoffer Frost-Jensen Johansen.
Han løb rigtig godt på de 3 første runder og lå til at kunne slutte som nr.
6-7. Desværre fik han et sidestik, da han gik ud på 4. runde, som desværre blev
værre og værre, så han til sidst ikke kunne trække vejret for smerter og dermed
måtte udgå.
Næste runde er d. 19. november i Korsør, som samtidig er DM i Cross for både
Ungdom, Senior og Masters, og det er både individuelt og for hold i de forskellige
aldersklasser.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<< Ældre  | Nyere >>  | Alle indlæg  | Skriv nyt indlæg  | Søgning  |
|
|
|
|
|
|
|
|