Torsdag d. 16. juni ved Copenhagen Athletic Games på Østerbro Stadion deltog Joel Ibler Lillesø på 1500m. Desværre var der afbud fra Christoffer Frost-Jensen Johansen, da han var blevet syg. Joel kom i mål som nr. 7 i tiden 3.42,65, hvilket er ny PB, men også en forbedring af hans egen danske U20-rekord, som tidligere lød på 3.44,50. Det var dog ikke et ideelt løb for Joel, da han skulle ud og ind og op og ned i fart flere gange, så formen er til noget der er endnu bedre. Mia Helene Mørck var tilbage på dansk grund og her ydede hun et meget flot pace-arbejde, da hun trak de første 1425m til UG på kvindernes 3000m.