|
|
|
|
|
<< Ældre  | Nyere >>  | Alle indlæg  | Skriv nyt indlæg  | Søgning  |
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Motionsudvalgets beretning til GF 18. april 2023
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2022 blev sæsonen vi trådte ud af pandemien skygge. Det betød at motionister igen kunne deltage i de mange store og små motionsløb. Der blev i løbet af 2022 opnået flere klubrekorder samt vundet flere medaljer til Danmarks Mesterskaberne. BAC-farverne blev også luftet til de store events som blandt andet CPH marathon, Etape København, Etape Bornholm samt CPH Half og Berlin Marathon. BAC havde også fornøjelsen af at afholde den første runde i TRACKS Serien. Der var dog ikke så mange der stillede op. Om det skyldes den sene annoncering eller efterveer fra coronaen er uvist. Vi fejrede også jubilæum, hvor der var lagt op til en festlig dag på med blandet aktiviteter på stadion og efterfølgende fest. Desværre viste vejret sig fra den knap så gode side og arrangementet druknede væk i regn, så fremmødet var begrænset. De der trodsede vejret, havde dog en dejlig dag og der blev dystet i flødebolle løb og beer mile. Festen der blev holdt om aftenen gik også virkelig godt og det var godt at se sammenholdet mellem unge og ældre medlemmer. Livet viste sig også fra sin barske side, idet vi måtte sige farvel til Anders Gerhardt i en alt for tidlig alder. Anders var en aktiv foreningsperson og hjalp gerne til med frivilligt arbejde i Bagsværd Atletik Club. Klubben var repræsenteret til begravelsen og lagde en bukket blomster. Ære være Anders minde. Der er blevet lagt en del arbejde i at finde en løsning til nyt administrations system med hjemmeside og app. Udvalget forventer at det nye system vil komme i drift inden årets udgang. Henrik Eiersholt tilbyder stadig trail løb om søndagen til stor glæde for mange af motionisterne. Susan Ravn som står for gymnastikken, oplever også stadig stor succes med et højt fremmøde til træningen. Der skal til slut lyde en kæmpestor tak til alle trænere og hjælpere for den indsats I har ydet til fordel for klubbens medlemmer. Jakob Rønhoff Hyllegaard Formand for motionsudvalget
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Atletikudvalgets beretning til generalforsamling d. 18. april 2023
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Årsberetning Atletikudvalget Der har ikke været afviklet DT turnering 1. division siden 2019 – og således ej heller i 2022. Masters 2022 BAC stillede vanen tro med et mix-hold i den landsdækkende Masters Turnering i 2022. Michael Pilegaard Hansen står for tilmelding og koordination m.v. Der var to indledende runder i foråret, og holdet kvalificerede sig til finalen, der blev afholdt i Greve den 4. september 2022. BAC holdet opnåede ved den lejlighed en 4. plads med 9610 points og var blot små 400 points fra medaljepladserne. Mange masters har desuden i 2022 deltaget ved Masters DM og hentet flere fine medaljer hjem til klubben. Statistik - nye klubrekorder Der har i 2022 været sat mange nye klubrekorder i især kast og løb. Her i blandt følgende seniorrekorder: Ida Hother le Fevre, Hammerkast (4 kg), 47,18 Joel Ibler Lillesø, 5000m, 13.29,58 Joel Ibler Lillesø, 10km, 28.38
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Triatlonudvalgets beretning for 2022
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I sæsonen 2022 kom der for alvor gang i stævnerne igen.
Copenhagen Ironman blev afholdt igen, hvor undertegnede deltog, og derudover
havde vi deltagere med ved flere af de lokale triathlonarrangementer.
Vores eneste faste fællestræning er som bekendt
svømmetræningen på vores faste tider mandag aften fra 20-21 i Blågårdshallen og
onsdag aften fra 19-20 i Gladsaxe svømmehal. Vi bliver stadig trænet af
tidligere landsholdstriatlet Susanne Nielsen, der lægger gode programmer og
giver kyndig vejledning og hjælp til øvede svømmere og begyndere. Vi har
desværre måttet sige farvel til Anna fra atletikafdelingen, der lærte at svømme
crawl på et halvt års tid, men til gengæld har vi så lige taget imod Sarah
ligeledes fra atletikafdelingen, der døjer med en løbeskade og gerne vil lære
at svømme. Og der er stadig plads i svømmehallen om mandagen for både øvede og
uøvede svømmere til den fordelagtige pris af fremover formodentlig 600,-/halvår
ud over klubkontingentet.
Afdelingens aktiviteter koordineres stadig på Facebooksiden
”BAC Tri”, hvor man som BAC medlem er mere end velkommen til at søge om
optagelse. Måske kan nogle af aktiviteterne virke tillokkende for løbere med
småskader eller behov for variation i træningen. Vi cykler typisk en god tur
søndag; det kan enten være en længere tur på de nordsjællandske landeveje eller
en kombination mellem en mindre runde i området krydret med intervaller på den
nedlagte flyveplads i Værløse. Løb foregår gerne på de forskellige atletikhold
tirsdag, torsdag og lørdag.
Vi havde som altid også deltagere med ved små stævner i
lokalområdet, motionsløb, trailløb og motionscykelløb som Sjælland rundt eller
åbentvandskonkurrencer. I det hele taget er afdelingens medlemmer aktive med
alle mulige aktiviteter, og det er svært for mig ikke at gentage min opfordring
til at prøve kræfter med triathlontræning - specielt hvis man går og døjer med
en skavank, der gør det svært at løbe, eller hvis man har en gammel drøm om at
lære at svømme og måske engang deltage i en minitriathlon.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Formandens beretning til generalforsamling 18. apri 2023
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kære alle,
Tak for jeres fremmøde. Tak for jeres engagement.
Igen i år er bestyrelsens beretning præget af, at det meste
allerede er sagt eller skrevet.
Det er igen i år, et år, hvor frivilligheden skal genstartes
og kæles for.
Mange har under corona sat tempoet ned, og det har været
sundt for dem, men vi savner de frivillige hænder!
Heldigvis er nye kommet til og vi har i år kunnet glæde os
over at have fået en ny ungdomsudvalgsformand! Velkommen i bestyrelsen til
Peter Rønning!
Vi besluttede for to år siden, at alle trænere skal fremstå
med mere synlig klub-identitet, og flere er kommet til sidenhen, så
selvfølgelig skal de også have tøj, det arbejder vi på at følge op på.
Vi fik afholdt eet Tracks stævne og et kaste stævne i 2022,
og vi fik arrangeret et vellykket jubilæum for byens borgere, tidligere og
nuværende medlemmer med en flot dag med stævner og underholdning, reception og
efterfølgende underholdning og fest. Det blev en god dag og vi fik blandt andet
introduceret vores tavle med præsentation af alle vores æresmedlemmer.
Igen i år er jeg superglad for og stolt af at eliten og
talenterne udvikler sig og motionisterne, bredden og ungdommen trives. Der er
gang i stævne aktiviteterne og resultatformidlingen.
Vi har også netop været til middag og bowling for alle
trænere i klubben Det er altid godt at blive rystet sammen. Tak for hyggen!
Igen i år ser vi frem mod en kursuskalender der måske ikke
har så lang tidsfrist, så lad os hjælpes ad med at holde øje. Alle kurser
annonceres i DAFs Connect system. Hvis du som frivillig ønsker
hjælper/dommer/træner kursus, så lad os det vide, så vi kan facilitere
tilmelding og kan betale for kurset.
Skal vi lave en liste med interesserede på hjemmesiden, så I
kan se, hvad andre har tilmeldt sig/vil tilmelde sig?
Kigger vi lidt på os selv, så har alle pladser i bestyrelsen
været besat og alle ville egentlig genopstille igen, men Carsten Sørensen har
talt med Michael Pilegaard Hansen, som det forgangne år har varetaget masters
atletikken, og Michael vil gerne træde ind i bestyrelsen som atletik
udvalgsformand, så derfor trækker Carsten sig.
Det er et rigtig godt fundament at arbejde ud fra.
Det er dejligt, at vi har mange engagerede trænere, og der er
plads til flere, for vi mangler nemlig altid hænder til den udvikling vi så gerne
vil gennemgå.
At være en del af en forening er noget særligt. Man er en
del af noget større end sig selv og med den indsats I selv yder, er I med til
at få foreningen til at vokse og blive endnu større.
Det betyder meget, at vi står sammen og løfter i flok. Ene
gør stærk, men sjældent lykkelig. At løfte i flok gør stærkere og det er sjovt
og bidrager til alles lykke.
Bestyrelsens visioner for fremtiden er netop at få foreningstanken
til at blomstre i klubben.
Vi mangler også stadig, nogle der kan bygge kasser til
spring eller kan hjælpe med vores redskaber og oprydning i/sammen med
Kim (klubben betaler alle udgifter, så det er jeres tid, vi beder om). Det
ville være
Vi har igen fået et fint tilskud fra OK, hvor medlemmer har
oprettet mikro sponsorat til os via deres OK-benzin kort. Hvis endnu flere gør
dette, vil det give endnu større afkast.
Og så skal jeg selvfølgelig ikke glemme at nævne LØBEREN som
altid er der for klubben med rabatter og gode tilbud.
Fokus for 2023 har været/er:
At få ny udbyder på hjemmesiden.
Vi kan rigtig godt bruge flere hænder til det administrative
for det at annoncere stævner og tilmelde til arrangør, er også en vigtig
opgave. Den kan varetages hjemme fra sofaen, og vi har talt om, at få en til at
gøre det på en træner kontrakt, så der dækkes lidt af de timer, der lægges i
det. Dorrit har stået for det det sidste års tid, men til sommer er det slut,
og vi har behov for en ny til jobbet.
Vores facebook sider/grupper er kommet mere i system, og vi
er blevet bedre til at kommunikere ud til Danmark om, hvad vi foretager os. Det
er også OK med lidt hverdagshistorier om, hvor skøn en tur eller en træning har
været. Lad historierne flyde til i en strøm som I skriver dem. Del med
grupperne, så også offentligheden kan se, hvad vi laver i klubben…
Skulle I her i aften undre jer over hvorfor noget ikke er
gjort anderledes og hvis i er utilfredse, så overvej, om I kan bidrage selv til
at drive tingene i en retning der er mere attraktiv for jer. Det er muligt, men
det kræver en indsats fra jer selv, for alle her i bestyrelsen og alle trænerne
i klubben har gjort deres allerbedste.
Formandsarbejdet kræver nærvær og engagement. Det vil jeg
rigtig gerne bidrage med. Som I ved, har jeg flere kasketter på i min hverdag,
og har også et krævende fuldtidsarbejde, så hvis der sidder nogen i flokken,
som kan tilbyde det engagement og nærvær som denne post kræver, så hold jer
ikke tilbage med at tilbyde jeres kandidatur. Jeg bliver ikke bedre
kvalificeret end nu… Det kan være du gerne vil til næste år, og så kan du komme
med i ”praktik” i løbet af i år.
Med en stor tak til alle jer trænere, atleter og til
bestyrelsens medlemmer, vil jeg give depechen videre til udvalgene.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Forslag til behandling på generalforsamlingen tirsdag d. 18. april
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Forslag til undersøgelse af indkøb af løbebånd, samt omdannelse
af et omklædningsrum til et indendørs kondirum:
Mange af Bagsværd Atletik Clubs mellem- og
langdistanceløbere benytter sig ofte af løbebånd til træning i vintermånederne,
da det er mere skånsomt for kroppen, og vejret kan være en hindring for
træningen. Derfor foreslår vi at indkøbe to løbebånd. Prisen forventes at være ca:
100.000-150.000 DKK i alt siden løbebåndene skal kunne køre hurtigt nok og have
en tilstrækkelig kvalitet. Vi mener det vil være bedst at indkøbe to gode bånd
(hastighed op til 25 km/t), men det er også muligt at indkøbe et godt bånd og
et mindre avanceret bånd der kan benyttes når det blot er rolige ture.
I forhold til placering vil vi gerne undersøge, om det er
muligt at placere dem i et af de 4 omklædningsrum, da det er sjældent at alle 4
bliver benyttet. Så vi vil gerne oprette et slags kondirum, hvor vi også kan
placere klubbens cross-trainer, og eventuelt samtidig lave et recovery-lokale
hvor der f.eks. kunne være isbad eller massagebriks. Mvh Christoffer og Anton
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
BAC status ved DMUinde 2023
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I weekenden d. 4. og 5. marts 2023 blev
Danmarksmesterskaberne for Ungdom afviklet i Skive.
Bagsværd Atletik Club stillede med 7 atleter, som var Hjalte Dalskov, Troels Jøhnk, Freja Snedker
Storgaard, Anders Rosenberg Jessen, Kasper Libak Rasmussen, Rumle Flindt-Egebak
og Simon Zaveri Poulsen. Desuden supporterede Lars Bach Jensen og Carsten
Rytter atleterne igennem hele weekenden.
Tre atleter skulle tidligt lørdag løbe 400m. Alle (Freja, Kasper og Simon) var
debutanter på distancen og de klarede det alle flot. Erfaringerne med hvornår
det strammer til på en 400 m vil ruste dem bedre til næste gang. Freja fik i sit heat i P17 68,42 og var
godt træt de sidste 100 meter. Et friskt udlæg kostede lidt tid. Godt et sekund
hurtigere og man er i top 10 - så tæt var det.
Anders havde
lovet trænerne tre personlige rekorder til dette DMU-inde. Den første kom lørdag
eftermiddag med resultatet 1,71 meter i D17 Højde. Anders kom over med “clear air”
og især første forsøg på 1,74 var rigtig godt. Det blev til en fjerdeplads med samme resultat som
bronzevinderen - men lidt flere nedrivninger. Tillykke Anders - vi glæder os
allerede til 60 m hæk og 200 søndag.
Første M/L-atlet i ilden var Troels, som skulle ud og dyste på 3000m i D16-17. Den planlagte
taktik var nok lidt for optimistisk og derfor måtte Troels sænke tempoet
undervejs, hvor han også blev overhalet af nogle af konkurrenterne. Troels
kæmpede dog helt til mål og blev belønnet via en 6. plads med en ny PB på 3 sek. med tiden 9.24,91.
Senere lørdag skulle Hjalte
konkurrere på 800m i D18-19 (Junior), hvor der blev lagt en taktik sammen med
en anden deltager om, at Hjalte skulle sætte pænt højt tempo de første 300m og den
anden deltager skulle herefter gå frem og trække de næste 300m, hvorefter de
hver især skulle konkurrere til mål. Formålet var at en konkurrent der havde
løbet 50 sek på 400m skulle ”ristes” og allerhelst sættes af inden løbet skulle
afgøres. Planen lykkedes perfekt og på de sidste 200m var det kun de 2 ”planlæggere”,
der skulle afgøre guld og sølv imellem sig. Hjalte pressede allerede på på
modsatte langside, men blev afvist, hvorefter der blev trykket igennem med alt
ud af opløbssvinget og hele vejen til målstregen, hvor de begge dykkede med alt
hvad de havde. Det var helt tæt og ingen af de 2 kunne holde balancen efter
passage af målstregen, hvor de tumlede rundt. Det var med meget spænding, at
EL-tiden granskede målfotoet og efter en ulidelig lang venten blev det
offentlig gjort, at Hjalte Dalskov vandt med 0,06 sek. Herefter kunne Hjalte
primært udnævnes til Junior
Danmarksmester med vindertiden 2.00,58, hvilket er en forbedring af hans PB, som blev sat i Malmø tidligere i år
med 0,36 sek.
På dag 2 her fik Anders
omsat løftet om tre personlige rekorder til dette DMU-inde. Først forbedrede
Anders sin 60 m hæk PB fra 10,56 til
10,14 sek. Løbet var langtfra vellykket teknisk, men det var nu også kun anden
gang Anders prøver. På 200 m forbedrede Anders sin inde PB fra Pallas med 0,04 sek. til 25,28.
Rumle fik en
lille forstrækning i baglåret til Pallas og har kæmpet for at blive klar.
Derfor nøjedes Rumle med 200 meter individuelt. I dag forbedrede Rumle sin inde
PB fra Pallas med 0,3 sek. til 24,52.
Baglåret holdt nogenlunde - men 3 ugers skånetræning havde naturligvis sat sig
lidt på formen og skarpheden.
Søndag skulle både Troels og Hjalte løbe 1500m i deres
aldersgruppe.
Troels var første mand på 1500m i
D16-17, hvor taktikken var lidt mere forsigtig efter gårsdagens erfaring. Efter
starten og nogle hundrede meter, så fandt løberne på plads i feltet og det var
med Troels nede på 6. pladsen. Der blev holdt et pænt højt tempo frem mod de
sidste omgange, hvor det skulle afgøres. Troels fik sat ekstra godt gang i hans
lange ”stænger”, da det resterende var til at overskue. Det medførte at Troels
kunne overhale flere konkurrenter og han nærmede sig kraftigt de 2 forreste. I sidste
halvdel af opløbssvinget skulle Troels til at gå forbi den næstforreste, men
han trak ud lige foran Troels, som måtte bremse op for at undgå et sammenstød. På
opløbet trykkede Troels igen på for at gå forbi og det blev meget meget tæt på
målstregen. Troels måtte nøjes med 3.
pladsen og bronze med sølle 0,03
sek. og 0,32 sek. til de 2 forreste. Havde Troels fået frit løb til målstregen
var der stor sandsynlighed for at han havde vundet. Troels løb i den flotte tid
4.10,00, som er over 5 sek. bedre end hans udendørs PB.
Herefter skulle Hjalte løbe 1500m i
D18-19, hvor han skulle slås med gårsdagens sølvmedaljevinder på 800m samt
vinderen af 3000m. Og vinderen fra 3000m vidste godt, at der skulle tempo på
fra start for at gøre de mere udprægede mellemdistanceløbere trætte. Det var
kun Hjalte der kunne hænge på i det høje tempo, hvor alle andre meget hurtigt
gav fortabt. Hjalte kunne hænge på til 1200m, hvor og Hjalte måtte slippe
taget. Hjalte holdt dog godt på til målstregen og fik en flot 2. plads og Sølv i tiden 4.05,34. Tiden var en forbedring af PB med 2,67 sek.,
som Hjalte satte til Senior DM.
Kasper og Simon i Længde-debut til et DMU - vist
Simons første Længde-konkurrence nogensinde. Det gik fint - taget en hård 400m
i benene i betragtning. Kasper sprang lidt under sommerens niveau, men med 5,32
var han kun en placering fra finalen. Simon fik fine 5,03 meter med trætte og
ømme ben. Godkendt begge.
Tak til alle 7 atleter for en flot indsats for klubben. Mange
flere af de gode unge atleter som klubben rummer burde tage med til DMU og få
en fantastisk oplevelse.
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<< Ældre  | Nyere >>  | Alle indlæg  | Skriv nyt indlæg  | Søgning  |
|
|
|
|
|
|
|
|