Joel Ibler Lillesø under 8 min. på 3000m Indendørs
17/1  RET
Junior Verdensranglisten
Lørdag d. 16. januar havde Skive AM åbnet for Spar Nord Arena for at hjælpe resten af Atletik-Danmark med at afvikle en hurtig 3000m-Indendørs og i bedste fald hjælpe nogle unge mænd til at løbe 8.00 eller hurtigere, som ville være kravet til Europamesterskaberne Indendørs.
Joel Ibler Lillesø var en af de 7 hurtige M/L-løbere samt en yderst kvalificeret pacer i Thijs Nijhuis, som allerede er kvalificeret til OL på Maraton.
Thijs gjorde det yderst fornemt ved at løbe 9 omgange, som alle var på ca. 32,0 sek. Da Thijs slog ud efter 1800m, så var det Joel der tog ansvaret for at holde pacet og dermed trække hans konkurrenter videre mod flotte tider.
Med 300m tilbage blev der rykket bagfra og Joel faldt tilbage på 4. pladsen, men via en god afslutning fik han kæmpet sig op som nr. 3 i mål.
Joels tid var helt fantastiske 7.57,39, som både er Klubrekord i U18-19 og Senior, men desuden er det også DUR18, Dansk U20- og Dansk U23-rekord samt WLU20 (nr. 1 på juniorranglisten i verden).
Da Joel kom under de 8 min og han har 3. bedste tid af alle danskere, så har han klaret kravet til Europamesterskaberne (for Seniorer) og er lige nu blandt de 3 som Danmark højst må stille med.
OG Joel er alså kun 17 år !!!!!!
Der skal yde et kæmpe tillykke til Joel.

Løbet kan ses HER
 WWW   Mobil   Galleri 
 Træningstider 
 Glemt password   Kontakt