Sølv og Bronze til DM Indendørs
28/2  RET

I weekenden d. 20. og 21. februar blev der afholdt DM Indendørs, som var fordelt over Odense, Randers og Århus for at samle færrest mulige på samme sted og det var kun med adgang for aktive atleter, deres trænere samt arrangører og så de få personer fra Atletik TV, der skulle sørge for at alle andre kunne følge med på live stream, når der nu ikke var adgang for tilskuere.
I øvrigt var det kun atleter der var godkendt som ”Professionelle”, som kunne få lov til at stille op og bla. derfor var BAC kun repræsenteret på mændenes 800m, 1500m og 3000m.
Joel Ibler Lillesø var første mand i aktion på 3000m i Odense, hvor han, i et 6 mand stort felt, skulle op imod bla. 3 andre som også havde klaret kravet til EM Indendørs. Joel havde godt nok den bedste tid, men der var kun nogle få sekunders forskel på deres PR. En enkelt lagde ud i DR-tempo, mens Joel og de 2 andre startede i et mere moderat hurtigt tempo. Joel gik frem i spids med 1000m igen for at sætte mere tempo på og trætte de andre mere ud, men det endte med en spurt på de sidste 130m, hvor Joel måtte give fortabt og ”nøjes” med 3. pladsen og en Bronzemedalje. De 2 andre medaljører er 9 år ældre end Joel og har en træningsbaggrund der er mange år større, hvilket kan være en årsag til udfaldet af spurten.

På 800m i Randers var både Andreas Bube og Christoffer Frost-Jensen Johansen til start. Der blev både kæmpet om medaljer og om muligt opnå krav til EM-inde. Bube havde i forvejen klaret kravet til EM-inde og som den helt fantastiske person han er, så havde han lovet at være pacer for Christoffer og Benjamin Lobo Vedel, som begge gerne vil klare kravet og det var sidste chance. Bube trak de 3 første omgange og udgik derefter i de efterfølgende sving. Herefter lå Benjamin forrest med Christoffer lige i hælene. Ud af sidste sving trykker Christoffer med alt hvad der er tilbage og trækker ud, hvor han kommer tættere og tættere på Benjamin, men på målstregen mangler der lige 0,15 sek. Havde løbet været 10 m længere, så havde Christoffer nået det. Christoffer blev nr. 2 og vandt dermed Sølvmedalje og tiden blev 1.49,92, som desværre er 0,92 sek. for langsom til EM-inde. Det var dog igen en ny PR.

Om søndagen stillede både Christoffer og Joel til start på 1500m i Odense. Joel havde desværre nogle problemer med halsen og udgik undervejs. Christoffer var til gengæld meget aktiv og tog spidsen for at trække tempoet ned. De første omgange fik han lov til at bestemme indtil en konkurrent gik frem og skruede lidt op uden at det blev specielt hurtigt. Med 500m tilbage turde Christoffer ikke vente mere og gik igen frem og skruede op for tempoet. ”Lige tidligt nok, men hvornår ville de andre komme, med mulighed for at blive lukket inde”. I det 4. sidste sving kommer der en bagfra i bane 2 og da løberen på 2. pladsen opdager dette trækker han op i ham, hvor der ikke er plads, så han via dette sammenstød bliver skubbet frem i Christoffer, som mister balancen, hvilket går ud over løberytme og fart. Det tager både tid og kræfter at kompensere for dette, som Christoffer mangler i afslutningen af løbet. Derfor måtte Christoffer tage til takke med 4. pladsen efter et ellers godt taktisk og aktivt løb.

3000m M kan ses HER med start ved 0:25:00.
800m M kan ses HER med start 4:26:00.
1500m M kan ses HER med start 0:23:00.

 WWW   Mobil   Galleri 
 Træningstider 
 Glemt password   Kontakt