Søndag blev et af Danmarks største løbeevents afviklet, nemlig Copenhagen Marathon 2023.
Traditionen tro stillede mange BAC´er til start på denne forårsdag. Det er efterhånden nærmere reglen end undtagelsen at årets første virkelige varme tid falder sammen med netop dette løb, i år var heller ingen undtagelse. Vejrudsigten lovede temperatur ved starttidspunkt til 16 grader og hen over middag optil 22 grader, dette stiller store krav til væskeindtag og gør betingelserne for et godt løb sværere. Til gængæld var der lovet stort set vindstille med maksimum vind optil 4m/s. Løberne skulle som noget nyt også prøve kræfter med en ny rute med start og mål i fælledparken.
Fra hold 3 stillede Jeppe Vørre, Carsten Stendal og Jens Jensen til start.
Fra hold 2 stillede Benedicte Kastrup og Benny Sander Hofmann til start.
Fra hold 1 stillede Guldpumaen aka Bettina Guldbæk, Pumaen aka Mikkel Birch Gormsen, Kim Hansen, Jonas Johansson og Jakob Rønhoff Hyllegaard til start.
Jeppe var den eneste debutant på Marathon distancen, de øvrige løber var bekendte med strabasserne.
Jeppe, Carsten, Jens og Benny havde alle trænet solidt hvilket gjorde de kom igennem dagen og var glade for deres resultater.
Benedicte er på vej tilbage efter et længere sygdomsforløb og dermed var det ”blot en lang træningstur” Det er meget flot hun kunne gennemføre så langt et løb alt taget i betragtning.
Guldpumaen og Pumaen havde egentlig droppet at løbe grundet manglende motivation samt diverse skader. Da dagen nærmede sig fortrød de dog og løb turen som et hyggeløb. Det var en fest syntes de..
Kim Hansen stillede også efter flere års pause på Marathon distancen. Kim havde vist gode takter til træningen og leverede derefter.
Jonas Johansson er nok klubbens mest aktive Marathon deltager for tiden. Inden for en måned havde Jonas allerede løbet 2 stk. ½ Marathon samt 1 Marathon. Alle er løbet i flotte tider og mange tænkte nok at han må være ved at være træt. Det var Jonas ikke helt endnu, i det han kom igennem i endnu en flot tid.
Til Jakob Rønhoff Hyllegaard var forventningerne ret høje. Jakob havde 14 dage forinden præsteret et virkeligt flot resultat til den Grønne Halvmarathon. Jakob levede i den grad op til forventningerne med samlet placering i top-100 og forbedring af hans personlige rekord med over 7 minutter. Derudover løb han negativt split på den sidste halvdel. Jakob deltog også i DM for seniorer, hvor det blev til en 24. plads
Løberne fik følgende tider:
· Jeppe Vørre 04:36:50
· Carsten Stendal 04:36:46
· Jens Jensen 04:09:23
· Benedicte Kastrup 04:44:05
· Benny Sander Hofmann 03:47:02
· Pumaen 03:44:06
· Guldpumaen 03:44:06
· Kim Hansen 03:24:59
· Jonas Johansson 03:03:14
· Jakob Rønhoff Hyllegaard 02:41:12
Tillykke med de flotte resultater!