FORSIDE
MOBIL
ENGLISH
INDHOLD
SØG
HJÆLP
Ret dit indlæg
Brugernavn
Hjælp, jeg har glemt det
Password
- hvis du altså har et password
Overskrift
Tirsdag d. 25. maj deltog BAC i første runde af Mastersholdturneringen. Hillerød havde fundet kræfter til at arrangere og det gjorde de som sædvanlig godt - dog havde de glemt af afbestille regnvejret. Det betød at langt de fleste præstationer lå under vanlig standard, men det var så lige for alle hold.
På trods af forholdene præsterede kaster-trekløveret på højt niveau og var, med over 800 points i gennemsnit, fundamentet for det flotte holdresultat. Steen Fleig kastede 34.94 i diskos, 44.79 i hammer og stødte 11.00 i kugle, hvilket gav 3 disciplinsejre. Torben Søderberg kastede solide 30.64m i spydkast mens Kasper Mikkelsen kastede 31.67 i diskos men desværre ikke havde en måling i kuglestød. Dette gav BAC disciplinsejr i 3 af de 4 discipliner resultatmæssigt, og tilsvarende pointsmæssigt (diskos: 706 points, hammer: 922 points, spyd: 808 points, kugle: 801 points).
Højeste individuelle pointsscore udenfor kastedisciplinerne skal vi finde et overraskende sted - nemlig hos holdes nyeste deltager: Charlotte Edholm. Hun havde af sine børn fået tilladelse til at deltage, men på betingelse af, at hun ikke kom sidst. Måske derfor valgte hun at vinde sit heat på 400m i den flotte tid 70.97 og score 771 points til holdet. Tiden er samtidig ny klubrekord i K45 og ligger indenfor top-30 på alle tiders rangliste i aldersgruppen. Hvad kan det ikke blive til med sådan en debut?! Henrik Sørensen løb 64.98 på 400m, men han var også netop samme dag blevet et år ældre! Tillykke :-)
På de andre løbedistancer løb Henrik Berg 100m i 14.52 og Mie Kjær 14.44 med 754 points til følge. På 1500m løb Michael Pilegaard 4:59.47 til 719 points og Henrik Sørensen 5:17.38. På 5000m løb Paul Andersen 19:50.90 mens Julie Rosbo løb på 22:44.37 hvilket indbragte 756 points. I alt 3000 points i løb, hvilket bestemt er godkendt.
I længdespring klarede Mie fine 4.18, hvilket gav 766 points. Hun skaffede også 687 points i højdespring med 1.25 mens Michael sprang 1.40. Desværre tillader Rene Bangs ryg ham ikke at springe stangspring, og da ikke andre kunne stille op i disciplinen, måtte vi indkassere 0 points der. Henrik B, Mie, Henrik S og Michael afsluttede 1000m med en sejr og 1176 points til kontoen.
BAC endte på en samlet andenplads med 8866 points. Kun 350 points efter holdfællesskabet Glostrup IC/Hellas - og med en habil stangspringer på holdet havde vi uden tvivl taget sejren! Samtidig endte vi kun 223 points foran FIF Hillerød/Helsingør, så der var kamp om podiepladserne. Herefter fulgte Benhur og Trongården IF, mens Ballerup AK havde meldt afbud. Alt i alt et godt udgangspunkt for anden runde d. 16. juni i Ballerup og mod samlet kvalifikation til landsfinalen til efteråret.
Evt.: relevant indtil
Dag (1-31)
Måned (1-12)
År (...)
Øverst på forsiden
Tilføj billeder, når du har tjekket resten ("Se indlæg")
Grupper (tilføj tags)
Gem indlæg
Se indlæg
Det er meningen, at man kun skal kunne rette i sine
egne
indlæg.
Derfor skal man kende og indtaste brugernavnet og password hvis man har et.