Joel Ibler Lillesø er af Dansk Atletik blevet udtaget til Europamesterskaberne i Indendørs Atletik, der afholdes i Istanbul (Tyrkiet) 2.-5. Marts 2023. Joel skal løbe 3000m indledende lørdag d. 4. Marts kl. 10. Ifm. udtagelsen skriver Dansk Atletik: Dansk Atletik er stolte over at kunne ønske dig et stort tillykke med udtagelsen til Europamesterskaberne i indendørsatletik 2023. Mesterskabet afholdes i Istanbul, Tyrkiet. Vi vil også lykønske din træner og klub og det øvrige bagland, der alle har en væsentlig andel i den anerkendelse, som denne udtagelse også er!